Jobrotationen, som er det dyreste middel i regeringens akutpakke,
vil skabe mindre end 400 job i 2012 og 2013. Det viser beregninger fra
A-kassernes Samvirke på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet. Med
akutpakken forsøger regeringens at hjælpe de tusinder, der efter nytår får
halveret dagpengeperioden fra fire til to år. Direktør for AK Samvirke, Verner
Sand Kirk, udtaler:"Det er al ære og respekt værd, at regeringen med
akutpakken laver nogle tiltag for de udfaldstruede. Men det er marginalt, hvor
meget akutpakken kan hjælpe på den store udfordring". Udspurgt om
beregningerne udtaler beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, "I stedet
for at sidde med fiktive regnestykker og overveje, hvordan det måske ender, vil
jeg kraftigt appellere til, at man kommer i gang med at bruge pengene. Kom nu i
gang med at få de langtidsledige i arbejde, uddannelse eller jobrotation". ( Bruge pengene - Ja, der er 190 millioner til projektet. Skulle man dividerer beløbet med de job, som man regner med at skabe. Så er det 475.000 kr pr. job. Det er da en slat penge, for at skabe bare et enkelt job. Behøver det at være så dyrt ! )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar