Det er ikke bevist, at specialiserede, dyre løbesko kan forebygge løbeskader. Det viser en gennemgang, som lægen Jacob Schelde fra Arbejdsmedicinsk klinik Odense har lavet. Løbetræning giver mange skader, men skaderne kan du undgå med specielle løbesko, som netop passer til din måde at løbe på.
Den sætning har du måske hørt mange gange, når du eller dine løbekammerater skal købe et par nye løbesko. Men der er slet ikke videnskabelig bevis for, at individuelt tilpassede sko forebygger løbeskader. Det viser en ny gennemgang af de undersøgelser, der er på området, skriver Ugeskrift for Læger.
Den sætning har du måske hørt mange gange, når du eller dine løbekammerater skal købe et par nye løbesko. Men der er slet ikke videnskabelig bevis for, at individuelt tilpassede sko forebygger løbeskader. Det viser en ny gennemgang af de undersøgelser, der er på området, skriver Ugeskrift for Læger.
Jacob Schelde, læge ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Odense har lavet gennemgangen. Han siger til DR Nyheder, at mange mennesker har den opfattelse, at løbesko skal købes efter, hvilken form løberens svang har. Altså er svangen lav, normal eller høj? Eller falder fødderne indad, når du løber. Det som også hedder pronation. Gennemgangen er lavet på baggrund af flere studier fra det amerikanske forsvar. Her har det vist sig, at både kvinder og mænd, som får sko, der er særligt tilpasset deres fødder, har særlig høj tendens til at få løbeskader. Det samme viser et studie af kvinder, der trænede til et halvmaraton. Over 7000 løbere har deltaget i de amerikanske studier. Som løber betyder det, at du ikke behøver at følge de gængse anbefalinger med at få lavet en løbestilsanalyse og følge den, når du vælger løbesko.
»Det er også en almindelig anbefaling, at løbesko skal skiftes ud, når støddæmpningen bliver dårlig. Men de amerikanske studier viser, at støddæmpningen ikke ændrer sig,« siger Jacob Schelde til DR.dk. »Det afkræfter også anbefalingerne om, at du skal skifte skoene ud så ofte, som butikkerne anbefaler. Nu anbefaler vi i stedet, at du bare beholder skoene, indtil de falder fra hinanden. Der er intet videnskabeligt bevis for andet,« tilføjer Jacob Schelde.
Hans bedste råd til dig, som skal købe nye løbesko lyder: Vælg den sko, der er mest behagelig at have på. Har du erfaring med en bestemt sko eller mærke, så vælg dem eller en tilsvarende model næste gang, dine gamle sko skal skiftes ud med nye.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar