onsdag den 3. oktober 2012

Krise eller bare den nye dagsorden !


10 procent af alle danskere har prøvet at gå syge på arbejde, ifølge en ny meningsmåling, der bliver offentliggjort i Djøf's analysebrev DeFacto i dag. "Vi brokker os ikke over for meget arbejde. Beder ikke om mere i løn. Og vi går meget langt for at skjule vores fejl i stedet for at erkende, at vi måske er ude, hvor vi ikke kan bunde", siger Einar B. Baldursson til Djøf's analysebrev. Ifølge arbejdsmiljøchef fra Dansk Arbejdsgiverforening Karoline Klaksvig er medarbejdere nødt til at indstille sig på, at arbejdsmarkedet er under forandring så man ikke nødvendigvis er gift med sit job og modtager et guldur efter 40 års tro tjeneste. Arbejdsmarkedet, både det danske og det internationale, forandrer sig meget hurtigt - og det samme gør kravene til medarbejderne. Hvis man ser lidt dynamisk på sit arbejdsliv, er man mindre sårbar den dag, man måske bliver afskediget. ( Jeg er bestemt ikke tilhænger af, at man går syg på arbejde. Men jeg tror til gengæld også at mange har en gammeldags forståelse af rettigheder. Jeg har mødt mennesker, der helt alvorligt mener. Når de har været længe på samme arbejdsplads, så har de optjent en ret til at arbejde mindre end de ny ansatte - hygge sig mere end de ny ansatte og måske endda arbejde mere hjemmefra end gennemsnittet. - Disse mennesker bliver i høj grad overhalet indenom, af de folk der har forstået det nye arbejdsmarkeds vilkår. Og de kan slet ikke forstå, hvorfor lige netop de pludselig er de udsatte, når man skære ned eller laver organisations ændringer ) 

Ingen kommentarer: