tirsdag den 28. september 2010

Små englebørn og folkeunderholdning !




Ikke langt fra hotellet, midt i en lille park ( Faktisk midten af en kæmp rundkørsel) Er der en "folkescene". Her er der optræden hver aften. Alt mulig og umuligt. Folk kommer og optræder med det de kan. Der er ikke noget program. man afleverer bare sin musik på en USB, og stiller sig så op i køen. Der er både lysopsætning, musikanlæg og et par professionelle til at styre det tekniske. Fra synkron gymnastik for ældre kvinder, over solosang på skinger kinesisk, til en der citerer Mao citater til optræden af små englebørn. Det er helt utrolig at sådan noget kan fungerer. Men der er masse af publikum og en lang kø af optrædende. Det er bestemt en folkeunderholdning. Publikum klapper dog ikke. Der er helt stille efter en optræden. Man sidder og nikker anderkendende, men det er også alt man ytre om de optrædende. Jeg sad der 1½ time og så på. Varierende kvalitet og meget ping pong kinesermusik. Men alligevel meget fascinerende Og jeg fik da en lokal oplevelse som gjorde indtryk.

Ingen kommentarer: