Jeg har spist på flere forskellige restauranter. Kravene har været tre ting. De skal ligge på "main street" / Det borger lidt for kvaliteten - De skal kunne lave en kvittering / Og det hedder "pavio" - Og så skal de have et menukort med billeder / Så man har en ide om det man vil bestille. Jeg har endnu ikke ramt et sted der ikke var ok. Og det er faktisk meget fin mad der serveres. Jeg har endda konsekvent spist med pinde. Også selv om personalet altid straks kommer med en ske. Så viser man også respekt over for deres mad kultur. Hvilket giver anderkendelse, når man ser deres ansigter. Men i dag fandt jeg nok den mest groteske restaurant. Tysk inspireret. Alle pigerne i tysk kjole og drenge i "lederhosen unt tyrolerhut". Stedet var overdænget med tyske øl plakater og der var store øl krus, mærket restaurantens navn ( Golden Hans). Der var øl drikningskonkurrence og man skulle spise med kniv og gaffel ( Det var rigtig sjovt at se kineserne spise med disse redskaber. Alle brugte gaflen. Få brugte kniven til at løfte maden ind i munden med. Men ingen overhovedet brugte kniv og gaffel som et samlet redskab....) Nå, maden var kinesisk. Og virkelig god. Stor buffet samt en hel liter tynd øl til. I alt ca. 42 danske kroner. Dog må jeg sige at det var væsentlig stærkere end tysk mad. Jeg måtte flere gang have brillerne af og tørre øjnene. Og i skrivende stund kan jeg stadig ikke smage tandpastaen ........STÆRKT ! - Men også utrolig sjovt at prøve dette. Det er nok rigtig tysk stil for kineserne. Som det er kinesisk, når vi går på kinarestaurant i Danmark. Men i dag kan jeg virkelig se, at de danske Kina spisessteder er tilpasset det danske publikum. Der er næsten ingen fisk, det er ikke nær så stærkt og der er langt fra de grønsager som findes herude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar