lørdag den 4. september 2010

Lås på kærligheden !



Eftermiddagen gik med en ordentlig tur rundt i Köln by. Den er jo lidt større end det vi er vant til, så der var nok at kigge på. Fra kæmpe domkirke, over flotte gågader til små cafeer. Vi fik da også drukket et par kopper varm cacao eller cappuccino Et af de mere sjove ting vi spottede var disse låse på Deutsche brügge. Der var bare rigtig rigtig mange. Jeg havde godt hørt om fænomenet, og at det var ved at brede sig i København. Men jeg havde aldrig forestillet mig så mange på et sted. Folk skriver deres navne ( Kærstepar - nylig gifte eller hvad ved jeg. ) Låser hængelåsen fast i trådnettet og smider nøglen i Rhinen. Som tegn på ægte og ubrydelig kærlighed. Det kan nu ikke gå godt for alle. Og der går helt sikker nogen rundt der fortryder deres hængelås. Men om de kommer snigende om natten med en boltsaks og fjerner låsen....... Ja, det kan man vel blive anholdt for ! - Ødelæggelse af kunst eller fjernelse af bevismateriale !


Ingen kommentarer: