søndag den 22. august 2010

Tøsedreng eller bare ikke overmodig !



Jeg havde meldt mig til et svømme event i Aarhus ( 5 km i åben vand ) Jeg var, ved tilmeldingen ikke helt klar over hverken rute eller betingelserne, men tænkte at 5 km. skulle jeg nok kunne klare. Jeg før har svømmet 3,8 km til Ironman og derefter både cyklet og løbet. Her skulle der kun svømmes. En uge før start blev ruten så lagt på nettet. / Tværs over Århus bugt..... Ups ! - Jeg havde nok regnet med en rundstrækning. Men efter den første sved, tænkte jeg ok, det skal nok gå med en ekstra indsats ( Faren her er at bliver man træt eller dårlig på halvvejen, så ligger man altså midt i bugten med ca 2½ km. til nærmeste strand. Så tre dage før race day kom næste mail. Arrangørene havde bestemt at vende ruten om på grund af blæsten og man meldte om 50 cm bølger. OG MAN HAVDE ØGET RUTEN TIL 6 KM. - - - Så fik jeg nok....... Godt nok er jeg god til åben vandssvømning. Men jeg er ikke dumdristig. Så efter en kort tænkepause meldte jeg fra. Bare tanken om at få en krise ved 4 km, og så stadig ligge 2 km ude i bugten var det der fik min overlevelsessans til at overrule min trang til at prøve noget spændende. Og ja.... Nogen vil nok kalde det tøsedreng. Jeg vælger at kalde det sund fornuft ! - Men jeg krydsede da fingerne for dem der alligevel sprang i vandet. Deribland en af mine faste konkurrenter i tri-verden: Birger Frederiksen fra Aarhus 1900.

Ingen kommentarer: