fredag den 27. august 2010

Tandlæge - Igen igen !



Så var jeg igen - igen til tandlæge. Hvis der er noget i livet jeg helt sikker ville gøre om, så var det at passe bedre på mine tænder. Som barn var det nok ikke det mine forældre brugte mest tid på at lære mig. ( De havde for øvrigt kunstige tænder fra en meget ung alder. ) Og da jeg ikke havde fået indlært denne sunde vane, var det heller ikke det vigtigste i mine børneår. Først da der kom " piger" ind i billedet, blev det vigtig. Men der var skaden sket. Og det har jeg fortrudt mange - mange gange siden. Ikke nok med at det har kostet mig en formue. Jeg har også haft lange perioder med smerter. Perioder hvor jeg konstant måtte tænke over, hvad og hvordan jeg tyggede maden. Og perioder hvor jeg faktisk tænkte på at rydde skidtet og sætte noget kunstig ind. OK, der er jeg ikke helt endnu og håber heller ikke at det kommer dertil. Men hold kæ.. hvor er jeg træt af denne fodfejl som ung. Derfor er jeg stolt af at sige, at mine tre børn har så flotte tænder, at de kunne blive tand - foto modeller. Jeg ved godt at det næsten har virket manisk, når jeg prædikeret for tandbørstning. Men jeg ved at de bliver ovenud glade for denne positive indlæring, når de kommer frem i livet.

Ingen kommentarer: