Slutningen af ferien blev brugt på at give haven en heldags overhaling. Og mellem alt det andet " skrammel" fandt jeg min lille stenfigur at en fisker. Jeg har købt den på et loppemarked for længe - længe siden, og havde helt glemt fyren..... Nå, han blev vasket og udstyret med en ny fiskestange. Som bare er en gren fra det nærmeste træ. Men denne gang skulle der alligevel gøres noget ekstra ud af ham ( Han havde jo været glemt længe ) Så jeg fandt min fiskekasse frem, fandt en snøre, med prop og et lille blystykke, så han kunne ligne en rigtig fisker.
Så blev han placeret ved mit bassin. Fint - Fint. I ca. 2 minutter, for så var der bid. En af de større guldfisk bed resolut fast i blystykket og trak min fisker mand i dybet. Jeg måtte samle ham op ikke mindre end 2 gange inden fiskene fik nok af blysmagen. Det kan man da kalde en fisketur med bid i.
Nu håber jeg at han kan sidde der og hygge sig, uden flere ufrivillige vand ture. Heldigvis er han nem at finde, da proppen jo ikke synker, så man trækker ham bare om ved linen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar