fredag den 13. august 2010

Lad skægget stå !




Det er virkelig mange år siden jeg har ladet skægget stå. Jeg har flere gange gjort tilløb til skæg. Især når jeg har holdt ferie. Så er det nok mere dovenskaben end lysten til skæg, der har styret udseende. Denne gang bestemt jeg mig for at beholde stubbene og gå på arbejde...... OG HOLD OP hvor kommer der mange kommentarer. Lige fra: " Det klæ´r dig med skæg" - - - - til: " Du har da hvis glemt noget til morgen" - - - - Til: "Du ser godt nok gammel ud". Rigtig mange har en kommentar. Jeg har forsvaret mig med, at når kronprinsen kan anlægge skæg, så kan jeg vel også. Sandheden er nok at jeg lige skulle se, hvor mange grå hår der kom frem ( Alt for mange ) - Om det stadig klør lige så meget som jeg kunne huske fra min soldatertid ( Det gør det ) - Og om der stadig kunne hænge madrester i skægget uden at man lige opdager det ( Det kan der ! ) Så skægget får lov at hænge weekenden over, så ryger det af. Og så må jeg også være ærlig. Konen syntes bestemt heller ikke om det. Det er slut med at få et farvelkys om morgenen.

Ingen kommentarer: