I torsdags var jeg ved at male det sidste i stuen. Pludselig kom knægten og sagde at vores internet ikke virkede. Vi slog kold vand i blodet og ventede. Vi prøvede så senere på aftenen at slukke og tænde routeren et par gange. Men uden det store held. Da det heller ikke virkede fredag morgen, måtte jeg aktion. Vel mødt på arbejde, fandt jeg udbyderen på vores internet. Ringede straks og klagede min nød. Den ret flinke telefonmand, kunne kun se at der ikke var forbindelse. At der ikke var fejlmeldinger fra TDC og at mit abbonnement ikke var opsagt. Han kunne sende en montør, men først midt i næste uge. Jeg sagde straks ja tak. Selv om der var langt til onsdag........ På vej hjem i bilen, sad jeg og spekulerede på, hvordan jeg skulle fortælle knægten, at det blev en weekend uden World of Warcraft, uden Youtube og uden musik. Og konen måtte undvære sit net yatzy - sin facebook og mail. Og jeg kunne selvfølgelig ikke arbejde....... Pludselig kom jeg i tanke om, at da jeg malede, trak jeg et stik ud af væggen for bedre at kunne komme til. Mon - Mon !!! - Vel hjem kommet, sneg jeg mig ind i stuen, satte stikket i. Og vup-ti ! - Så havde vi net igen. Man må nok konstaterer at hjernen ikke registrerer alt det hænderne gør. Og så skal jeg lige have aflyst montøren. Og han får ikke sandheden. Men nok noget om at de graver i Skodborg, og det må være noget i den forbindelse, der er gået galt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar