Look a like tysk restaurant !

Jeg har spist på flere forskellige restauranter. Kravene har været tre ting. De skal ligge på "main street" / Det borger lidt for kvaliteten - De skal kunne lave en kvittering / Og det hedder "pavio" - Og så skal de have et menukort med billeder / Så man har en ide om det man vil bestille. Jeg har endnu ikke ramt et sted der ikke var ok. Og det er faktisk meget fin mad der serveres. Jeg har endda konsekvent spist med pinde. Også selv om personalet altid straks kommer med en ske. Så viser man også respekt over for deres mad kultur. Hvilket giver anderkendelse, når man ser deres ansigter. Men i dag fandt jeg nok den mest groteske restaurant. Tysk inspireret. Alle pigerne i tysk kjole og drenge i "lederhosen unt tyrolerhut". Stedet var overdænget med tyske øl plakater og der var store øl krus, mærket restaurantens navn ( Golden Hans). Der var øl drikningskonkurrence og man skulle spise med kniv og gaffel ( Det var rigtig sjovt at se kineserne spise med disse redskaber. Alle brugte gaflen. Få brugte kniven til at løfte maden ind i munden med. Men ingen overhovedet brugte kniv og gaffel som et samlet redskab....) Nå, maden var kinesisk. Og virkelig god. Stor buffet samt en hel liter tynd øl til. I alt ca. 42 danske kroner. Dog må jeg sige at det var væsentlig stærkere end tysk mad. Jeg måtte flere gang have brillerne af og tørre øjnene. Og i skrivende stund kan jeg stadig ikke smage tandpastaen ........STÆRKT ! - Men også utrolig sjovt at prøve dette. Det er nok rigtig tysk stil for kineserne. Som det er kinesisk, når vi går på kinarestaurant i Danmark. Men i dag kan jeg virkelig se, at de danske Kina spisessteder er tilpasset det danske publikum. Der er næsten ingen fisk, det er ikke nær så stærkt og der er langt fra de grønsager som findes herude.

Jamen så synk da i stedet for !

En af de ting jeg ikke kan vende mig til er de evindelige spytten. Ofte henter de en klat langt nede fra halsen ved at sige en ordentlig kradselyd og så spytter de ned i gaden ( Ikke hen eller op. Men med et hovedkast, ned i gaden) . Da jeg var barn kaldte vi det "at lave en grøn-hakker". Og man var lidt sej, hvis man kunne spytte den rigtig langt væk. Fiaskoen var, når den var så slibrig, at den ikke ville slippe læben. Og må man tænker sig til resten. Der skulle helt sikker en ren trøje til.... Nå men her over er det ikke børnene der gerne vil være seje. Her er det helt almindelig. Så almindelig at der findes skilte der forbyder det. Og det er bestemt ikke særlig appetitlig. Sidder man og spiser eller står rigtig tæt ved en person der lige skal hente en "grøn-hakker" op fra dybet, så kan man ligefrem mærke væmmelsen. Og jeg er ikke den eneste der har bemærket denne opførsel.

Fortagsomheden har ingen ende !

Hvem sagde at kineserne ikke var fortagsom! Der findes tusindvis af små handlende. Der er de etablerede, som har tag over hovedet og nogle få M2 som deres base. Men der er også dem som har deres butik på gade. Her en frisør forretning og en cykelsmed. Det er selvfølgelig småt og noget primitiv. Men de har også kunder. Og selv om prisen i forvejen er lav i landet, så er de nok lavere end dem med butikslokale og facade.

Cafe på gaden !

... Får en hel anden betydning, når man svinger cyklen ned af de små gader. Ikke at det lugter ringe. Faktisk er der en lugt, som ligger mellem barbecue og soja. Men renligheden og hygiejnen er overhovedet til stede. Og med en fortid i fødevarer branchen, samt en hysterisk holdning til bakterie ( Ifølge konen ). Så skal jeg slet ikke smage. En af mine kollegaer har allerede været "nede" en enkelt dag. Men disse fortovs restauranter er meget besøgt. Og for spiser løs. De må alle have indbygget et fantastisk immun forsvar.

Modig mand !

Jeg kom tilfældig til at kigge op på en af de mange høje bygninger, og sørme om jeg ikke fik øje på en person, der kravlede rundt på gesimsen på 19 sal. Han pudsede vinduer. ....

Modig mand !

Med dødsforagt kastede jeg mig ud i trafikken !

Så var jeg klar til at kaste mig ud i trafikken i denne myretue af en by. Quinhaungdoa har ca. 4 million indbyggere - Og trafikken lider tydelig under dette pres. Lyskryds og tavler er mest vejledende. Og det er helt normalt, at skal man til højre i et kryds, kører man bare frem uanset lyskrydsets farve. Bare et par dyt og så drejer man. Endnu værre er fodgængerne og cyklisterne. Næste alle lyskryds er udstyret med en "nedtæller". Så man kan se hvor længe der er til at der bliver grønt. Det er HELT FAST kutyme, at alle starter når der er 10 sekunder tilbage af rødt lys. Men selv om folk laver alt mulig mærkelig og det hele engang imellem står helt stille, fordi krydset er fyldt op fra alle retninger. Så dytter folk lidt ..... Og ja! . Så kører de når de får plads. Ingen sure miner - ingen fuck finger. Mare en stille venten til det bliver deres tur. Men det er nok også nødvendig med denne holdning. Ellers ville det hele gå op i råberi og mange flere blodpropper.

Kina´s modigste mand !

... Eller nok en af de modigste ! At stille sig ud midt i et kæmpe kryds. Stå og vifte med arme og ben under en stor parasol. Og så er der ikke én eneste trafikant der følger hans henvisninger. Bilerne kørte både den ene og den anden vej rundt om manden. De dyttede endda efter ham, hvis han ikke lige dirigerede i deres retning. Der er ikke megen respekt for politiet i færdslen. En dag vi kørte hjem fra fabrikken i taxa. Ja, så dyttede taxaen af en politibil, for at vise at de skulle flytte sig, så vi kunne overhale.

Enorm mange mennesker !

Denne by har allerede 4 millioner indbyggere, og det er tydelig at der er mange mennesker på samme sted. Men alligevel bliver der bygget rigtig mange nye højhuse ( Som billedet) 30 etages huse. Side om side. Disse nybyggede kvarterer kan nemt indeholde 5.000 - 10.000 mennesker.( Jeg kan ikke se hvor alle disse folk skal komme fra - Men en kinesisk kollega sagde at de findes i store mængder ude på landet og ønsker kun at komme til byen. ) Og kommer de,vi de skabe et endnu større kaos i trafikken. fylde i menneske mængden og forbruge enorme mængder af El og vand. Samt skabe et enorm tryk på vandforbruget og kloakere. Set fra en vesterlændings vinkel, har de allerede nået grænsen, men det kan åbenbart godt bliver værre.

Tranportabel kantine !

På nabogrunden , som er nabo til vores virksomhed, er der en byggeplads. Og når disse arbejdere skal holde middag, kommer der en transportabel kantine. En Tuk - Tuk ( Omtalt i et tidligere indlæg ) Og en lille bus. De stiller borde og stole op. Hænger en dug hen over stedet og sætter et transportabel køkken op. Så røre de rundt i gryderne i en lille time, inden byggearbejderne kommer til middag. Efter spisningen, kan man se at de vasker op og smider opvaskevandet på jorden. De pakker alt ned og futter videre. Og man kan ikke se at der overhovedet har været en lille kantine på stedet. Det er helt otrolig at se og sker hver dag. Også lørdag / søndag.

Kort og meget sjov cykeltur !

Så fik jeg endelig tid til min lånecykel. Det blev dog en meget kort tur. ca. 600 meter -så var dækket fladt. Nå, jeg havde set en lokal cykelsmed lige om hjørnet, så der trak jeg hen. Han lå lidt oppe af en smal sidegade. Med finger tegn og lidt smil på fik jeg forklaret mit problem og han gik straks igang. Jeg blev inviteret ind i hans værksted. Som også var dagligstue, køkken, spisested, børneværelse og måske lidt lager. Konen og tre mindre børn var også i rummet. Og de snakkede livligt. Mens de kiggede på mig. Døren ud til gaden var også fuld af kinesere, der skulle se hvad jeg fik lavet. Alle grinede og syntes at det var sjov. På et tidspunkt fik de øje på mine sko ( Str. 45 ) - Jeg tog den ene af og en af børnene løb rundt og viste den til alle. Også lidt ud på gaden. Alle skreg af grin. Men jeg fik en udsøgt service. Ingen lap, men en ny slange, og prisen var 4 kineser penge ( ca. 3,70 kr. ) Billigt. Og så stod smeden længe og viste mig et eller andet med det skilt han havde foran forretningen. Det tog rigtig længe inden jeg forstod at han ville skrive " International" under han forretnings navn. Jeg måtte tage direkte tilbage til hotellet, da der nu var blevet mørkt, og cyklen ikke havde lys. Jeg prøvede endda at købe lys ved smeden. Men sådan noget havde han ikke. Og jeg da også sige, at jeg ikke, selv når der er mørkt, har set cykler med lys. Det var nok den sjoveste cykeltur jeg endnu har haft i min tid.

Fugle luftning !

Denne morgens løbetur bød på en helt speciel overraskelse. Jeg kom forbi en lille park, som genlød af fugle kvidder...Midt i al trafikstøjen. Der måtte jeg lige ind og kigge. Og parken var fuld af sangfugle i bure, som hang eller stod overalt i parken. Fuglene var næsten ens grønlige og på størrelse med en Beostær. Og de sang utrolig flot. Det viste sig at det var lokale folk, der kom med deres fugl og luftede den i parken, mens de snakkede sammen. Røg og drak en kop te. Det var næsten lige som folk der luftede hund, bare dette var fugle. Jeg så nogle komme og hænge deres bur op i træerne. Og jeg så endda en kineser der pakkede en blå pose om buret, satte buret bag på knallerten og kørte af sted. Noget helt andet og anderledes. Fugleluftning.

Støj helvede på 3 hjul !

Denne bil - motorcykel - ladvogn, eller hvad man nu skal kalde den er noget at det mest larmende, mest osende og mest almindelige her i Kina. Den kan høres på lang afstand. Den nærmest tukker afsted som en gammel dansk fiskekutter. Der er ingen, eller næsten ingen udstødningsrør og den bevæger sig med ca. 20 km i timen. Til gengæld er der ingen grænser for, hvor meget den kan læsses. Jeg har set læs der er mere end 4 meter høj og nok 3 meter bred. Selv kineserne er trætte af dette monstrom. De er forbudt i Beijing. Og lever nok også deres sidste dage i de fleste større byer langs kysten.

I dag er det Moon cake festival !

...... Eller Mid / autum festival, som nok er det mere korrekte navn. En helligdag for alle kinesere. Det vil sige at vores fabrik var helt affolket for funktionærer. Og os tilbageværende europærer, som jo ikke skulle holde festival, måtte agerer ledelse for alle de ansatte. Det var helt spændende, da vi kun kunne kommunikerer med arme og ben. ( De kunne ikke engelsk - Vi kunne ikke kinesisk ) Selve festivallen er ikke som andre kinesiske fester. Denne handler om familie og venner. Og bliver holdt i ro og stilhed. Altså ikke mange flotte ting at se på. Jeg gik foræret en Moon cake i en fantastik flot indpakning af min kinesiske kollega, med striks påbud om at den skulle tilfald min kone. Så den kommer med hjem ( Se første billede ). Og det med familie kom sammen var tydelig, da jeg ville finde et sted at spise aftensmad. Normalt hader jeg at sidde alene, og i aften var alle restauranter fyldt med familier der sad og spiste. Så det blev til KFC som take away på hotel værelser. Bliver fortæret samtidig med at dette skrives.

Fyrværkeri og våde sko !

Da vi skulle ud og spise, skød vi genvej over en park for at se noget nyt. Og nyt fik vi at se. pludselig var vi midt i et mærkelig "citat - teater". Et par meget nydelige unge mennesker, der stod og fortalte om nationens storhed og bedrifter. Mens der i baggrunden kørte billeder og musik. Det var mærkelig at stå og se på. Det gav helt sikker en god mening, hvis man kunne kinesisk, men for os var det nærmest som om de skældte ud. Det sluttede med et enormt festfyrværkeri. Vi stod som sild i en tønde for at se på. Men der var dog en større firkant, som var fri. Den mente en af mine kollegaer at han lige kunne smutte over her i mørket........ Indtil han opdagede at det var en stillestående dam. Så vi måtte lige forbi hotellet igen for at skifte hans sko.

Kinesisk trafik - med hornet i bund !

Trafik er mange ting, men her i Quihaungdao er den rigtig kinesisk. Der er ikke mange regler. Alle vejskilte og trafiklys er vejledende. Selv de betjente ( Og dem har jeg set nogle stykker af ) Der står midt på vejen, har nærmest givet op. De giver nogle sporatiske vink med hænderne, mens de gør deres bedste for ikke at blive kørt ned. Den mest benytte del af alle biler er hornet. Nogle få gange er det påkrævet at dytte, men for det meste er det mere en vane eller en form for "her kommer jeg" hilsen til alle andre. Gadebilledet er fyldt med små biler, luksus biler, gamle lastbiler, knallerter, el-cykler og endda æsel kærre. Og at kører den modsatte retning på en tresporet vej, hvis man lige skal bruge den løsning, er helt normal. Det med hornet er så officiel, at jeg så ovenstående skilt. ( Du må kører 5 km i timen - Du kan dreje til højre - Og du kan dytte når du gør det.) Heldigvis må man ikke bare selv køre bil i Kina. Man skal have et kinesisk kørekort. Så lærer man nok også den kaotiske kørestil. Jeg har lånet en cykel på firmaet, så jeg vil prøve at begive mig ud i byen på denne jernhest, uden at blive kørt ned. Mere om denne tur, når den er overstået. Dog skal det retfærdigvis siges, at jeg ikke har set mange biler med buler. Så det går nok ikke så galt alligevel.

10 millioner mænd i overskud !

Jeg læste i den engelske udgave af China Today, at man vil løsne grebet på et barns politikken i Kina. Man vil starte et pilot projekt i de fem provinser som har lavest fødselsrate. ( Beijing, Shangghai og fire andre områder vil følge efter i 2012. Regeringen er bange for at der ikke vil være hænder nok til at udvikle landet i den rigtige retning. Regeringen mener også at den, ved hjælp af den stramme politik har undgået en befolkningsforøgelse på ca. 400 millioner kinesere. Og at det var nødvendig for at få landet på rette kurs. En af de ting der også er sket, er at der i perioden er kommet 119 drenge børn for hver gang der er kommet 100 pige børn. Og det betyder i realiteten at ca. 10 millioner kinesiske mænd aldrig vil få en kone. Det lyder da helt vild.

Endelig fremme !

Efter en noget hård shuttle bus tur fra Beijing til Qui Haung Dao ( Over 5 timer ) , nåede jeg med taxa det sidste stykke til hotellet. Og hvilket Hotel. Jun Yu Grand Hotel / Best Western. 5 stjernet. Og som alting i Kina. Skal det være storslået - - - Så er det storslået. 3 yndige piger i klassisk kineserdragt, står og siger synkron velkommen. Man bliver ledt hen til en personlig reception ( Der er tre af slagsen ) Og mens man bliver behandlet som en konge, sidder der en ung kinesisk pige. Helt i hvidt, spillende på et helt hvidt klaver og spiller hyggemusik. Da der stod VIP på min reservation, var der to mand der bar mine ting. Og jeg blev installiseret på 20 sal. I et flot - flot værelse. Udsigten er rigtig flot ( Og støjende ) Og værelset er med vindue ud til badeværelset. Det har jeg set før i Beijing. Det skal man lige vænde sig til. Det er ikke så galt når man er alene. Men jeg ville betakke mig for at selv min bedste halvdel kunne se, når jeg sad på "tønden".

Lufthavn og sms storm !

Det er altid spændende at rejse. Men nok ikke lige så spændende, når man er alene. For lige meget hvor imponeret man bliver, hvor meget nyt man ser eller nye ting man lærer, så er der ingen at dele det med..... Nå, I Frankfurt lufthavn havde jeg en 6 timers venten, og derfor gik jeg en større rundtur, for at suge denne gigant af en myretue til mig. Det er helt utrolig, at de kan styre så mange fly, støttefunktioner, mennesker og bagage. Der er selvfølgelig tysk system i sagen, men tager man bare et flygtig overblik, tror man at det er ren kaos. Jeg fløj jumbo jet fra Frankfurt til Beijing. Har prøvet det før, men bliver stadig imponeret af flyets størrelse. Men jeg oplevede også noget ny. Nu er det åbenbart blevet trend at tænde sin telefon, med det samme flyet sætter hjulene på jorden. Og med 10 timer i luften, og 350 mennesker der tænder på en gang. Så lyder det nærmest som en chokbølge af sms lyde gennem kabinen....... Hold da op....... Så vigtig er det da ikke at være online. Jeg ventede til jeg kom ud til bagage afhentning. Her var der også tid til at se på det der var tikket ind.

China calling !

Så går turen til Quihaungdao. En større by i Kina. Jeg skal over og hjælpe den lokale HSE manager. Han er ny i virksomheden og har brug for støtte og oplæring. Det bliver selvfølgelig en masse arbejde og mange udfordringer. Store kultur forskelle og nok også en anderledes ledelsesstruktur. Men det byder helt sikker også på en masse oplevelser. Nu er det foreløbig turen fra Billund over Frankfurt og Beijing. Derefter shuttel bus til Quihaungdao og så taxa til Hotellet. De næste 14 dage vil jeg prøve at tage så mange gode billeder jeg kan, skrive om så mange sjove, anderledes og interessante oplevelser som venter. Et af mine mål er at få en kollega til at lave en gæsteindlæg på bloggen..... På kinesisk !

KBH - tur/retur !

Var et smut i København til møde. Konen var med for turens skyld. Fik samtidig besøgt lillebror og hans firma. Det er altid rart at se ham, og især at se det han går og laver i dagligdagen. Så er det lidt nemmere at sætte billeder på, når vi taler i telefon sammen. Dagen sluttede på en lokal cafe. "Theodor". Et lille fint sted, med god atmosfære. Og deres frokost salater var også fine. Havde vejret været bedre, havde man endda kunne sidde udenfor. Eneste ting ved turen var trafikken. Jeg skulle tværs gennem byen. Ca 5 km. Gps sagde 12 minutter......... MEN det tog hele 45 minutter. Jeg kunne have gået strækningen på samme tid " næsten".

Pep talk af Jerk W. Langer !

Konen og jeg var, på firmaets vegne, inviteret til et foredrag på EUC - Vest i Esbjerg. Læge og videnskabs journalist Jerk W. Langer havde et fordrag om det gode liv og " Hvordan man lever 14 år længere ". Sidste del af titlen var selvfølgelig tillokkende, men han tilføjede dog at det nok var smartest at være rask i de 14 år. Eller var det jo nok ikke så sjovt. Han leverede et meget godt indlæg i sundhedsdebatten. Måske ikke så meget nyt under solen, men man fik igen - igen sat tingene på plads. Og selv om det er "almindelig fornuftig levevis" det drejer sig om. Så har vi nok alle en tendens til at glemme det i hverdagen. Hans snak om inflammation / anti - inflammation gav også god mening. Og så virkede han slet ikke fanatisk. Arrangementet var gratis, og EUC - Vest havde lavet et fint stykke arbejde. God aften, der nok har fået mig til igen at spise mine Omega 3 piller og måske også skulle jeg også supplerer den almindelige vitaminpille med en ekstra D vitamin i vinterperioden.

Brunche i det sønderjydske !

I dag var vi inviteret til brunch på Restaurant Knapp ved Løjt Kirkeby. Et underfuldt sted. Langt ude i skoven..... Eller mere nøjagtig. Et stykke fra alfarts vej. Efter nogle sving, gennem en lille skov - Under en gammel bro fra Klein banens tid. Og pludselig lå restauranten der. Gammel stil. Med egen vandmølle. Flot vedligeholdt og næsten lavet ud af rent træ. Stedet osede af historie. Og der var en stemning af dengang hvor herrene stod på teressen og røg cigar, mens kvinderne stod i deres store kjoler og så ud over møllesøen. Betjeningen og maden var fantastisk. Selv dette var med et skær af " før livet begyndte at gå stærkt". Stedet kan godt anbefales. (Hvis man da kan finde det !) Man skal nok helst ramme stedet i solskin, så maden kan nydes udendørs. Ikke at det har nogen sammenhæng, men jeg så desværre køkkenpersonalet stå og ryge i køkkenet. Det trak noget ned på den stil, som de gerne ville lægge over stedet. Og det virkede ikke som noget enkeltstående, da chefen selv passerede forbi stedet flere gange........ Nå. Skal turen toppes med et ekstra oplevelse, så kør ca. 2 km. længere ud af vejen. Her ligger Dyrehaven. Et sted, hvor de store villaer ligger, og alle har en ubetalelig udsigt over fjorden ind mod Åbenrå.

Godt humør trods regn på hele ruten !

Klubben afholdte intern mesterskab i triathlon, og havde inviteret svømmeklubbens talenter med på dagen. Og selv om der var vand fra start ( Svømning ) over cykling og løb ( Regnvejr ) Var alle med på at give den en skalle. Ingen sure miner. Opbakningen fra forældre var også fin, da vi næsten havde for mange hjælpere. Der var både ægte tri-udstyr, og damecykler med kurv, og nogen der løb i indendørssko. Her var det ikke udstyret, men oplevelsen der var i højsæde. Dagen gik uden uheld og mange fik ramt deres grænse. Knægten havde en kammerat fra efterskolen med. Han var ikke svømmer, så han kom sidst op af vandet. Dog fik han spolet nogle konkurrenter ind og endte ikke som sidste mand. At de senere satte sig hjem og sumpede hen i sodavand - pc.spil og kage var ok. Nu havde de jo præsteret dagens motion.

Sonderkommando !

I dag hørte jeg en anmeldelse af den ny bog af forfatteren Gideon Greif på radioen. ( Vi græd uden tårer ) En fantastisk historie, der handler om koncentrations lejre. Om udryddelse og den djævelske plan, som nazisterne / SS havde med at bruge jøderne til Sonderkommando. Han har interviewet jøder, som havde udført dette fuldstændige umenneskelige arbejde. Han har sat det sammen til noget vi alle burde lægge øre til. Og lærer noget af. At man kan leve og overleve sådanne oplevelser. At man kan behandle hinanden så afskyelig, og derefter leve videre er for mig fuldstændig uforståelig. Uanset hvad, var alle, i denne dødens karrusel, bare tabere. Jeg skal helt sikker have læst den bog.

En bil..og.. og .. og .. Og der kom sørme en til !

Med fare for at støde nogle af mine venner fra det vestjyske, så vil jeg alligevel kommenterer den påtænkte nye motorvej mellem Herning og Holstebro. Ikke en eneste trafikforsker kan se noget behov for denne vej. Vejen har aldrig indgået i nogen form for trafikplanlægning i Danmark. Så hvorfor ikke bare kalde det ved dets rigtige navn. Bistandshjælp til udkants Danmark - Politisk smørelse til vælgerne - Ødslen med samfundets knappe midler. Denne strækning kommer til at koste 2 - 3 milliarder kroner. Hvor meget ældrepleje - skolebyggeri - eller uddannelse kunne vi ikke få for disse penge. De to sidstnævnte vil helt sikker bidrage langt mere til en hævelse af samfundet generelt, end den vigende handel og eksport der kommer ud af området omkring Holstebro. Skrækken for at blive udkants Danmark får her et 3 milliarder kroners plaster. Såret bliver nok bare værre under plastret, men det ser vi først når plastret falder af. / Skræk eksemplet er motorvejene i Nordjylland. Her kan man engang imellem føle sig som Palle alene i verden, hvis man begiver sig fra Aalborg til Frederikshavn. Og vejen har bestemt ikke løftet området ud af udkants Danmark. Face it ! - Alt bliver mere koncentreret.

Små sko og pegefinger !

Normalt har jeg et godt forhold til Arbejdstilsynet ( AT ) og deres måde at inter-agerer med de arbejdspladser, jeg har haft ansvaret for. Og ud fra denne holdning, har jeg da også arbejdet sammen med AT på flere projekter. I dag havde jeg så besøg på vores hovedkontor. Fokus var indeklima og støj. Meget rimeligt, da det er 2 af de 4 mest udbredte arbejdsmiljøproblemer, som kan være i kontor miljøer. Arbejdsmiljø organisationen viste deres flotte arbejde med APV kortlægning, og deres planer for det videre arbejde. Det er en ung organisation ( Max. ½ år ) Så de er alle meget ivrige for at få tingene på plads. Ved det afsluttende møde var der to ting som AT påpegede. Solindfald og deraf følgende varme og refleks problemer. Hvilket var ok, efter lovgivningen. Men de havde også en meget svagt argumenteret ide om støj. Her så de fuldstændig hen over den lokale arbejdsmiljø organisations arbejde og initiativer. Deres vilje til at rykke på allerede kortlagte opgaver og deres projekt omkring støj ( Selv om de både viste materialer og fortalte om planen for denne event - Omtalt i et tidligere blog indlæg )....... Nå, AT gik hjem med den udmelding, at de ville tænke over sagen. ...... Den slags besøg er ikke videre fordrende for det gode samarbejde, og giver ikke mine medarbejdere det skulderklap, som de havde fortjent for deres indsats. Dette var mest små sko og pegefinger !

Flotte firma logo´er !

Nogle gang møder man et logo - et billede eller bare en måde som man har flettet ordene sammen på, der gør at et firma logo går rent ind. For nyligt så jeg dette billede på siden af en lastbil. Med sådan et billede behøver man ikke at skrive ret meget mere. Så jeg lade det bare stå - Her er ord unødvendig !

Cologne 226 - Half ! - ½ Ironmann i Köln !

Svømmeturen var over forventning. Vi svømmede på Regattabahn. Et ro stadion med ti baner. Rolig vand og en masse markeringer. Cykelturen var en oplevelse. De havde spærret en stor del af midtbyen af, så vi cyklede rundt på main road gennem staden. Vi var dog rigtig mange på den 60 km lange rundstrækning, så der blev kørt meget draft. Hvilket også betød rigtig mange uheld. Man kunne konstant hører ambulancen og så både smadrede cykler og folk der blev behandlet af orangeklædte folk. Løbeturen ( Som ellers plejer at være min styrke ) Var en lang pine. Turen var eller rigtig flot. Over Rihnen og ned langs floden. Men jeg var alt for dehydreret til at nyde det. Jeg løb hele ruten, men det var i futte tempo og med en enorm viljekraft..... Nå, Distancen 1900 meter svømning / 90 km cykling og 21.1 km løb blev tilbagelagt på 5 timer og 21 minutter. Hvilket var ok. Nr. 13 ud af 100 i min aldersgruppe..... Her kunne jeg godt komme igen. Det var et super løb. Billederne er taget af en af mine konkurrenter på hjemmebanen. ( Jan Lodberg ) Han måtte desværre stige af den hele Ironman

Forberedelse er tit det halve arbejde !

Dyb koncentration inden race start. Lige netop her er jeg meget koncentreret, og bruger gerne ekstra megen tid på at gennemgå materiellet, gennemgå skiftezonen og gennemtænke alle de problemer der kan opstå. Jeg ved af erfaring, at det ofte er her man smider minutter på et dårlig skifte. Det er her man mister modet, hvis noget driller og det er her man kun kan takke sig sig selv for en fiasko....... Men det er også under denne del af forberedelserne, at jeg er mest umedgørlig. Det er ikke her man skal komme med alverdens små og ubetydelige problemer, eller fortælle en eller anden historie. Denne gang ringede telefonen midt i planlægnings fasen. Jeg tror nok at min kollega mente at jeg var noget kort for hovedet. Men han kunne sgú da også have ringet på et andet tidspunkt. Til dette løb var der 2 forskellige skifte zoner, så der skulle også tænkes logistik. Det gik dog op i en højere enhed. Og den gode forberedelse gav igen pote.

Gebrauchtfahrradmarkt !

Fantastisk ide. Midt i byen, på et større kirketorv, stødte vi ind i et brugt cykel marked. Her var alle mulige mennesker. Der havde pudset deres brugte cykel, sat et prisskilt på jernhesten og stod så og håbede på et salg. Der var en lille cykelsmed, som lige kunne stramme din kæde eller skifte et egern. Og der var loppe handleren, der solgte stumper til ældre cykler. ( Helt sikker nogle stumper der ikke mere kunne købes fra ny ) Det var utrolig at se denne autonome måde at handle. Helt udenom de etablerede cykelhandler. At sådan noget kan lade sig gøre, giver én troen på at ting også kan vokse om, selv om det ikke er over kommerciel Og så var cyklerne overhovedet ikke dyre.

Lås på kærligheden !

Eftermiddagen gik med en ordentlig tur rundt i Köln by. Den er jo lidt større end det vi er vant til, så der var nok at kigge på. Fra kæmpe domkirke, over flotte gågader til små cafeer. Vi fik da også drukket et par kopper varm cacao eller cappuccino Et af de mere sjove ting vi spottede var disse låse på Deutsche brügge. Der var bare rigtig rigtig mange. Jeg havde godt hørt om fænomenet, og at det var ved at brede sig i København. Men jeg havde aldrig forestillet mig så mange på et sted. Folk skriver deres navne ( Kærstepar - nylig gifte eller hvad ved jeg. ) Låser hængelåsen fast i trådnettet og smider nøglen i Rhinen. Som tegn på ægte og ubrydelig kærlighed. Det kan nu ikke gå godt for alle. Og der går helt sikker nogen rundt der fortryder deres hængelås. Men om de kommer snigende om natten med en boltsaks og fjerner låsen....... Ja, det kan man vel blive anholdt for ! - Ødelæggelse af kunst eller fjernelse af bevismateriale !

Så ramte vi bunden i hotel !

Ja, man skal jo prøve sig frem, for at finde det rette niveau. Især i hotel branchen. Vi skulle et smut til Köln, for at jeg kunne deltage i et stort triathlon stævne. Og som vi plejede, søgte vi et hotel på Booking.com. Her har vi tidligere haft succes med at finde et godt sted at bo. Man kan vælge og vrage. Og man kan især se placeringen af hotellet ( I forhold til det man ellers skal i byen ) Dette hotel var endda billig. MEN måske for billig. Hotel Burgerhof. Der var ikke et stykke sengetøj der lignede hinanden. Stedet lugtede lidt jordslået, der manglede 3 pære i værelset, morgenmaden var virkelig tynd og betjeningen var en blanding af Markedonsk og Tysk....... Men ok. Det var billig. Nu tror jeg vi har nået den nederste grænse. Og det må siges at være milevidt fra dengang vi ramte den øverste grænse. Nemlig hotel International i Berlin. ( Her blev bilen kørt frem, når vi skulle ud og der var fjernsyn på badeværelset. Nå, vi havde det skægt og hvad mere kan man forlange. Og så var der jo også et par hundred Euro at spenderer i byen, nu da de ikke gik til hotel.

Look a Like - Og utilstrækkelighed !

Denne information må jeg da dele med nogle ! ---

Nu kører der ja alskinds forskellige talent show - På snart alle mulige kanaler. Shows hvor man enten skal lave noget originalt . ( Og dem er der virkelig langt imellem ) Eller hvor man skal lave et eller andet, som andre har lavet før. ( Her kan man også nogen gang sidde og krumme tæer, så det næste giver krampe ) For enten er det SÅ meget ved siden af at det bliver pinlig, eller også er det så tæt på, at man tror at personen lider af personligheds spaltning..... Nå - til informationen. Jeg læste i et blad, at Charlie Chapin engang stillede op til en Look a Like konkurrence i New York. Hvor man skulle prøve at finde den mand der lignede Charlie Chaplin mest...... Og den originale Charlie blev kun nummer 3. Det siger hvis alt ! Og jeg tror at kvaliteten af disse Look a like konkurrencer - Talentshows - Stjerne for en aften - o.s.v. bygger videre på netop denne fejl. Hvis originalen ikke kan vinde konkurrencen, så må det være noget andet disse shows går ud på. Er det mon at finde og udstille dem der får os til at krumme tæer. Så vi kan sidde trygt i sofaen og grine af andre menneskers utilstrækkelighed og offentlig fornedrelse. Og derved glemme at vi nok også selv har en del fejl. Ja - Ja. Jeg læste engang en klog man der sagde: Det kræver klogskab og dygtighed at løfte sig selv. Og det nok var derfor at mange mennesker løfter sig på andres bekostning.

Når affald bliver til delikatesse !

Jeg hørte engang en slagterimand, der sagde, at det eneste man ikke kunne bruge på en gris var dødsskriget. Ellers blev alt andet udnyttet. Dengang var jeg lidt skeptisk, og syntes nok at det lød mere som en reklame. Men nu er jeg blevet klogere. Jeg har lige hørt at Danmark er igang med en større eksport af grisetæer, grisetarme og griseøre ( Sidstnævnte er eller hunde snack i Danmark ) Til kineserne. Og at det er den helt store delikatesse i " Riget i midten". Fantastisk, at affald i et land kan blive til delikatesse i et andet land. Og endnu mere fantastisk, at det kan betale sig at fragte grisetæer fra den ene side af kloden til den anden, bare for at nogle mennesker skal spise dem. Ja, verden er forunderlig og ikke lige til at forstå for en ikke grise kyndig dansker.

Så er der igen gang i et humoristisk projekt !

Der har været lidt rigeligt med arbejde til at kreativiteten har kunne blomstre, men nu er jeg i gang igen. Vores kontor områder ( Ingeniører - regnskab - HR - og hvad ved jeg ) Er et rigtig sidde ned område. Og samtidig er de rimelig støjende. På mange forskellige måder og på mange sprog. Det burde jeg kunne skubbe lidt til. På den sjove måde. Så jeg har, sammen med Imageconsult, lavet en to trins raket på opgaven. Først skal vi have folk til at holde støjen ned. Tage hensyn og bruge de mødelokaler som er i området. Dertil har vi lavet nogle små advarsels trekanter og små klistermærker + et par event ting. Senere skal vi prøve at påvirke dem til at bruge deres hæve / sænkeborde - bevæge sig noget mere og være mere bevist om deres arbejdsstillinger. Her er der igen plakater og musemåtter samt lidt event agtige ting. Hele projektet er lavet på engelsk ( Da der er rigtig mange nationaliteter på kontoret) Det er lavet så det kan være fremme i en periode - forsvinde og senere dukke op igen. Og det er tilmed lavet så det kan "ekstorteres" til vores kontorer rundt om i verden. Så måske kan det blive en vandre kampagne. Hvem ved. En ting er sikker. Når vi er i gang, er alle klar over hvad det drejer sig om og hvad sloganet: " TAKE CARE" står for. Det garanterer farven - synligheden - humoren og den måde de lokale sikkerhedsfolk går op i sagen. Billedet giver en ide om niveauet for kampagnen.