Knivene flyver i vores hjem !

Her var måske det ultimative køkkenredskab. En knivblok udformet, så man kan komme af med sin vrede. Måske lidt markaber, men alligevel noget man får øje på. Jeg tog et billede af produktet i Italien. Havde helt glemt den, men fik så et Flashback. Jeg læste en artikel om, at de fleste knivstikkerier foregik i hjemmet, mellem familiemedlemmer. Chancen / faren er dog stadig så lille, at jeg nok ikke behøves at holde ryggen fri i mit eget køkken. Og skal jeg være helt ærlig, så var det hvis mig der stak konen med en kniv. Jeg var ved at skære franskbrød, da jeg lige ville vende mig og sige noget. Hun stod lige bag mig og vupti !! - Så måtte jeg lige trække til, for at få den ud af hendes arm igen.

Intet net - Internet - Bondefangeri !!!

Hvad er da det for noget bras ! Jeg har i 6 måneder prøvet at flytte min Erhvervsbetalte internetforbindelse fra min gamle arbejdsplads til min nye. Det er noget af det mest bureaukratiske jeg har oplevet. Værre end noget kommunalt. Første overdragelsesformular blev væk for Cybercity. Så de første 4 måneder betalte mit gamle arbejde forbindelsen. Det blev de selvfølgelig trætte af. Gjorde mig opmærksom på fejlen, samtidig med at de fortalte Cybercity om den ønskede flytning. Jeg udfyldte IGEN en overdragelsesformular og sendte med posten. En måned senere blev mit net pludsentlig lukket. Efter en telefon snak, kunne Cybercity oplyse at de ikke havde fået nogle papirer, og at det gamle firma havde stoppe betalingerne. HVAD !!!!! - Nå, jeg fik mit arbejde til at oprette en ny forbindelse ( Hvilket faktisk koster 1500.- kr - En flytning mellem virksomheder koster intet - Er det måske grunden til at Cybercity helt vil lukke forbindelsen, hvorefter de straks vil modtage en nyoprettelse ??????? ) O.k. Problemet var løst. De skulle bare trykke på " Ny forbindelse knappen " - Jeg havde jo været på og havde både router og det hele klar. MEN NEJ - At trykke på en sådan knap tager mindst 2 UGER. Det kan selvfølgelig fremskyndes mod et gebyr på 2500.- kr. Var de nogen der sagde Bondefangeri !!!! - Hvis vi arbejdede sådan, så solgte vi ikke ange vinger.

Mænd og store maskiner

Der er altid lidt mandehørm omkring store trucks. Og vores interne transportafdeling er ingen undtagelse. Når de så ovenikøbet løfter og kører med en møllevinge på 40 - 45 meter, vil mandehørmen ingen ende tage. Nogle vil nok sige at det er fallos effekten der slår igennem. Ja - det er det nok også. Men det er stadig imponerende, at drengene kan håndterer så store emner, uden at skade dem og nærmest løfte og sætte vingerne, som var det en mindre EUR palle.

Mennesker af den rette støbning.

Vi havde for nylig en øvelse, hvor vi simulerede et færdselsuheld, hvor en af vore store trucks havde ramt 2 personbiler. Med statister, blod, fastklemte mennesker, med dygtige skuespillere og sirener med blink. Alt sammen meget realistisk. Og øvelsen blev udført med alvor og gå på mod af beredskabsfolkene. Flere af dem er endda ansat ved os i dagligdagen, hvilket faktisk gør mig en smule stolt. Mennesker, der gennem deres arrangement, i et frivillig, men også farligt job, gerne vil gøre en forskel. Er folk der har min allerstørste respekt. Hvor ville jeg ønske at vi havde flere af sådanne støbninger.

Tid

Tid er noget mærkelig noget. Det er den mest demokratiske ressurce i verden. Vi har alle lige meget af den. Den kan ikke spares op eller bundes og sælges til andre. Udtryk som" Jeg har ikke tid nok" Er nærmest nonsens. Nogle vil sige at den samlede tid ( Levetid ) kan være forskellige. Men det er ikke noget vi ved noget om på forkant. Så det kan vi ikke planlægge på i vores hverdag. Derfor må udfordringen være at prioriterer og udnytte den tid vi har, så længe vi har den. Glæd sig over tiden inden den løber ud og glem udtrykket: " Han har meget bedre tid end jeg ! " - Han har nøjagtig samme tid som dig. Han bruger den bare anderledes. Nå nu er tiden hvis gået med nok skriveri. Nu må jeg udnytte den til noget andet.

Arbejds-apati er som en radioaktiv sky - Dræbende !

Jeg er af den overbevisning, at det formentlig er meget få mennesker, der går på arbejde og hjemmefra er fast beslutte på at præstere et rigtig elendig indsats den pågældende dag. Tværtimod, så tror jeg, at de fleste mennesker møder op på deres arbejdsplads med en god og seriøs holdning til at få noget godt ud af dagen. Men mærkelig nok går mange mennesker hjem fra arbejde og har præsteret en elendig indsats. De har ikke præsteret i nærheden af, hvad de kunne, hvis bare og hvis bare .... Ja - Hvis bare en række forskellige forudsætninger og omstændigheder havde været til stede. Hvad er det der er så dræbende for folks lyst til at præstere ? Hvad har så stor en kraft, at den kan suge lyst, vilje og initiativ ud af mennesker på den korte tid en almindelig arbejdsdag fylder ? Måske sidder den kraft dybt placeret i folks indre. Noget medfødt eller indlært !.......... Jeg ser ofte folk, der langsom, men sikkert glider tilbage i en form for arbejds apati. Folk der lægger en umærkelig sky ud over deres omgivelser, med tilbagelænet attitude og ord som" det nytter nok ikke, eller det har vi prøvet før 100 gang uden virkning". Man skal virkelig passe på sådanne mennesker og deres sky. Den både dræner mig for kræfter at kæmpe imod og den kan, på umærkelig vis suge en ind. Nogen gange kan man næste se skyen omkring folk ( Som en slags negativ aura ) . Hvad gør man ved sådanne mennesker ? De er svære at ignorerer, da de er en del af min arbejdsdag. O. K. Måske virker dette som et surt opstød. Jeg havde lige en oplevelse der skulle rystes af. Jeg er oppe på hesten igen.

Kongen længe leve ! ! ! ! !

Teis var til første svømmestævne med sin nye klub ( Vejen svømmeklub ) i Esbjerg. Sølv-Broncestævne, hvor Svømmeklub Esbjerg, Grindsted Svømmeklub, West swim Esbjerg og Vejen deltog. Han gjorde et flot figur og svømmede 200 meter fri på 2.27.91 ( Til en guldmedalje ) Og 100 meter ryg på 1.22.54 ( Til en sølvmedalje ) Han slog alle sine klubkammarater og må nok siges at være den nye konge i klubben. Vi små grinede hele vejen hjem i bilen og han var nok mere stolt end hans far. Det er godt at se at han har arvet et godt konkurrence gen, og kan fejre det med en god og underspillet humor. Flot knægt.

Efter et langt tilløb........

... Må jeg sige farvel til klubben. Det har været en beslutning, der har været længe undervejs. De sidste 8 år som eksil medlem med bopæl i Hobro. Nu har jeg så skiftet adresse til Vejen og de har en fin Triathlon Klub. Det er med sorg og et stik i hjertet, at jeg får flyttet min licens. Holstbro Triathlon Klub har givet mig utrolig mange oplevelser. Lige fra de højtflyvende erofoiske følelser til et par meget dybe skuffelser. Men især lærte jeg, at grænser er til for at blive flyttet og tillid og respekt er noget man skal gøre sig fortjent til. Jeg startede den gang Varny - Matsson - Per - Taxa Jan og Claus var konger i klubben. Men hurtig blev jeg indlemmet i fællesskabet. Ud over at være et ikon, var Varny den der lærte mig, at det ikke kun var træning og smart udstyr der gjorde forskellen, men viljen og et målrettet sind var lige så meget værd. Claus lærte mig hvordan blod smagte, og Per var manden jeg altid skulle slå. Tre superoplevelser: Kalmar Jërnmannen, mit første lange stævne. Claus blev nr 1. og jeg nr. 3 mellem sveriges veteraner. Vi var konger fra Danmark, da vi stod på sejrsskamlen. - At blive Dansk Mester for hold , sammen med Claus og Varny var langt over min vildeste drøm - Og at stå på Idrætscenter Vest parkeringsplads en søndag aften kl 20. Alle var taget hjem efter et vellykket DM i Duathlon 1999. Jeg havde været klubbens stævneleder på arrangementet. En enorm masse forarbejde og et stort pres på dagen, med over 50 mand i sving. Ingen uheld og ingen brok. Alt var gået efter planen. Den dag, lige der på P-pladsen gik triathlon - sport - venskab - egne ambitioner - sved/blod og tåre op i en højere enhed. Det var måske også der, at jeg bestemte at ledelse skulle være mit nye liv. Jeg kendte til at flytte grænser og at organiserer, så hvorfor ikke udnytte det i ens arbejdsliv. Tak for mange gode og dejlige øjeblikke. Ingen nævnt, ingen glemt. Jeg vil savne klubmærket på ryggen og de fuldstændige åndsforladte samtaler i sauna. Det indforstået blik, når man ser en ven der er presset og sejrens sødme, når jeg en gang imellem kunne slå en HTK mand. Den smag vil jeg dog stadig jagte, bare med et nyt rygmærke ( Vejen Motion og Triathlon )

11.200.000 %

Tal er en underlig ting. De kan ikke stå alene, og give ikke særlig meget mening, hvis det ikke efterfølges af noget andet, der sætte tallet i perspektiv . Tag for eksempel tallet 4. Er det meget eller lidt ? Stort eller lille ? - Nej Vel ! - Men siger man 4 blyanter - 4 koteletter - 4 elefanter. Ja, så bliver det straks meget mere forståelig. Selvfølgelig kan man også se på tal med lidt mere abstraktion. Men det giver alligevel et mærkelig billede, når man siger at et gennemsnits par får 1,7 barn. O.k. Måske en pjattet bemærkning............. Men det gik helt galt i morges, da jeg hørte, at inflationen i Zembabwe i juni måned var 11.200.000 %. Det overstiger simpelhen min forestillelsesevne og ikke engang de abstrakt tanke kan ramme det tal !

Tavlemøder

Vi er begyndt med systematisk tavlemøder på alle vore arbejdsområder i produktionen. En meget kontant og konfronterende måde at styre processen. Men også en metode der giver et godt og hurtig overblik, og virker ekstrem problem løsende. Og så kan det bruges til at informerer - informerer og atter informerer. Lige netop det, som vore medarbejdere altid efterspørger. Nu håber jeg på, at denne inddragelse af alle i processen, også skaber ejerskab af selve produktet. Når alle har en samlet forståelse for netop denne dags opgave og er klar på målet, bør man også være mere glad for resultatet. Men selvfølgelig kræver det at alle viser interesse og tænker positiv, hvilket ikke altid er tilfældet. For denne måde at arbejde på kræver rigtig meget holdånd og samarbejde. Der er ikke megen plads til "snyderne" eller dem der bedst arbejder alene.

Slangen pifter ikke af sig selv !

Så måtte jeg overgive mig. Sønnen har længe ønsket sig en slange. Og jeg har længe hold igen. Nu begyndte han så at læse om arter, pasning og hvad der er af faldgruber, når man har med slanger at gøre. Så han var nu betydelig mere forberedt. Turen gik til Vamdrup, hvor de er eksperter i reptiler. Der blev indkøbt udstyr for mere en 3000.- kr. Incl. kornsnog. Så han var helt klar på hard-ware siden da vi kom hjem. Tingene blev samlet og slangen blev sat ned i akvariet. Ja - Ja- Den gør ikke meget væsen af sig. Det første halv døgn, har den gemt sig under sin hulesten. Så skal man se dyr, skal man ud i fryseren. Her ligger de 10 frossende mus, som fulgte med som foder.

Askov løbet - God oplevelse

Det første lokale løb. Askov løbet. En tur på 8,3 km, som blev tilbagelagt på 34,20. Et fint arrangement, som bare manglede at få styr på starten. En blanding af mennesker der skal løbe den lang og den korte rute. Og desværre rigtig mange små børn, som næsten beder om at blive tromlet ned af de mere ambitiøse. Lad nu starten gå med 1. min. mellemrum. Og lad den lange starte først. Jeg mødte for øvrigt en gammel bekendt. ( Triathlet fra Esbjerg ) Vi har stødt på hinanden i Odense - København og Berlin Marathon. Så efter de indledende kilometer, hvor vi snakkede om løst og fast, blev tempoet sat gradvis op. Snakken forstummede og der gik race i de sidste 10 minutter. Nu havde jeg lige pralet af de 78 km. Alpine marathon, så jeg var pænt presset, men kom dog over målstregen som den første af os. Godtløb. Jeg komer helt sikker igen til næste år.

Weekend med tandpine !

Hold op for en weekend. Fyldt med mange gode ting, men helt overskygget af en rigtig grim tandpine. Utrolig hvor bliver alt mulig bare enorm uvigtig, når man har tandpine. Det er næsten umulig at tage beslutning om selv de mindste ting. Og "lunten" bliver utrolig kort. Så mandagens besøg ved en ny tandlæge i Vejen var næsten som et besøg i himlen. Nu er jeg, efter en rodbehandling, tilbage ved normal tænkning. Og ros til tandlægen. Virkede meget professionel og var god til både at spørge og forklare under hele behandlingen. Dog føler man sig en smule åndsvag, når man, med munden fuld af slanger, bor og mundvand. Skal svare med en sætning på flere ord.

Lærerig, selv for dommeren

Ugen har været fyldt med tre gode dage, hvor vi har bedømt alle vore mellemleder ( Assessment ) En bedømmelse, hvor mellemlederne skulle gennem 11 forskellige rollespil/ dilemma spil. Her ville vi så observerer deres attituder, kropssprog og holdninger. Deres måde at agerer på i forskellige udfordrende opsætninger. Basis var at finde deres styrker og hvor vi måske skulle fylde noget mere viden på. Men det var ikke kun vores mellemledere der fik noget ud af dagene. Jeg fik et sjælden indblik i mennesket bag disse ledere, som til daglig er meget resultatorienteret og beviste om deres preformens og udstråling. Her var vi udenfor organisationsskemaet og tonen var både åben og fri. Og så lærer man også lidt om sig selv. Og må igen erkende, at lige meget hvor meget man tror at være en menneskekeder. Så bliver man stadig overrasket. Citat: Mennesket bliver aldrig for gammel til at lære, det er nok derfor at så mange udskyder det.

Gav ikke megen værdi til processen

I dag var jeg tilbage på min "gamle" arbejdsplads. En god oplevelse, hvor jeg fik hilst på gode kollegaer og venner. Anledningen var at de havde audit og godt kunne bruge lidt hjælp til miljø certifikatet. Der var et nyt certificeringsbureau. Det Norske Veritas. To nye personer, som ikke gjorde stor figur af deres indsats. De havde ikke den store kendskab til selve virksomheden. De gravede ikke dybt i de forskellige emner Der manglede en rød tråd i deres program og de burde nok være kommet når virksomheden arbejdede, nemlig ved nattetide. Og så kunne man godt fornemme deres lidt lurende mening om Jesper Hejl´s virksomhedsstyring. Min grundholdning til, at audit skal tilfører virksomheden mindst lige så meget værdi, som det koster at have dem på besøg, blev bestemt ikke opnået i dag. Miljøcertificeringen fik ingen afvigelser. Hvilket kan skyldes et godt system eller overfladisk audit

Fra duer til fluer.

Vores tidligere hus i Hobro var, om ikke angrebet, så da omringet af ringduer. En flot fugl med en forfærdelig sang. Og den kunne blive ved og ved. Gerne en tidlig søndag morgen eller når vi havde sat os i haven for at nyde stilheden. - - - - Nu har vi ingen duer, men rigtig mange fluer ! Er det et tegn på at vi er kommet tættere på landet ? Er vi blevet så gamle at vi tiltrækker dem ? Eller er det bare områdets vartegn ? En ting er sikker. Det er pi... irriterende De er over alt. Jeg har efterhånden lært at svinge fluesmækkeren som en Ninja. Knægten bruger en model med strøm. Men alligevel er der fluer. Helt alvorlig talt, så har jeg faktisk gået og ledt efter en af de fluesnore med lim på, som hang i min bedstemors køkken. Godt nok noget af det mest ulækker jeg kan huske fra min barndom ( ½ meter lang brug stykke tape, med 50 -100 døde fluer, hængende i vinduet og blinke i solen ) - - Nå, jeg har også set en model i byggemarked, dersvitser dem. Men ind til jeg får sådan en i huset, sniger jeg mig rundt så stille som en Ninja og dræber til højre og venstre.

Hvorfor er samarbejde så svært ?

Hvad gør man når alle styrter rundt med deres egen dagsorden. Når alle mener, at de gør en god indsats. Mener at de gøre en forskel og at de tilfører virksomheden en væsentlig værdi. Og det man så oplever er mild kaos, skibe der sejler lidt på må og få, og opgaver der hurtig bliver sluppet til fordel for noget, der er mere interessant og/eller præstige fyldt. - - - - Ja, svaret er kendt af alle. Man samarbejder - koordinerer og bruger hinandens styrker. Men hvorfor er det så svært ! Hvorfor fungerer samarbejde ofte kun når man hele tiden bliver påmindet om det. Er det den omsiggribende egoisme, eller den store fokus på individet der spiller ind. Måske er det frygten for ikke at kunne sige. Jeg styre mit eget projekt / liv. Hvor kunne vi løfte meget, hvis vi ville hjælpe hinanden og skabe et arbejdsmiljø, hvor det ikke var denne eller hint´s mening der var vigtig, men selve resultatet.

Stor - Større - Størst !

... Var lige en tur i Vojens, hvor vi laver finish arbejde på vores 61.5 meter vinger. Sådan for at sætte størrelsen i perspektiv, satte jeg min lille C1 ved siden af vingen. Den bliver næste væk i denne sammenligning. Skal jeg sætte et par andre tal på, så vejer den 17,5 tons. Der skal bruges tre vinger på en mølle der yder 5 MW ( Ca. 5000 husstandes forbrug af strøm ) Møllerne er sat op flere steder. Eksempelvis 25 km fra kysten ud for Skotlands kyst. På ca. 40 meters vand.

Det skulle være så skønt på landet..........

Nu er jeg begyndt mine løbture, rundt i et, for mig, nyt og spændende område. Der er hele tiden noget at se på. Og man ved at lige rundt om næste hjørne ligger endnu en oplevelse. Langs hærvejen, et smut til siden, ned af en markvej - måske langs en mark eller følge Kongeåen´s snoede løb. Der ligger også flotte renoverede landejendomme blandet ind mellem rigtige gårde. Men ikke alt er kønt. Nogle få huse ligner små lossepladser. Ja - man skulle tro at selv husene var magnetisk ! De ligesom suger skidt til sig. Så kan det godt være at husene er gemt bag et tykt levende hegn eller ligger lidt fra alfartsvej. Men det er ingen undskyldning for at være et " miljøsvin". Så klunser / samler, eller hvad I nu ynder at kalde jeres skrotbunke. Få lor... smidt ud. Få det hen, hvor man kan behandle jeres affald på rette måde. Vær lige jeres ansvar bevist !!!

Swiss Alpine marathon - 78 kilometer

Lørdag d. 26/7 var skæbnedagen for dette års træning. 78 kilometer i uvejsom bjergterræn. Fra 30 graders varme til is og smeltevand på toppen. Endda flere gange. Lige før start, havde jeg så mange sommerfugle i maven, at jeg var ved at lette. Men allerede efter 10 km. var modet vendt tilbage. Fantastisk tur, hvor udsigten, snak med udenlandske løbe freaks og et mærkelig sammenhold om at lave noget virkelig tosset, bandt os alle sammen. Kriser - Ja - Ved de 50 km. var det slemt. Her går det virkelig opad. 650 meters stigning på under 3 km. Men over toppen kom jeg. Og forbi den læge der kunne finde på at "pille" én ud af løbet kom jeg også. Ved de 60 km. vidste jeg at det ville lykkes. At jeg så skulle slå klubrekorden med over 30 min. og komme under 10 timer var helt forrygende. Ud over trøjen og medaljen, fik jeg en del hudafskrabninger med hjem. Jeg faldt et par gange i det stenede område og blødte faktisk så meget fra min ene hånd, at sameritaneren, som lappede lidt på sagen ved de 65 km. ville have en læge til at se på såret. Her var det så bare at smile og vifte med den raske hånd, og så ud på ruten igen. Løbet kan anbefales til de " hårde" triathleter. Men det kræver mere end bare fysisk træning. Der skal også en del psykisk overbevisning til at komme igennem. - 78 km. på 9 timer og 57 min. ( www.swiss-image.ch/slideshow/?event=swisslapine2008 ) Her er nogle fantastiske billeder fra løbet. Hvis det kunne friste.

MBT i Italien

Ja, jeg burde nok have haft min MTB med til Italien. Der var utrolig mange, der cyklede rundt. Ofte så jeg ældre herre, der tøffede derudaf. Tænk, hvis man var så frisk, når man blev over de 60 år. Nå, Jeg havde jo løbet i Swiss at træne til. Så cykling var der nok ikke blevet tid til alligevel. Videoen var ikke fra ferien, men kunne godt være en overmodig dansker, der har fundet et godt italiens bjerg at cykle på.

advarsler truck

Skiltning i Italien er et helt kapitel for sig selv. Ofte overplastre de hele områder med advarselsskilte. Gerne så meningen næsten forsvinder. Eller man nærmest kommer i farezonen, inden man har fået hele tavlen.

Jeg fandt endda denne skiltning. som også tager konsekevensen med.

A: Rød forbudstavle.

Adgang forbud for gående.

B: Gul faretavle.

Indenfor kører der trucks.

C: Blå oplysningstalve.

Går du ind, bliver du kørt ned.

Skæve lygtepæle / lygtemænd

Teis og jeg havde lidt sjov ud af at lege stærk mand. Billedet snyder dog voldsom, da lygtepælene var skæve fra begyndelsen. Værre var det, at Teis havde købt en "laser" lygte. Den brugte han til at lave fis med for fuldstændig uskyldige folk. Vi grinede lystig, når en lille dreng prøvede at trampe på lyspletten eller et par fjollede teenage piger hvinede af skræk da han ramte dem på bagen. Han er dog meget forsigtig. Sidste år fik han en rasende hollænder efter sig. Så han måtte barrikaderer sig i campinghytten til mor og far kom hjem.

havnekonge med magt

Havnen lige ved siden af vores campingplads, er en mindre lystbådehavn. Her er der virkelig en havnekonge. En ældre, vejrbidt og senet ældre italiener, som styrer både i og både op med hård hånd. Holde en bådtrailer ikke lige under hans kran, får chaufføren en ordentlig røffel. Og retter han ikke ind, bliver han ignorerer på en meget demonstrativ måde. ( Og chaufføren er normalt en rig italiener, i én stor 4 hjulstrukket Audi. ofte med en ski.. dyr speedbåd på traileren. De ligner normalt ikke personer, som modtager ordre ) Sådanne situationer gav ofte trafikprop på kajen. Men det anfægtede overhovedet ikke havnekongen. Han nynnede lidt og vimsede rundt med sin bådshage. At sidde og betragte ham, med øjnene gemt bag et par solbriller, var en fornøjelse. Han havde magten og han vidste det.

Forandringen sker hele tiden

Jeg brugte ferien på at læse en par bøger om ledelse. Den lille sag om forandringsledelse var faktisk rigtig god. Den tog historiefortællerens vinkel ind i problemet og derved blev den en ting, der ikke blev for personlig, men alligevel ramte éen på rigtig mange punkter. Musene snif og smut eller herrene Mr. Ha og Mr. Hæm, var modeller, hvor man sagtens kunne se sine egne begrænsninger være belyst. Frygten for det ny og hvad der ligger lige om hjørnet er altid til stede. Men kan man se det som en positiv udfordring og måske bruge fortiden til at anskueliggør, hvor tit det egentlig er gået galt. Så er verden slet ikke så farlig et sted at være. Og så kan man sagtens bruge bogen på hele sit liv. For der sker forandringer hver dag over alt. Og private forandringer kan måske endda være endnu svære, da følelser ofte skygger langt ind over ens opfattelse af, hvad der ville være bedst for at komme videre.

Verden er da utrolig lille !

Selv om man rejser tusind kilometer hjemmefra, så flytter hjemmefra ofte med. Denne gang stødte vi ind i Christian Fishlein og Anna. En gammel triathlet-kammerat fra Holstebro. Vi fik udvekslet gode historier og tips om området og fik da også en gang italiensk/dansk aften komsammen på benene. Nabo parret Lotte og Günther fra Silkeborg var også med. Vi fik både drukket billig slavevin, mærkelige røde drinks og vin , som var hentet ved en lokal vinbonde. Børnene gik ombord i cola og chips. Det er utrolig hvor hurtig man falder i med hinanden. Jeg tror at det er en speciel dansk fænomen. Jeg ser aldrig hollændere eller tyskere der på samme måde rykker sammen, når de mødes i udlandet. Måske er det fordi vi føler os mere som en dansk stamme end et dansk folk. ( Har jeg hørt fra en berømt antropolog, som jeg dog ikke kan huske navnet på )

Gardaland Express

Om det var Legoland eller Gardaland der kom først med ideen er ikke af betydning. Men at de nu har indført et system, så det er muligt at komme foran i køen til de forskellige aktiviteter er " Pi... irreterende ". Grundideen med at alle betaler et beløb ved indgangen, og man så eller er ligestillet ved de mange forlystelser er meget tiltalende. Men nu kan du, hvis du kender systemet, reserverer, printe og eller købe dig til muligheden for at smutte foran i køen. Nej, hvor føler man sig bare som en andenrangs gæst i parken, når man har brugt 20 - 40 minutter i køen, og så der kommer 10 personer lige ind foran. Det betyder jo at jeg må vente yderlig 10 minutter. Og var det så handicappede eller folk med specielle behov. Men nej......... Det er helt almindelige mennesker. Den ordning er usmagelig og virker bare ikke i længden.

gardaland elefanter i egen have

...... Men selvfølgelig kunne jeg da også hente inspiration i Gardaland. Elefanter lavet som tilskåret hækkeplanter var fantastiske. Jeg lurede idden af. Det var hønsetråd, der var formet som elefant. Derefter havde man plantet en art kravleplante, hvor tråden rørte jorden. Nu bliver det nok ikke elefanter, men jeg skal helt sikker prøve ideen af Forme et eller andet, og plante en kravlende ting i bunden må være en af opgaverne i haven til efteråret.

Max sol / afslapning - Hudkræft / stress !

.. Hele vinter / forår, har man hørt om overdrevet solbadning og de risici der er i denne form for fritidsaktivitet. Modsat har man også hørt, at danskes ferie er alt for aktive, og man ikke når at få gearet ned og slappet af. Netop det at få ladet batterierne op skulle være ekstrem vigtig. Så det var lidt svært at kombinerer alle de gode og velmenene råd.

Den valgte løsning: Benene opad, hovedet tæt på afkølende vand, Bølge skvulp som beroligende middel og en god indtagelse af D vitaminer virkede perfekt. Man kan faktisk falde i søvn i denne stilling. Uagtet de mange støjende badegæster og motorbådene på Garda søen. De få afbrydelser, så som en tur i vandet eller indtagelse af lidt føde var ikke et problem.

Venedig og mærkevarer.

Dagstur til Venedig. Det kan anbefales at tage med båd over til byen. Udgangspunktet er fra en lille havneby " Fussina". Så lander man lige i centrum af byen. Og byen er indbegrebet af Italiensk byliv. Ingen plads, masse af mennesker, historiske bygninger, larm og ballade, små mærkevarer butikker og udenlandske gadesælgere. Og her er virkelig kontrasterne. Vi så en lille lys og trendy butik, som solgte Gucci tasker, solbriller og tørklæder. Priserne ( Dem vi kunne se ) Var skyhøje. Og der var ikke mere end 10 -15 ting af hver varegruppe. Meget eksklusiv Selv ekspedienten så eksklusiv ud. Ude i en af sidegaderne stod en afrikaner og solgte tasker og solbriller af " samme mærke". Her var prisen variabel, mellem 10 - 20 euro. Efter hvor god en handler man var. Han sagde aldrig ordet kopivarer, det lå lige som i luften. Men at man kan føle sig fristet til at købe er let at se. Og forskellen på varen er ikke til at få øje på.

Venedigs Flyvende Rotter !

.... Og så var vi på Markus Pladsen, men dens mange duer. Nogle kalder dem også Venedigs flyvende rotter. I år kunne man ikke købe foder ved de lokale gadehandlere, men så tyede vi til en pose chips fra en bar. Duerne er så tamme, at knuser man nogle chips i sine hænder og holder dem ud til siden. Så er man straks belejeret af 5 - 10 stykker. Og selv om de bliver kaldt "flyvende rotter", var der ikke nogle der så sygelige ud eller var forpjuskede. Og stå med en håndfuld duer på Markus Pladsen, er ligesom noget man skal have prøvet, for at man kan sige. Jeg har været i v

Venedig, set Rialtobroen, Sukkens bro, duerne og de mange gondoler.

Signalforvirring

Hvad vil en is der er udformet som en Euro koste ????

- Ja -

... Det ville jeg også have gættet på. Men så ligetil er det ikke. Den koster 1,30 Euro. Enten har producenten ikke fremtidssikret sit design, eller måske er det et døgnflueprodukt, der bare har solgte så godt, at det bliver hængende et stykke tid efter at designet er blevet uaktuel. Da jeg ransagede min hjerne for lignende eksempler, var det sjov nok Keld Heick´s navn der dukkede op. Men det er jo en subjektiv holdning

Så kalder Nord Italien med sin store sø

Endelig ferie. Og igen i år går turen til Italien. Vest siden af Garda søen, på en lille lokal campingplads, hvor vi har været en gang før. Her er der både stemning, service og et italiensk islet. Lidt af det man savner på de store pladser. Og der er kun 25 meter til vandet. I år er vi kun os tre afsted. Så det bliver mest afslapning, svømning, hygge, løbeture og noget godt Italiensk mad og vin. Selvfølgelig skal vi også se Venedig - Gardaland og Verona. Og så må vi se om jeg bliver udfordret af Sanne´s fætte Bent. ( Hans familie er i området og han er bidt af en gal Tour de France look a´like ) Han vil en tur rundt om søen på cykel. Jeg har været det en gang for nogle år siden. Og han mente at jeg kunne være guide på hans rundfart.

Lille, men enorm vital !

For leden var vi i Kolding. Da vi skulle ind i Bauhaus, hørt jeg pludsentlig en svag "pifte"lyd. Og kunne konstaterer, at ventilen i det ene baghjul lækkede luft. Nå - Fat i donkraft og andet udstyr. Lige som sidst endte det med at jeg måtte ringe til Dansk Autohjælp. ( Citroën Jumper har reservehjulet liggende oppe under bagenden og det er ikke for normale mennesker, at tage ud ) Vi fik skiftet og kom hjem. Men historiens positive vinkel kom dog hos Skodborg Dækservice. De skulle have 30 kr. for at ordne dækket - - - 30 kr - - - Det er MEGET længe siden, jeg har fået service, arbejde og en smilende ekspedient for 30 kr. De har fået mig som fast kunde...... Eller fast og fast ! jeg skulle selvfølgelig nødig punkterer så tit at jeg bliver betragtet som fast kunde.

Første løbetur i området

Spændende at komme ud i et nyt område. Masse af nye indtryk, og man får overhovedet ikke set det hele. Jeg fandt straks Hærvejsruten, som løber ret tæt forbi vores lille by. Så den blev det første mål. Den ligger flot i terrænet. Kommer væk fra alfarts vej og giver da også et sus af historie. Måske lidt dårlig markeret ( Mest beregnet til folk i gangtempo - og ikke løbere, der kommer susende ) Her skal jeg nok få mange gode oplevelser. Jeg så Mikkel ræv tæt på Kongeåen. Hvor jeg da også godt kunne se mig selv stå og trække lidt i snøren. Fin førstehånds indtryk.

Kommer til at savne vandet

Sidste løbetur langs Mariager Fjord. I dag flytter vi. Jeg kommer til at savne vandet, savne bakkerne og det vekslende terræn. Alle de små og store områder, jeg kender som min egen bukselomme. Alle de steder, som er " mine". Hvor jeg ved at der ikke kommer andre mennesker. Der sidder rigtig mange billeder og oplevelser fast på den indre nethinde. Jeg må gå positiv til det nye område og prøve at opdyrke et nyt territorium. Jeg har bestilt et 4 cm. kort over Skodborgområdet, så forberedelserne er igang. Et varmt og sørgmodig farvel til fjorden og 9 gode år i området.

Observer trainer

Har været to dages kursus i Amsterdam, hvor vi lærte at observerer vore mellemleder i et nyt testprogram, som skal rulles ud over virksomheden på global plan. Her er man meget påvirket af sin egen kulturelle baggrund, måden man har sine værdier sat op, og hvad man selv syntes er god opførsel. Derfor var det meget interessant at arbejde sammen med et hold på 12 mennesker, der kom fra Indien, Frankrig, Tyskland, Canada, Kina, Danmark og Belgien. Samtidig var vi spredt over hele aldersskalaen. Her mærker man virkelig forskelligheden. Vi lavede nogle rollespil for at træne observationsevnerne. Alt fra sure medarbejdere til en nedkørt supervisor. Vi var meget ens i selve observationen, men når vi kom til bedømmelsen af personen,var der meget forskel. Det var en god måde at få talt om vore forskelligheder og jeg fik knyttet nogle gode forbindelser til mit netværk.

Vand i haven

....... Jeg havde som altid, mine løbesko med til Amsterdam. Fik løbet en god tur langs de mange flotte kanaler. Her var en blanding af gamle huse, lavet af træ, moderne huse, små industrier, drivhuse, og selvfølgelig vand - vand - vand. Det var SÅ flot og stemningsfuld. At kunne sidde i sin have og se sejlbådene vugge forbi. Høre vandet klukke og lugte den friske vind må være fantastisk. O.K. Der er jo nok også dage med dårlig vejr. Og de må da også have deres tanke på en evt. vandstigning på global plan. Men se lige på mit billede fra morgenturen. Vand i haven får en helt anden betydning, når man har garage til sin båd i sin kælderen.

Fuldstændig farlig chauffør !

..... Og så kørte vi med den værste telefonsnakker, jeg nogensinde havde set !!!!! Han var vores taxachauffør. Havde fire mobiltelefoner, betjente dem alle. Kørte bilen, trykkede på sin GPS - skiftede gear - talt med os og styrede gennem Amsterdams gade. Han kørt godt nok forkert en enkelt gang. Det kunne jeg godt tilgive ham. Men havde det været i Danmark, havde jeg helt sikker bedt ham stoppe snakken og koncentrere sig om kørslen. Vi blev enige om at det var en slagt bookmaker forretning han havde gang i. På billedet kan man se to telefoner som var kilet ind i rattet, en treide var kilet nederst på rattet og den fjerde er han ved at taste et nummer på.

Store haveplaner

Om ikke det er havenisser, så da pindsvin. Haven i vort nye hus er nu blevet invaderet af tre nydelige og lidt stiliserede pindsvin. De lyser vældig op i den ellers meget " lige ud af landevejen" have. Vi har store planer om et havebassin, legeområde til børnebørnene, gyngestativ og en flagstang ( Sanne´s store drøm. ) Men mit første projekt er dog at få gang i den nyindkøbte motorplæneklipper. Normalt har jeg kunne klare min med en skubber, men størrelsen af plænen, divideret med min alder, ganget med antal gødningsrunder og dertil forbrug af kostbar tid og spild af gode løbe kalorier, sagde mig. At det var nødvendig med en motoriseret udgave af en plæneklipper. Og så er det jo også altid godt for store drenge at få en ting der både siger og lugter af motor.

Vindens kraft

Vinden har større kræfter end man lige går og venter. Forleden var en lastbil, med en tom køletrailer, kommet i vanskeligheder. Jeg så den om morgenen, da den lå i grøften og igen, da jeg kørte hjem om eftermiddagen. Billedet viser, da de kørte væk med resterne. Chaufføren har nok fået noget af en forskrækkelse. Og lært at tage det lidt med ro, når det blæser.

Det var godt nok surt !

Som " Gammel" Arla mand, er jeg nok lidt mærkevarer skadet. Jeg går stadig efter dette mærke i køleren. Men er dog ikke fanatisk. En ost fra et andet mejeri kan nemt ryge i indkøbskurven. Og Thise Mejeri har skam også et par gode niche produkter som jeg gladelig køber. Men mælkeprodukter fra "tudefjæs" mejeriet Hirtshals, har dog altid været et problem. At man kan drive virksomhed på hovmod og en viften med janteloven over for dem, der er ens konkurrenter har jeg aldrig forstået. Almindelig jysk fornuft må helt have forladt deres måde at arbejde på. Selv det at holde forretningen sund, kan man nu hører er et problem. Havde Hirtshals Mejeri været lige så opfindsom, som andre af de små mejerier, og lavet et unik produkt. Men nej, de har lagt sig i slipstrømmen og produceret det samme som de store. ( Tænk tesen: At en lille smedemester i Viborg, pludsentlig ville lave cirkulationspumper efter samme model som det store firma i Bjerringbro ) Han skulle så starte med at skælde Grundfos ud for unfair konkurrence, vifte med janteloven og derefter bruge pressen til at se forurettet ud........ Nej vel ! Det ville aldrig gå. Og hvorfor nu dette udbrud af galle ? Jeg tænkte, at mine fordomme skulle afprøves, og jeg købte en liter Hirtshals letmælk. Og så var det sgú sur, selv om der var 5 dage til sidste salgsdato.

Sikkerhed starter med din egen holdning

Hvordan kan det være så svært. Vi har en regel om at bruge sikkerhedsbriller i vores produktion. Reglen er kommet efter en global risikovurdering på vores arbejdsrytmer. Faren ved at få noget i øjet og derved komme til skade er reel. Men alligevel ser jeg kollegaer uden briller. Konfronterer jeg dem med reglen, får jeg en sang fra de varme lande eller en historie om deres syge moster ! Sådan sagt i billedsprog. Jeg ser folk, der tager brillerne på, når de ser mig, eller de fortrækker til et andet arbejdsområde, hvis de ikke lige har et par briller i nærheden. At folk ikke kan forstå, at sikkerhedsudstyr er for deres eget bedste går over min fantasi. At man er afsindig afhængig af sit syn. Både som menneskelig evne, og som en person der skal tjene penge til livet og familien. Med andre ord. Man leger med hele sin tilværelse, når man ikke bruger det sikkerhedsudstyr som er nødvendig. Jeg ved godt, at det er en holdningsændring, og jeg som sikkerhedschef er ansvarlig for niveauet af sikkerhed på arbejdspladsen. Men når barren for brug af sikkerhedsudstyr er så lav, så man ikke engang er bange for at miste synet, så er der lang vej igen !

Ræveunger og livsglæde

Forleden stødte jeg på Fru Mikkel ræv og hendes tre unger på min løbetur. Det var et mindeværdigt møde. Fru ræv tog straks flugten, men de tre unger var alt for nysgerrige til at smutte. Først løb de et par meter, så vendte de sig rundt for at se, hvad det mon var for noget prustende, der kom forbi. Løb lidt igen og stod så atter stille. Da jeg passede dem, var der ikke ti meter mellem os. Den ene gav et sjovt hop hen mod mig, sådan lige for at makerer, hvor farlig den var. Sådan et møde giver en varme og glæde over livet, som kan holde flere timer.

Er jeg overhovedet rig !

Jeg syntes selv jeg er rig. Rig på familie og gode venner. Rig på godt humør og gå på mod. Og jeg er vel også ved muffen, når vi taler helbred. Men hvad når vi taler penge. Det er jo normalt det omverden forbinder med rigdom. Ja, jeg har til dagen og vejen, og til ferie. Det er også muligt at lave et eller to impulskøb, uden at bankén går helt i krampe. Men nysgerrigheden var dog alligevel for stor, da muligheden for at måle sig op mod verden pludentlig var der. Først blev jeg positiv overrasket. Er jeg virkelig mellem de 40 millioner, der er rigere en mig ! Men bagefter bliver man helt sørgmodig, at der findes milliarder, der må leve et liv fattigere end mig.

Håber at de så er rige på de ting der ikke kan gøres op i penge. Så som de ting jeg nævnte først.

Fyrkatløbet 2008

Vi nåede lige at komme hjem, så jeg kunne nå at deltage i det lokale Fyrkatløb. I år var der igen deltagerrekod ( 690 ) Og vejret var fantastisk. Varmt og uden en vind. Der blev lagt hårdt ud på 11 km. ruten. Og hurtig var der tre der trak væk. Jeg lå i den anden gruppe, hvor vi var 6-8 løbere. Jeg kendte nogle af gutterne, men der var ikke luft til megen snak. Som gruppe, løb vi meget ujævnt, så jeg prøvede et par gange at rykke væk. På en stejl nedad, fik jeg slået det afgørende hul på små 50 meter. Så var det bare at holde hjem. Nummer 4. var jeg helt tilfreds med. Da træningen i denne sæsson mest ligger på de lange langsomme ture. ( Swiis Alpine K 78 ligger mindre en 2 måneder fremme )

Legoland + Grundlovsdag = Mange mennesker

Men alligevel havde vi en skøn tur. Vi var sammen med børn og børnebørn, på den helt store rundtur. Vi fik sejlet, kørt, fløjet og spist os gennem hele området. Jeg fik endda afprøvet robotten, hvor man selv skulle planlægge sin tur. Jeg opdagede dog også en, efter min mening, usmagelig nyt tiltag. Quick Pass.

Her kan man enten hjemmefra, eller i bestemte automater, få en fordelsbillet, så det er muligt at komme foran i køen. Det er slemt nok med en kø. Men se at nogle kommer foran, selv om vi har betalt samme pris er ikke dansk sindelag. Det burde de lave om igen. Skulle det endelig tildeles en bestemt gruppe, kunne det være dem med sæsson pas. ( Som et slags klap på skulderen til de trofaste ) Nå, Det er nok ikke noget jeg kan påvirke. Men se lige billedet !!!!!! Dieselprisen på trafikskolens tank var kr. 7,57 Ren norstalgi, der kunne få en asfaltslider til at drømme.

Endelig solgt

Så gik der endelig hul på bylden ! Vi fik solgt huset. O.k. Liggetiden var under 4 måneder, så vi havde ikke noget at klage over. Men det er utrolig, hvor tiden går langsom, når man først har set sit hus i avisen. Først er man spændt, så bliver man utålmodig, og så begynder man at lave små historier til sig selv. " Det er nok fordi huset er gammelt - Det er nok ikke vedligeholdt ordentlig - Vi burde måske skifte taget - o.s.v. Men der er altid ogen der mangler et hus. Og er prisen rigtig, vil der også komme en køber. Vi har forladt byen inden 1. august. Og har allerede fundet noget i det sydlige Jylland tæt på Kongeåen. Mere om det senere.

Flot og langt bryllup

Til bryllup ved min brors datter. Jeanette og Michael. Først i kirke i Aalborg, senere til fest på Store Restrup Herregård. Et meget flot sted, der gav en perfekt ramme om et flot par.

Arrangementet var dog skæmmet en del af den meget lange tid mellem retterne. Jeg tror at vi var oppe på 1½ time mellem forret og hovedret. Det blev så langtrukket, at brydevalsen skulle danses inden desserten. Dertil kom en dårlig koordination mellem køkken og toastmaster. Det var synd for brudeparret, da der ellers var lagt op til en uforgemmelig dag. Og så holdt Jeanette´s lillebror, den ellers meget sky Casper, en tale så jeg blev over imponeret. Jeg skal love for at hans korte tur i Dronninges klæder, har givet han hår på brystet. Og så oplevede Sanne og jeg at kokken jagede en kat ud af deres køkken. Det gav straks en sur smiley i min "sorte bog".