Lørdag d. 26/7 var skæbnedagen for dette års træning. 78 kilometer i uvejsom bjergterræn. Fra 30 graders varme til is og smeltevand på toppen. Endda flere gange. Lige før start, havde jeg så mange sommerfugle i maven, at jeg var ved at lette. Men allerede efter 10 km. var modet vendt tilbage. Fantastisk tur, hvor udsigten, snak med udenlandske løbe freaks og et mærkelig sammenhold om at lave noget virkelig tosset, bandt os alle sammen. Kriser - Ja - Ved de 50 km. var det slemt. Her går det virkelig opad. 650 meters stigning på under 3 km. Men over toppen kom jeg. Og forbi den læge der kunne finde på at "pille" én ud af løbet kom jeg også. Ved de 60 km. vidste jeg at det ville lykkes. At jeg så skulle slå klubrekorden med over 30 min. og komme under 10 timer var helt forrygende. Ud over trøjen og medaljen, fik jeg en del hudafskrabninger med hjem. Jeg faldt et par gange i det stenede område og blødte faktisk så meget fra min ene hånd, at sameritaneren, som lappede lidt på sagen ved de 65 km. ville have en læge til at se på såret. Her var det så bare at smile og vifte med den raske hånd, og så ud på ruten igen. Løbet kan anbefales til de " hårde" triathleter. Men det kræver mere end bare fysisk træning. Der skal også en del psykisk overbevisning til at komme igennem. - 78 km. på 9 timer og 57 min. ( www.swiss-image.ch/slideshow/?event=swisslapine2008 ) Her er nogle fantastiske billeder fra løbet. Hvis det kunne friste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar