Efter et langt tilløb........

... Må jeg sige farvel til klubben. Det har været en beslutning, der har været længe undervejs. De sidste 8 år som eksil medlem med bopæl i Hobro. Nu har jeg så skiftet adresse til Vejen og de har en fin Triathlon Klub. Det er med sorg og et stik i hjertet, at jeg får flyttet min licens. Holstbro Triathlon Klub har givet mig utrolig mange oplevelser. Lige fra de højtflyvende erofoiske følelser til et par meget dybe skuffelser. Men især lærte jeg, at grænser er til for at blive flyttet og tillid og respekt er noget man skal gøre sig fortjent til. Jeg startede den gang Varny - Matsson - Per - Taxa Jan og Claus var konger i klubben. Men hurtig blev jeg indlemmet i fællesskabet. Ud over at være et ikon, var Varny den der lærte mig, at det ikke kun var træning og smart udstyr der gjorde forskellen, men viljen og et målrettet sind var lige så meget værd. Claus lærte mig hvordan blod smagte, og Per var manden jeg altid skulle slå. Tre superoplevelser: Kalmar Jërnmannen, mit første lange stævne. Claus blev nr 1. og jeg nr. 3 mellem sveriges veteraner. Vi var konger fra Danmark, da vi stod på sejrsskamlen. - At blive Dansk Mester for hold , sammen med Claus og Varny var langt over min vildeste drøm - Og at stå på Idrætscenter Vest parkeringsplads en søndag aften kl 20. Alle var taget hjem efter et vellykket DM i Duathlon 1999. Jeg havde været klubbens stævneleder på arrangementet. En enorm masse forarbejde og et stort pres på dagen, med over 50 mand i sving. Ingen uheld og ingen brok. Alt var gået efter planen. Den dag, lige der på P-pladsen gik triathlon - sport - venskab - egne ambitioner - sved/blod og tåre op i en højere enhed. Det var måske også der, at jeg bestemte at ledelse skulle være mit nye liv. Jeg kendte til at flytte grænser og at organiserer, så hvorfor ikke udnytte det i ens arbejdsliv. Tak for mange gode og dejlige øjeblikke. Ingen nævnt, ingen glemt. Jeg vil savne klubmærket på ryggen og de fuldstændige åndsforladte samtaler i sauna. Det indforstået blik, når man ser en ven der er presset og sejrens sødme, når jeg en gang imellem kunne slå en HTK mand. Den smag vil jeg dog stadig jagte, bare med et nyt rygmærke ( Vejen Motion og Triathlon )