Fulde køer i New York !

De amerikanske mejeriers renommé led et gevaldigt knæk med den store mælkeskandale i 1858. New York var blevet for stor til at have køer på græs, men den stenrige mejerist og whiskymagnat Bradish Johnson havde en profitabel idé.

 

Den varme korngrød, der lå tilbage i tankene efter whiskyens destilleringsproces, kunne han jo
fodre køerne i sine stalde med. På den måde sparede han udgiften til frisk foder, og han slap samtidig for at skulle køre kornaffaldet bort.

 

Grøden blev givet til Johnsons 13.000 køer, der stod tæt pakket i uhygiejniske stalde ud mod Hudson-floden. Køerne, der i forvejen ikke var sunde og raske, begyndte nu at producere mælk, der lugtede af alkohol og var så tynd, at den ikke kunne laves til smør eller ost.

 

Ikke noget problem, mente Johnson, der lod mælken fortynde med vand, hvilket gav den en blålig farve. Herefter blev mælken atter fortykket med mel, gjort sødere med gulerodssaft og farvet let gullig med farvestof.

 

New York var på denne tid en slumby fyldt med ludfattige indvandrere. De færreste anede uråd og købte mælken, der blev markedsført som den aller-fineste mælk fra sunde landkøer.

 

Sandheden var, at storbykøerne var konstant berusede, tabte tænderne og fik store bylder af whiskygrøden. Men det var ikke blot dyrene, der led. Ifølge avisen The New York Times var den befængte mælk direkte skyld i, at over halvdelen af årets 14.948 døde i New York var børn under fem år.