Fjernsyn, smartphones, tablets eller bare en aften i sofaen med den bærbare på maven kan give søvnproblemer og trætte ansatte, og det vil Dong Energy gøre noget ved. Derfor har selskabet udviklet en app, som foreløbig 1200 mennesker har hentet, og giver de Dong-ansatte gode råd om at slukke for skærmene, mens den giver gode råd om søvn og mindfulness-træning. Og meget andet.
Men selv om danskerne er vant til at frugtordninger og firma-motion, går arbejdsgiverne for langt, når de vil med under dynen. Det skriver avisen.dk. Syv ud af ti danskere svarer således i en analyse, foretaget for avisen.dk, at de finder udviklingen skræmmende. Det er frivilligt, om de ansatte vil bruge appen, der heller ikke overvåger, om de ansatte faktisk følger de gode råd.
Ikke et nyt fænomen
Fænomenet er dog langt fra nyt. Virksomhederne har i årevis interesseret sig for deres ansattes overskud og tilbudt forskellige programmer, der skal fremme de ansattes helbred, herunder anti-stresskurser og meget andet. Det er blandt andet de udviskede grænser mellem fritid og arbejde, der har fået Dong Energy til at interessere sig for medarbejdernes nattesøvn.
- Men arbejdspladsen er jo i forvejen med hjemme i privaten. Vi er der jo i forvejen, for medarbejderne arbejder og tjekker mails om aftenen. Derfor har vi et ansvar for at sikre, at de kan få en god balance i deres liv, siger Hanne Bluhme, HR-direktør i Dong Energy til avisen.dk.
Der findes i forvejen en række værktøjer, der kan tage toppen af problemerne med især skærme. Det er apps som f.lux til PC og Mac eller Twilight til Android, samt nyere iPhones indbyggede Night Shift Mode, hvor skærmen ændrer farvetone og lysstyrke efterhånden som sengetid nærmer sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar