De farvestrålende perler og perleplader fra Hama kan børn nu tage med på
farten. For Malte Haaning Plastic A/S, der producerer
perlerne, har valgt at satse digitalt og putte perlerne på en ny app med navnet
Hama Universe. Den er et digitalt univers for den klassiske leg med perler og
stiftplader.
Virksomheden har siden 1971 produceret Hama perlerne, der er kendt
af børn verden over. Det har ikke været uden betænkeligheder for den
familieejede virksomhed med hovedsæde på Mors at udvikle app'en. Med Hama Universe
forbliver Hama dog tro mod virksomhedens kerneprodukt, hvor fokus er på kreativ
leg med mønstre, perler og stiftplader.
Vi taler her om hjerteblod...... HAMA perlerne har været en fast del af min barndom og været til stede i alle min tre børns opvækst. Vi har brugt oceaner af tid på at lave perlemønstre. Jeg har strøget både huse - nisser og alt mulig andet, som mine børn kunneperlerne lave. Mange af perlemønstrene er blevet til gaver til hele familien.
Indrømmet... ... Nogle så forfærdelig ud, mens andre var meget flotte. Men det var heller ikke formålet. Det hele drejede sig om at vi lavede noget sammen - Vi frembragte et produkt, som ungerne var stolte af og der var nogle i familien der fik en gave. ( Som måske endda kunne minde dem om ungerne - hver gang de så på gaven )
Alt dette må gå fløjten, når det bliver en App. Nu bliver det noget som børn kan sidde alene og lave i et hjørne, mens de kigger ind i en skærm - Og der er ingen bedsteforældre - naboer eller andre, der får en gave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar