torsdag den 30. juli 2015

W.T.Waggoner Estate Ranch kan blive din !

Navnet er W.T. Waggoner Estate Ranch, og beliggenheden er i det nordlige Texas. Farmens areal er ifølge Waggoners egen hjemmeside 2,165 km2 - lidt større end Lolland-Falster, Samsø og Langeland til sammen. Hvis du tænker, at du har brug for mere benplads, så kan farmen blive din for blot 4.962.045.000 kroner.
 
Waggoner Estate Ranch ligger i et af Texas' mest olieproducerende områder, så hele grunden er fyldt til randen med det sorte guld - hvoraf kun 650 km2 lige nu bliver udnyttet. Som sidegevinst følger et verdenskendt hestestutteri med i købet samt flere tusinde køer.
 
Waggoner Estate Ranch blev officielt grundlagt i 1923. 74 år før var den egentlige grundlægger, Dan Waggoner, dog allerede i gang med at dyrke jorden. Det var dengang, da nabostaten Oklahoma stadig var et indianerterritorie. Stridigheder mellem arvingerne til hele herligheden er årsagen til, at farmen nu er sat til salg. Vi har haft 600 interesserede købere. Men vi vil rigtig gerne have, at de folk, der køber farmen, forstår at bruge jorden og kommer godt ud af det med lokalbefolkningen, siger Bernard Uechtritz, der tjener 52 millioner kroner på salget.
 
Bernard Uechtritz regner med at have fundet en vinder af rettigheden til at købe farmen inden længe. Se lidt film fra herlighederne HER eller HER

Ingen kommentarer: