Overspringshandlinger er dejligt – du slipper for den grimme opgave – godt nok venter den senere, men lige nu er du glad for at slippe for den. En overspringshandling er det samme som en pause, synes du.
Vågn op! Det er det ikke. En pause er til at hente kaffe, gå en kort tur, tjekke Facebook eller lave englehop. Meningen er, at hjernen har fri. Formålet med en pause er, at du bliver ladet op og er klar og frisk i hovedet bagefter. Det bliver du ikke med overspringshandlinger, for du får ikke en pause; du springer til en anden opgave uden at lave englehop, uden kaffe og uden Facebook. Du bliver ikke frisk af overspringshandlinger, tværtimod.
1. Spørgsmålene først
- Hvad er dine 3-5 mest almindelige overspringshandlinger?
- Hvilke dårlige vaner har du i forbindelse med at løse opgaver?
- Hvad for nogle opgaver springer du almindeligvis over?
- Hvilken undskyldning har du for at lave overspringshandlinger?
2. Det trælse først
Din vilje og lyst slipper op i løbet af dagen. Du bliver træt. Derfor skal du altid løse trælse opgaver først. De opgaver, som trækker tænder ud og er godt gammeldags trælse. Det ved du godt, at du skal. Dét ved Stephen Covey fra “7 gode vaner” også. Hans vane nummer 3 er, at du gør det vigtigste (og trælse) først. Ved du også, at når du udsætter den trælse opgave til sidst på dagen, bruger du energi på at tænke på, at du skal lave den? Tænk på alt den energi, du spilder på at tænke på den trælse opgave. Det kunne du bruge på at løse opgaven. Det kan også være, at du konstant finder på overspringshandlinger frem til, at du skal i seng. Når man skal i seng, så kan man jo desværre ikke lave den trælse opgave. “Jeg laver den i morgen i stedet”, siger du til dig selv. Og det siger du i en uge. Lav den svære opgave først på dagen, så har du energi til alle de andre små opgaver, der ligger og venter.
3. Start og se opgaven an
Måske tænker du, at opgaven tager så lang tid, at der ikke er tid nok til at færdiggøre den, når du først går i gang. Du kan ikke vide, hvor lang tid en opgave tager. Du må bare gå i gang. Tænk hvis det ikke tager så lang tid, som du troede!
4. Opdel opgaverne i små bidder
Ofte bliver man overvældet af en stor opgave. Det kan du afhjælpe ved at analysere opgaven og dele den op i mindre opgaver. Husk på, at en by er opstået af mange huse for sig. Start med at bygge et hus ad gangen; til sidst har du byen.
Når opgaven er opdelt i mindre dele, er det en idé at arbejde på den hver dag til den er færdig. Om det er en halv time eller et kvarter. Det handler om, at du føler, at du kommer videre. Hvis du først skal have planlagt din dag, så du kan arbejde tre timer på opgaven, så bliver det højst sandsynlig ikke til noget – hvor finder man lige tre timer i en travl hverdag med børn, familie, venner, hobby etc.?
Arbejder du på opgaven hver dag, kan du dagligt se resultatet af gårsdagens arbejde. Hver dag får du en ny mulighed for at evaluere dit tidligere arbejde. Med andre ord bliver din opgave optimeret hver eneste dag.
5. Kl. 13.00-alarmen
Kl. 13.00 skal du sætte en påmindelse på din telefon eller i din kalender. Den skal du bruge til at vurdere, hvor langt du er i din dagsplan (som du lavede dagen før og som du følger). Det er ærgerligt at komme hjem eller ligge i sengen og spekulere på, hvad man egentlig fik udrettet.
Med en påmindelse kl. 13.00 kan du hurtigt se om du er på rette vej eller om du skal korrigere.
Påmindelsen er din start på din morgen “nummer 2″. Hent en frisk kop kaffe, lav englehop og kom i gang igen.
6. 10 minutters arbejde – 2 minutters pause
En effektiv – og lidt sjov – måde at bryde sit arbejdsmønster er som følger:
- Sluk din telefon eller sæt den på lydløs
- Arbejd koncentreret på en opgave i 10 minutter
- Hold 2 minutters pause
- Arbejd igen i 10 minutter
- Hold 2 minutters pause
- Fortsæt til du har arbejdet i en time.
Du bliver overrasket over, hvor meget arbejde, du får fra hånden på 10 minutter.
7. Planlæg dagen i din kalender
Næsten hele befolkningen har i dag en smartphone. Den kan du bruge til at bryde overspringshandlinger. Planlægger du din dag inden du går i seng, bruger du ikke tid næsten morgen på at finde ud af, hvad der er vigtigt. Du har gjort det og du kan sove roligt vel vidende, at dagen er planlagt. Husk at lægge frokost og andre små pauser ind – ellers skrider din tidsplan.
8. Skift omgivelserne ud
Se på dit arbejdsbord – indbyder det til arbejde eller til stress? Hvor mange bunker har du liggende? Kan du overhovedet arbejde der?
Skifter du løbende arbejdssted fx. til en café, hjemme og på arbejde kan du undgå at ét sted bliver udvandet, dvs. at stedets inspiration er forsvundet.
Det er vigtigt, at dit arbejdssted er gjort klar til at arbejde. Nogle arbejdssteder er klar til at rydde op, gøre rent etc. Men dit skal være rengjort og ryddet op på forhånd. Brug de sidste 10 minutter af din arbejdsdag på at rydde dit bord, så du kun har dét, du skal bruge til næste dags arbejde.
9. Fortæl andre om dine planer og mål
Fortæller du andre om dine mål, er dine chancer for at lykkedes meget højere. Der er socialt pres på spil og du kan tabe ansigt, hvis du ikke lykkedes. Med andre ord får du en gratis gulerod og bedre chancer, hvis du kommer ud af busken. Gør det!
Du kan hurtigt fortælle det til din familie, venner, kolleger eller alle på én gang på Facebook eller LinkedIn om dine mål. Det smarte er, at folk vil spørge om, hvordan det går og det motiverer dig til at lykkedes.
10. Find en mentor
Står du over for en særligt svær opgave, kan det være en god idé at få en mentor. Én der har gennemført opgaven før dig. Spørg rundt i dit netværk om de kender én, der kan hjælpe dig.
Mine (tidligere) overspringshandlinger og dårlige vaner
- Søge efter alt muligt irrelevant på internettet
- Udsætte opgave til dagen efter og dagen efter og dagen efter
- Holde mine planer for mig selv.
Hvad med dig? Hvilke overspringshandlinger elsker du mest?
Fantastisk indlæg af Kommunikationsbureauet Sievers-Ibsen- Noget vi alle kunne lære af og derved få mere styr på vores daglige opgaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar