1. Husk, at naboerne følger med i købet
Spørg ind til kvarteret og beboerne allerede i købsprocessen. Hvordan er sælgers forhold til naboerne? Gemmer der sig nogle uløste uenigheder et sted? Hvis du risikerer at overtage en nabokonflikt, er det en stor fordel at være forberedt på inden indflytning. Læs evt. referater fra grundejerforeningens møder igennem for at få et indtryk af forholdet mellem kvarterets beboere.
2. Få sælger til at kontrollere og fastsætte skellet
Som køber er du naturligvis interesseret i at overtage en ejendom med korrekte registreringer. Det kan dog skabe splid mellem dig og dine nye naboer, hvis du lige efter indflytning hyrer en landinspektør til at tjekke, om skellet er placeret det rette sted. Lad i stedet sælger tage den konflikt, der evt. kan komme ud af det. Det er også en god idé at få styr på bygningernes arealer og indholdet af tinglyste servitutter på ejendommen i samme ombæring.
LÆS OGSÅ: Hegnsloven og hegnssyn
3. Sæt dig ind kvarteret
Naboskabet i kvarteret har stor betydning for, hvad der forventes af dig som nytilflytter. Nogle steder er det fx naturligt, at folk hilser på hinanden, får sig en sludder over hækken eller en kop kaffe. Andre steder holder beboerne også både vejfester og andre fælles arrangementer, mens der også er områder, hvor folk slet ikke hilser og knap ved, hvor hinanden bor. Spørg evt. sælger, ejendomsmægleren eller andre, som kender kvarteret, hvordan jargonen er, og hvilke uskrevne normer der er.Gode råd efter indflytning
4. Hils på og vær imødekommende
Selvom det måske ikke er kutyme at hilse på hinanden i kvarteret, så sørg alligevel for at få præsenteret dig over for dine nye naboer. Som ny er det vigtigt fra start at signalere åbenhed og interesse for dine naboer og områdets øvrige beboere.
5. Gå ind i fællesskabet
Er du flyttet til et sted, hvor folk kommer hinanden ved, er sociale arrangementer en god anledning til at komme ind i fællesskabet. Har du overskud til det, så meld dig som frivillig, når den næste sommerfest eller arbejdsdag skal arrangeres. Det er en god anledning til at lære dine nye naboer bedre at kende.
6. Sæt de nødvendige grænser fra starten
Der er en hårfin balance mellem at ’komme hinanden ved’ og ’rende hinanden på dørene’. Flytter du til et kvarter, hvor folk er mere sociale, end du har lyst til at være, er det vigtigt, at du på en pæn måde siger fra og sætter grænser mellem dit og familiens privatliv og fællesskabet, inden der opstår en konflikt. Samtidig er det også vigtigt at have fornemmelse for andre grænser.
7. Fortæl naboen om dine bygge- og haveplaner
Ønsker du at ændre på havens indretning, er det altid en god idé at fortælle dine naboer om det, hvis planerne kan få betydning for dem. Det kan fx være, at du vil af med det høje birketræ i havens ene hjørne, men måske er de rigtig glade for netop det træ på den anden side af hækken, fordi det skærmer af for indblik. En lille advarsel inden fældningen, kan i mange tilfælde tage brodden af en evt. konflikt.
8. Tag hensyn – larm ikke for meget
Som boligejer har du ansvar for at tage hensyn til de mennesker, der bor omkring dig. Stil dig selv spørgsmålet: Hvordan vil jeg have det, hvis naboen gjorde det her? Det kan være, at svaret får dig på andre tanker end at slå græsset kl. 7 lørdag morgen. Vil du fejre indflytningen med en fest, som risikerer at blive støjende, så husk også at give naboerne besked i god tid – eller overvej at invitere dem med.
9. Sæt dig i naboens sted
Rådet om at tage hensyn gælder også, når fx havetrampolin eller fodboldmål skal placeres. Ofte står legeredskaber lige op af skellet, hvor støjen har kort vej til naboens have. Hvis du ikke har mulighed for at placere redskaberne et andet sted, så overvej at lave en aftale med børnene om, at de tager hensyn og dæmper lydniveauet , hvis naboen fx sidder og spiser i haven.
10. Tilbyd din hjælp
Et godt naboskab handler også om at give og tage. Giver du noget til din nabo, fx en gestus, et stykke hjemmebag eller et tilbud om hjælp, vil det sandsynligvis smitte positivt af på din nabos tolerancetærskel. Jo mere følelsesmæssigt involverede, vi er i hinanden, og jo mere, der er på spil, jo stærkere bliver vores sociale relationer.
Praktisk hjælp kan være alt fra børnepasning, snerydning eller indkøb. I kan også kan bytte mindre tjenester som fx at kigge efter huset i ferieperioder eller give en hånd med gør det selv-arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar