En særkørsel af fraværet til den obligatoriske danskundervisning for flygtninge og familiesammenførte, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fået foretaget hos Ankestyrelsen, viser, at det gennemsnitlige fravær er 27 procent. "Det er en nærliggende tanke, at det er blandt årsagerne til, at det går så langsomt med integrationen. Når man går glip af hver fjerde time, bliver man ikke så god til dansk og har dårligere forudsætninger for at klare jobsøgningen, læse jobannoncer og klare sig på arbejdsmarkedet, siger Berit Toft Fihl, som er chefkonsulent hos DA.
Venstres Hans Andersen (V) kalder fraværsprocenten for “rystende" og foreslår, at man giver flygtningene en økonomisk tilskyndelse til hurtigt at lære dansk. Kultursociolog Mehmet Ümit Necef, Syddansk Universitet, er enig i, at manglende motivation er en faktor. "Mange indvandrere og flygtninge lever i deres egen verden med satellittv på deres eget sprog, en familie og omgangskreds, hvor de færreste taler dansk, og ofte med en udsigt til at træde ind på en del af arbejdsmarkedet, hvor de alligevel ikke behøver at mestre dansk, f.eks. som ufaglært arbejdskraft i et pizzeria eller som bud," siger han.
Nu må de sgu tage sig sammen - Dansk undervisning er et dyrt betalt tilbud til mennesker. som vi har lukket ind i vores samfund og gerne vil hjælpe. Men er der ingen vilje eller bare en afsindig lad holdning til at forstå vigtigheden af integration. Så burde vi måske tænke konceptet en gang til, samtidig med at de personer som øger fraværsprocenten burde overveje om de var kommet til det rigtige land.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar