mandag den 9. december 2013

Så har hun nok alligevel ret !

Nøddeelskere kan have lavere sandsynlighed for at dø af de store og alvorlige folkesygdomme, skriver forskning.no. Ifølge Forskning.no peger flere undersøgelser på, at nødder kan have gavnlige effekter på kroppen, og nu følges dette spor op af et nyt studie, som publiceres i New England Journal of Medicine. I undersøgelsen når forskerne frem til, at folk, som spiser en håndfuld nødder hver dag, har 20 procent mindre risiko for at dø af en hvilken som helst årsag over en periode på 30 år. - »I alle disse analyser bliver resultatet, at jo flere nødder folk spiser, des mindre risiko har de for at dø over en periode på 30 år,« siger Ying Bao fra Brigham and Women’s Hospital i en pressemeddelelse fra Harvard University.
Hun er hovedforfatter på det nye studie, som også har forskere fra Harvard University og Dana-Farber Cancer Institute på forfatterlisten. Ifølge forskning.no fandt forskerne den stærkeste sammenhæng mellem regelmæssigt indtag af nødder og reduceret risiko for at dø af hjertesygdom. Herudover fandt de blandt andet også en sammenhæng i forhold til risikoen for at dø af kræftsygdom.
Forskerne understreger dog, at forsøget ikke påviser en direkte årsagssammenhæng mellem indtaget af nødder og den reducerede risiko for at dø. Ifølge forskning.no kan det eksempelvis være, at nøddespisere generelt også vælger andre sunde madvarer, eller at de har en mere aktiv hverdag end gennemsnittet - hvilket måske kan være en anden forklaring på, hvorfor undersøgelsen når frem til, at nøddespisere har en lavere dødsrisiko. ( Konen spiser nødder hver dag - Jeg har ofte tænkt mit. Men nu må jeg nok reviderer min opfattelse )

Ingen kommentarer: