torsdag den 26. december 2013

Årets julegave !

Jeg har bestemt ikke noget mod julegaver. Det er en ok tradition og mange bliver også rigtig glade for gaverne. Jeg kan dog engang imellem føle at det er lidt bytte / bytte købmand og at der ikke er de store overraskelser under træet.
 
En stor del af skylden er nok at min ønskeliste er meget standard, og at jeg i dagligdagen bare køber tingene, hvis jeg mangler dem.
 
Og så kan jeg også godt have det lidt svært ved købejulegaver. Det er ofte svært at lægge sjæl eller personlighed i noget man køber i en butik. Især når gaven skal passe ind i både en prisramme og en ønskeliste.
 
Derfor var årets julegave ved min jul også noget helt speciel. (Billedet) - Et bordfodbold sæt - Lavet i hånden - I den lokale skoles sløjdlokale. Fantastisk ! Den var tydelig hjemmelavet, uden de store finesser, bandereklamer ellers pang-farver. Men den var fyldt med personlighed og varme. Fyldt med masse af timers arbejde og hengivenhed til modtageren.(Hvilket ikke var mig) - Og tænk, gaven havde ikke stået på en ønskeliste, den var ikke prissat i forhold til et budget og modtageren vidste slet ikke at han/hun manglede lige netop dette spil. En ægte julegave.

Ingen kommentarer: