søndag den 30. juni 2013

Hvad går mine penge til !

Jeg har ofte tænkt på hvad min skat gik til. Og da jeg ikke har nogen detaljeret viden om sagen - Sidder jeg tit med tro på at alting er alt for dyrt og jeg betaler alt for meget. - Men nu har jeg fundet en side der kan kaste lys over mine skattepenge. Om ikke dem alle, så på den der går til staten. Tryk HER - Og du vil komme til en side, hvor du kan taste din skattebetaling ind. Derefter leverer det en meget detaljeret udskrift på, hvad pengene er gået til. Helt ned på krone niveau. Prøv det - Det giver virkelig en Aha oplevelse

lørdag den 29. juni 2013

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !
Craco, Italy

fredag den 28. juni 2013

Flying Blue Fich / Little Rock !

Jeg tog med kollegaerne ud at spise down town Little Rock. Vi havde en anbefaling på Flying Blue Fish og tog selvfølgelig imod rådet. - Maden varhelt almindelig - og prisen helt rimelig. Vi fik serveret øllet i en stor spand fyldt med is. Og vi sad på billige stole. Men oplevelsen lå et helt andet sted. Restaurenten var fyldt med "den syngende fisk" - Folk havde købet en sådan fisk og hængt den op på væggen, med deres navn under. Og to vægge var fyldt med billeder af lokale fiskere med deres trofæer. Et fantastisk sted, men et tyk atmosfære af amerikansk kultur.

Hvor blev fløden af !

Jeg er efterhånden blevet så gammel at jeg bruger mælk i kaffen. Jeg er normalt ikke kræsen og bruger alt fra letmælt til ægte fløde. Men jeg kom alligevel til kort i Little Rock / Arkansas. De havde desværre ikke en helt almindelig fløde, men en hel masse fløde med smag.Fra vanillia og hasselnød til citron. - Hvor blev lige den helt almindelig fløde af ? - Jeg prøvede ikke nogen af de forskellige tilsætninger. Jeg kunne simpelhen ikke forstille mig at de kunne forbedre min kaffe.

Frivilligt arbejde

Ældre mennesker har, ifølge et nyt studie, markant lavere risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, hvis de har deltager i mindst 200 timer frivilligt arbejde i det foregående år, skriver medpagetoday.com. I fire år fulgte man op på resultaterne, og det viser sig, at de, der var aktive i mere end 200 timers frivilligt arbejde om året reducerede risikoen for forhøjet blodtryk med 40 procent. Studiet er lavet på baggrund af 1654 deltagere med en gennemsnitsalder på 64 år og med 60 procent kvinder i gruppen. Undersøgelserne bestod af interviews omkring personernes deltagelse i frivilligt arbejde, og blev suppleret med spørgeskemaundersøgelser, der fokuserede på emner, der relaterede sig til personernes psykologiske velbefindende. Blodtrykket er ikke det eneste, det frivillige arbejder er godt for. Også det psykologiske velbefindende og den fysiske aktivitet bliver påvirket i en god retning, når mennesker engagerer sig i frivilligt arbejde. Det viser resultaterne af undersøgelserne, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psychology and Aging. Ifølge studiet er det frivillige arbejdes gavnlige effekt uafhængig af alder, etnicitet, uddannelse, køn, civilstatus, arbejde og andre faktorer. Studiet favner altså bredt, mener forskerne bag.  -  »Forhøjet blodtryk er en vigtig, modificerbar risikofaktor for hjerte-karsygdomme og for dødeligheden blandt ældre mennesker. Det er det første studie, der evaluerer sammenhængen mellem frivilligt arbejde og risikoen for forhøjet blodtryk. Resultaterne antyder, at frivilligt arbejde kan være en effektiv ikke-farmaceutisk indgriben i at reducere risikoen for forhøjet blodtryk,« konkluderer forskerne ifølge medpagetoday.com ( Så er pilen sat..... Jeg bliver nød til at planlægge en masse frivillig arbejde når jeg skal gå på pension. - Og da jeg nu er 53, så er det jo næsten lige om hjørnet )

torsdag den 27. juni 2013

Ubemærket vokseværk !

Jeg plejer ellers at gå og sige, at jeg har en mindre bil. ( Hvilket en DS3 faktisk også er) - Men jeg bliver konstant overrasket over, hvor meget biler over tid er vokset. Ikke meget hvert år. Men nok til at en lille bil i dag er væsentlig større en en lille bil var da jeg var ung. Jeg fik virkelig syn for sagen forleden dag. Her kan jeg til at parkerer ved siden af en Morris Mini / Stationcar. Datiden minibil, som ovenikøbet kunne kalde sig Stationcar. Altså lidt større en en lille bil. Men se den lge sammen med min. - Konen og har faktisk haft en Morris Mini / 850. - Man kan blive helt svimmel over at vide, at vi kørte landet tynd i sådan en lille æske. Og vi havde ovenikøbet en barnevogn med på taget og alt baby grej + baby på bagsædet. Py-ha-da !

Uddannelse med god side effekt !

At tage en videregående uddannelse er ellers ikke en garant for vægttab blandt unge mænd, men for dem fra familier med få økonomiske ressourcer, har det en effekt. - »Det batter på vægten for denne gruppe. Vores undersøgelse viser, at der simpelthen er en positiv effekt på kropsvægten, når mænd fra denne gruppe tager en højere uddannelse,« siger forsker Cecilie D. Weatherall fra SFI ifølge sfi.dk. Forskerne bag undersøgelserne har analyseret data fra ca. 3000 unge mænd ved hjælp af registerdata og spørgeskemaundersøgelser i henholdsvis 1995 og 2000. Vægttabet, der ifølge undersøgelserne, ikke gør sig gældende for andre end de unge mænd fra lavindkomstfamilierne, kan skyldes påvirkning fra venner og omgangskreds. - »Vi ved, at der er i lavindkomstfamilier er en tendens til at have lidt dårligere livsstilsvaner. Så hvis de mænd, som kommer fra familier med få ressourcer, rykker fra et miljø, hvor der generelt er en tendens til en usund livsstil, til en andet, hvor der er en masse unge mennesker med en sundere livsstil, så kan dette have en positiv effekt på de mænd, som flytter miljø,« siger Jane Greve fra Rockwool Fondens Forskningsråd til sfi.dk. Uddannelse kan altså ikke kun medføre øget lighed i indkomst, men også i sundhed, skriver sfi.dk. ( Nu starter knægten på sin uddannelse i Aarhus - Og jeg har da gået og frygtet lidt for hans fysiske form, nu da faderen ikke daglig kan skubbe til hans samvittighed. Men det ser ud til at det løser sig af sig selv )

Dansk pral på Highway omkring Little Rock !

Har man muligheden - Så skal man selvfølgelig udnytte den. Og denne mulighed er næste uimodståelig. - Da min kollega skulle rejse hjem til Canada en dag før jeg skulle til Danmark - Og da han kunne få et lift direkte fra fabrikken, blev jeg spurgt om jeg kunne afleverer hans lejet bil dagen efter. Om jeg kunne.................. Se lige billedet. Der var ingen tøven i min stemmen. Selvfølgelig kunne jeg det. Så nu glæder jeg min til at tage en laaaaangggg omvej, når jeg skal ud til lufthavnen i morgen !

onsdag den 26. juni 2013

Tillykke min dreng !

Så blev knægten student - Stort tillykke. Tre års hård kamp (Hvis han selv skulle sige det) - Selvfølgelig har der været hårde tiden, men der har også været defensiv spil indimellem. Nå, det skal ikke ødelægge billedet. Nu er han så på vej ud i den store verden, hvor moders kødgryder og vasketøjskurv ikke lige står rundt om hjørnet. Og hvor faders hjælp til ditten og datten er lidt langt væk til at løse hverdagens problemer. Aarhus bliver hans nye hjem. En rigtig ungdoms by, så han skal nok falde til. - Og det faderen ser mest frem til er hans 4 måneder ved militæret. Her tror jeg han får lært en hel masse på meget kort tid. Jeg tænker ikke på selve militær delen - mere på at han lære om fællesskabet - på at tænke fremad og forberede sig i tide og så selvfølgelig en viden om hvornår lang hår er for langt ! 

Bomb in Schiphol !

Here's a really funny picture. Maybe a little hard to see, so here is the explanation. I was in transit through Schiphol (Amsterdam airport) - Suddenly, I saw a lot of firefighters standing in a circle around a smaller package. All in full fireman outfit with helmet, fire suit and oxygen cylinders. - Beside the package was a firefighter with a bomb vest - He was about to open the package. - It all looked very dangerous. - Yes, the whole area around them was cleared of people. - And then ..... In the middle of the pack was a policeman - wearing a short-sleeved shirt - blue pants - gun and a great police cap. He just did not fit into the picture of this dangerous situation. But he looked very important out - Maybe he should shoot package if it had escaped!

tirsdag den 25. juni 2013

Det kunne jeg godt blive bidt af !

Efter at have fået en IPhone er jeg pludselig fået adgang til alverdens App - og blevet lukket ind på konens domæne af spil. - Nu er jeg ikke så meget til alle disse spil, men jeg skulle da lige prøve Quiz Battle. Et spil, som både udfordre ens viden og taktik. Jeg startede faktisk med at spille med flere forskellige, men opdagede hurtig at de "stjal" en del tid. Så nu er jeg nede på et par spil af gangen.  Spillet er godt til at udvide sin viden og er godt at spille i hverdagensv små pauser. Prøv det - Det er ganske gratis.

mandag den 24. juni 2013

Dansk er en svær størrelse !

Vi starter med lås, der i flertal er låse,
men flertal af gås, er gæs, ikke gåse!
 
Vi taler om fod - er der fler', si'r vi fødder,
men skønt vi si'r flod, vi aldrig si'r flødder.
Er der en, er det den, er der to, si'r man disse,
hvorfor fa'n hedder pen så pluralt ikke pisse?
 
At flertal af mand, er mænd - ikke mænder,
er svært at forstå, når en tand bli'r til tænder.
 
Skønt flertal af and som bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig, at spand bli'r til spænder.
 
En anden mærkværdighed er her til lands,
i tredje person er det han, ham og hans.
 
Er det sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns,
man ikke om damer si'r hun, hum og huns?
 
At synge i datid, på dansk, hedder sang,
men gynge's imperfektum er ikke gang.
 
Og hvem kan forstå, hvorfor springe er sprang,
når bringe det ikke i datid er brang?
 
Korrekt hedder datid af bringe jo bragte,
hvor er så logikken, når man siger bagte,
 
på basis af infinitiven at bage?
Et andet eksempel det hedder: at tage,
 
det bøjes i datid, ved at man si'r tog!
Sku' bage så ikke i datid gi' bog?
 
Når bringe er bragte, sku' bagte være bringe,
men så måtte ragte være datid af ringe,
 
og ragte det findes på dansk faktisk ikke
... derfor må vi hel're la'  spørgsmålet ligge!

søndag den 23. juni 2013

Så til USA !

Så går turen til USA - eller mere præsis Little Rock / Arkansas. Første gang jeg er i Gud eget land, så jeg skal helt sikker prøve at suge så mange indtryk som mulig til mig. Formålet er eat træne mine US kollegaer i Safety Excellence. Jeg har samlet folk fra Grand Forks / North Dakota - Little Rock - Gaspe / Canada og fra Suape / Brasilien. - Selve træningen er lige så spændende som at skulle se en lille del at USA. Så næste uge bliver fuld af nye indtryk.

Olieskift er ikke bare olieskift !

Olieskift for kvinder:

1. Kør på værkstedet senest 15.000 km efter sidste olieskift.  Drik en kop kaffe i ventetiden
2. Efter 15 min. betaler du og forlader værkstedet med en nyrenoveret bil

  
 
Udgifter: Olieskift inkl. kaffe kr. 458,00

 
 


 Olieskift for mænd:

1. Køb olie, oliefilter, pakning og savsmuld
2. Opdag, at beholderen på tanken med spildolie er fuld. Grav et hul i haven i stedet
3. Åbn en øl og drik den med velbehag
4. Klods bilen op. Brug først 30 min. til at lede efter klodserne
5. I ren frustration - åbn en øl og drik den
6. Skub oliebakken ind under bilen
7. Led efter en 16 nøgle
8. Opgiv og brug i stedet en svensknøgle
9. Løsn bundproppen
10. Bundproppen tabes i oliekarret, mens du får varm olie på hænderne
11. Rengør det værste svineri
 
12. Snup en øl, mens olien løber ud af motoren
13. Led efter oliefiltertangen
14. Opgiv. Stik en skrutrækker i gennem filteret
15. Det kræver en øl mere
16. Naboen dukker op. I tømmer ølkassen
17. Næste dag, Spildolien graves ned
18. Kast savsmuld på den olie du spildte i går
19. Øl ! ? Nåh nej, de blev drukket i går
20. Ned til købmanden for at købe øl
21. Nyt oliefilter på. Husk lidt olie på gevindet
22. Hæld den første dunk olie på bilen
23. Husk den manglende bundprop fra punkt 10
24. Led febrilsk efter proppen
25. Husk at proppen røg ud med spildolien
26. Drik en øl

27. Grav ned til spildolien og find proppen
28. Forsøg at skrabe den friske olie op under bilen
29. Nu trænger du simpelthen til en øl
30. I forsøget på at spænde bundproppen, glider svensknøglen og knoerne slås til blods
31. Hovedet slås i gulvet som reaktion på punkt 30
32. Hvæs bandeord (f.eks.: - for helvede også)
33. Kyl svensknøglen væk for altid
34. Rens hænder og pande og forbind knoerne
35. Bid smerten i dig med en øl
36. Hæld 4 liter frisk olie på motoren
37. Det må fejres med en øl
38. Rul bilen ned fra klodserne
39. Du kan lige nå en øl, inden bilen prøvekøres
40. Prøvekørsel
41. Politiet stopper dig for spritkørsel
42. Bilen slæbes væk
43. Stil kaution og hent bilen
Udgifter: Dele kr. 450,00,   -  Bøde for promillekørsel kr. 5.500,00,   -  Transportudgifter kr. 1.250,00,   -  Kaution kr. 2.500,00,   -  Øl kr. 130,00 -
  
I alt kr. 9.830,00

lørdag den 22. juni 2013

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !
Russian military rocket factory

fredag den 21. juni 2013

Godt motto !



"Skynd dig når du har tid, så vil du have tid, når du skal skynde dig!"


Det er virkelig om at sikre at få tingene gjort med det samme, når du kan, så snart du kan. Så er du klar hvis tingene ændre sig eller hvis der sker noget uventet. Dette er relevant for alle aspekter af livet, især for et travlt, utålmodige og optimistiske mennesker som mig. Og det er relevant for at være så forberedt som mulig. - Og især hensigtsmæssig i en verden hvor man har med mennesker - holdninger og kultur at gøre. Det er nemmere at styre folks forventninger og jeg har større mulighed for at skifte retning når jeg er lidt foran opgaverne.




torsdag den 20. juni 2013

Lov mod hængerøvsbukser !

Endelig er der nogen der tør tage "hængerøvsbukserne" ved hornene ! - I byen Wildwood i New Jersey har deres borgmester / Ernst Troiano -  lavet et lovforslag, hvor byen vil forbyde hængerøvsbukser, der hænger mere end 7,5 cm under hofterne og som blotter bar hud eller underbukser. Bødetaksten skal være mellem 25 og 100 dollars - Og ved gentagelse - på 200 dollars. - Bystyret vil også gå efter ærmeløse trøjer og bare fødder (Folk uden sko) - Jeg ved ikke om jeg syntes at bøder og lovgivning er den rigtige vej....... Men jeg ser klare fordele i at man prøver at holde en rimelig linje for beklædning i det offentlige rum. Hvad folk så gør hjemme eller i deres klubber - væresteder - fritidsinteresser er jeg helt ligeglad med.

onsdag den 19. juni 2013

Vise ord - Med på vejen !

Hvis du vil være blid og smuk, så skal du drikke morgendug og spise aftensrøde og drysse stjerner i dit hår og gnide dine tynde lår med måneskin og fløde. - Men vil du være vild og varm, med hængerøv og kæmpebarm og fuld af narrestreger, så skal du kigge i et spejl og elske alle dine fejl og være som du plejer.
( Halfdan Rasmussen kan næsten altid ramme plet. Også med denne lille læresætning, som på et splitsekund får os normale - fejlbarlige mennesker til at føle os helt fantastiske )

tirsdag den 18. juni 2013

Livsfarlig fodtøj !

Stiletter og pumps kan gøre lidt ekstra for ens udseende. Men falder valget hver dag på de høje hæle frem for flade sko, så risikerer man at pådrage sig varige fejlstillinger og kroniske smerter i fødderne, skriver forskning.no Mange studier peger på, at fodskader kan skyldes daglig brug af høje hæle, men der mangler studier, som kan påvise denne sammenhæng med god videnskabelig metode. Derfor vil Grethe Borchgrevink, overlæge i ortopædi ved St. Olavs Hospital, i et nyt forskningsprojekt undersøge høje hæles indvirkning på føddernes sundhed. Hun vil i projektet undersøge og sammenligne to grupper af kvinder. Den ene gruppe kvinder har aldrig brugt højhælede sko på arbejde, mens den anden gruppe kvinder har brugt sko med mindst fem centimeter høje hæle dagligt i mindst fem år. En typisk fodlidelse som ofte forbindes med brug af stilletter er lidelsen Hallux valgus. Dianosen kendetegnes ved at storetåen bliver bøjet ind mod midtlinjen af foden. Borchgrevink forklarer, at denne fejlstilling af storetåen kan skyldes et stort pres mod forfoden grundet den stejle vinkel som højhælede sko skaber. Andre fodlidelser hvor kvinder er overrepræsenterede i operationsstatistikkerne er bl.a. lidelserne hammertå og mortons neurom - ( Og så må jeg tilføje at det ikke er alle kvinder der mestre at gå i højhælede. Nogle nærmest vakler afsted. De får en gang der minder om en struds og de risikerer at falde eller vrikke over hver eneste skridt )

mandag den 17. juni 2013

Du har selv en stor del af ansvaret !

Glem Work Life Balance. Hvor er dit ansvar?
Ideen om ”Work Life Balance” bør slettes fra enhver medarbejders og virksomheds ordforråd. Hvor smuk ideen end er, så har danskerne kun forstået halvdelen. Nemlig at arbejdspladsen skal tilpasse sig, så man har energi til sin familie og fritidsaktiviteter. Men hvad med den anden halvdel? Hvad er medarbejderens eget ansvar for at være klar til arbejdet? Tør vi stille krav til deres fritid, livstil og fysiske form, således at medarbejderne selv er i stand til at udføre deres arbejde?

Hvad for en medarbejdertype er du?
30 års arbejdsmiljø-lovgivning og parolen om ”Work Life Balance” har primært promoveret én ting: Hvad kan virksomhederne gøre for medarbejderes ve og vel. Det er bestemt vigtigt, men nu er det tid til at bryde tabuet om, at arbejdspladserne ikke må blande sig i medarbejdernes fritid.  Når Nicklas Bendtner går i byen natten før en træningslejr eller en stor fodboldkamp, rydder forargelser over hans opførsel avisforsiderne. Men, hvis du tillader dig at være forarget: Hvad så med dig selv? Er du selv frisk og veludhvilet, når du møder på arbejde?

Er det virkelig virksomheden skyld?
Alt for ofte møder vi medarbejdere, der mener, at deres dårlige fysiske form, stress, forkerte ernæring eller søvnunderskud skyldes manglende muligheder for træning i arbejdstiden, manglende tilbud om sundt mad i kantinen og ganske enkelt for mange arbejdstimer. Ligeledes møder jeg medarbejdere, der stiller krav om, at virksomheder skal skabe bedre stemning på arbejdspladsen, for hvorefter selvsamme medarbejdere fyrer ironiske stikpiller af og trækker energien ud af holdet med deres skeptiske bemærkninger. Har medarbejdere slet ikke noget ansvar for, hvordan de er forberedt til at møde på arbejdet eller for, hvordan de opfører sig i arbejdstiden?

Hvad har du gjort for at være klar til at arbejde i dag?
Arbejdsmiljøarbejdet har i de sidste årtier ensidigt fokuseret på at reducere de belastninger og risici arbejdet påfører medarbejderen. Hos rigtig mange virksomheder er vi kommet rigtigt langt. Men vi får stadigt flere bekendtgørelser om krav til arbejdspladsindretning, eller hvor meget medarbejdere højst må løfte. Alt sammen med det gode formål, at reducere ”arbejdets krav” til medarbejderne, så ulykker og nedslidning undgås. Men hvad med din evne til at arbejde? (Det vi kalder din arbejdskapacitet.) Er det virkelig nok, at du bare møder til tiden eller skal virksomheden fremover kunne stille krav hvordan du vedligeholder og forbedrer din personlige arbejdskapacitet i fritiden? Og hvilke krav stiller du til dig selv?  Fysisk aktivitet og træning er den bedste måde at forebygge smerter i muskler og led, samt bidrager til at forbygge en lang række livsstilssygdomme og dårlig koncentration. Ordentlig mad og tilstrækkelig søvn øger koncentrationsevnen og kan dermed bidrage til at reducere antallet af ulykker, samt give mere kvalitet i arbejdet. Hvad gør du for at øge eller vedligeholde din arbejdskapacitet? Får du den nødvendige motion? Udfører du de træningsøvelser som forebygger nedslidningstruslen i dit arbejde? Er du frisk og veludhvilet når du møder på arbejde?

Hvad er dit ansvar for stemningen på arbejdspladsen?
Mange arbejdspladser har problemer med konflikter og dårligt humør hos medarbejderne. I en tid med ”truende fyringer”, er dette problem absolut ikke blevet mindre. Derfor køres der i disse år mange forbedringsinitiativer omkring tillid og motivation i form af f.eks. ”anerkendende ledelse”, social kapital osv. Alt sammen ganske fornuftigt. Men hvad med medarbejdernes eget ansvar? Har vi alle ikke pligt til at skabe positiv stemning, når vi kommer ind på arbejdspladsen? Kan vi tillade os at deltage i rygtestrømmen ved kaffemaskinen, eller har vi et ansvar for at gå tilbage til historiens arnested for at få de rigtige fakta? Så rygtet kan stoppes allerede ved dets ”vugge”.

Er velfærdssamfundets på vej hen imod nul arbejdskapacitet?
I et samfund med stadigt flere livsstilsproblemer, bliver vores arbejdskapacitet stadigt ringere og ringere. Stadigt flere unge under 30 får brug for lægebehandling på grund af dårlig livsstil. Alt for mange unge ender på førtidspension før de knap kommer i gang med at arbejde. Vi behandler, og vi forsøger at forebygge, men vi tør ikke stille krav til eget ansvar. Har vi virkeligt råd til at acceptere det? Har vi virkeligt råd til at det altid er virksomheden der skal reducere arbejdsbelastningen eller altid er førtidspensionen der skal betale? Har vi slet ikke noget personligt ansvar for vores egen kapacitet?

Her må vi lige opridse fakta: En uge består af 168 timer (24 x7), hvoraf ca. 37 timer går til arbejde, og omkring 50-55 bør gå til søvn. Dvs. at vi har mere end 80 timer til fri disposition hver eneste uge selv efter vi har afholdt den anbefalede mængde af søvn. Det er dobbelt så meget som vi arbejder.

For virksomhedens-, for samfundets- og mest af alt for din og min egen skyld, bliver vi nødt til at italesætte vores individuelle arbejdskapacitet, og specielt hvad vi gør i vores fritid, for at vedligeholde og forbedre denne. En god arbejdskapacitet og chancen for et længere liv hænger sammen med en sund livstil, og der er ikke nok at se på de 37 timer hvor vi arbejder. Tværtimod. Vi bør alle påtage os ansvar for at møde på arbejde med energi, overskud og smitte andre positivt. Medarbejderne må tage ansvar for egen trivsel og bruge fritiden som seriøs forberedelsestid til arbejdstiden. Så hvis I absolut vil tale om ”Work Life Balance”, så start venligst med at italesætte hvilken arbejdskapacitet og hvilket humør I tager med jer på arbejde!

Kenneth Ajslev er til daglig direktør for divisionen ledelse, sundhed og arbejdsmiljø hos rådgivningsvirksomheden Alectia A/S. Kenneth skriver om virksomhedsdrift samt ledelse, sundhed og arbejdsmiljø. Han tror på, at det er medarbejderne, der skaber virksomhedens resultater. Resultater som bedre kundeservice, driftseffektivitet eller innovation opnås derfor kun via en dyb forståelse af medarbejderen og dennes arbejdsopgave samt de tre faktorer der har størst effekt herpå; Ledelse, Sundhed og arbejdsmiljø.

søndag den 16. juni 2013

Andemad kan også være fisk !

Gråanden lever hovedsageligt af planteføde. Dens meget varierede menukort byder bl.a. på masser af agern, korn, græs og vandplanter – og franskbrød. Men der er faktisk også kød på menuen. Krebsdyr, frøer, ferskvands- og vandremuslinger er blandt delikatesserne – sammen med insekter og mus! Og som man kan se her, går gråænder heller ikke af vejen for at snuppe en fisk i ny og næ. Der er selvfølgelig grænser for, hvor store dyr de kan sluge. Denne her røg ikke ned lige med det samme.
Gråandens ællinger lever af animalsk føde
Det er ikke kun de voksne ænder, der forsyner sig med kød. I de første uger lever ællingerne stort set kun af animalsk føde. De fanger selv alt, hvad der rører sig af små vanddyr. I forhold til andre ænder spiser gråanden meget forskelligartet føde – og det er netop en af årsagerne til dens store udbredelse.

lørdag den 15. juni 2013

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !
Abandoned mill from 1866 in Sorrento, Italy

fredag den 14. juni 2013

Metal eller plastik dåser !

Konservesfabrikken Bornholms i Nexø tager nu skridtet fra metal-til plastemballage fuldt ud. Fabrikken har i flere år arbejdet på at udvikle en ny emballage i plast, som blandt andet gør det nemmere for forbrugerne at åbne og bruge dåserne. Selv om fisken nu kommer i plast i stedet for de traditionelle dåser, kan den holde sig i to år ved stuetemperatur,  Produkterne bliver i disse uger lanceret i danske supermarkeder.Bornholms har fået udviklet fire typer plastemballage med en helt ny barrierebeskyttelse, der ved stuetemperatur giver en holdbarhed på to år. Produkterne bliver i disse uger lanceret i danske supermarkeder. På den lange bane regner Bornholms og RPC Superfos med, at holdbarheden kan forlænges helt op til tre år. Det er vigtigt for Bornholms, da det gør det nemmere at eksportere fiskeprodukterne, hvis holdbarheden er længere. Direktør Christian Sieverts fortæller til nyhedsbrevet Food Supply, at den ny plastemballage også sparer både penge og miljøet, da plastdåserne bedre kan stables og der dermed bliver plads til betydeligt flere enheder på hver enkelt lastbil end før.

- Ifølge vores beregninger kommer vi til at spare mere end 200.000 kørte kilometer med lastbil hvert år. De forbedrede stablemuligheder betyder også, at de tomme plastdåser kun kræver ca. en tredjedel af den lagerplads, der tidligere var brug for, siger han til nyhedsbrevet. Bornholms har afprøvet emballagen hos professionelle køkkener. Reaktionerne dér har været positive; personalet oplever, at den nye emballage gør de daglige rutiner meget nemmere, fordi plastdåsen kan åbnes uden besvær, og fordi det er nemt at få indholdet ud og sætte låget på igen.


torsdag den 13. juni 2013

Ulve igen - Igen !

Der har længe været debat om, hvor mange ulve, der har huseret på de jyske heder i 2013. Nu viser de seneste DNA-analyser, at det drejer sig om mindst tre forskellige ulve, skriver Naturhistorisk Museum, Aarhus i en pressemeddelelse. Analyserne omfatter prøver fra dræbte krondyr, dådyr og rådyr samt fra ekskrementer og er foretaget på Naturhistorisk Museum, Aarhus, og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Alle tre ulve har på et tidspunkt opholdt sig i de store midtjyske skovområder syd for Silkeborg og Herning. Til forskernes overraskelse kunne to af ulvene ikke identificeres ud fra de tysker bestande. De stammer derfor sandsynligvis fra polen og må på deres vej have krydset både floder, Kielerkanalen og større veje. Da alle tre ulve var hanner, er der ikke umiddelbart udsigt til en ulvefamilie i Danmark i år. ( Når man kan tjekke ulvene på et så detaljeret niveau - burde det også være muligt at styre deres levevis og færden i Danmark. Det kan godt være at der er en forretningsmæssig minus ved at ulvene er i Danmark - Men den berigelse af naturen som ulvene tilfører Danmark, er næsten ubetalelig. Så lad os give plads til dette prægtige dyr. Og lad småligheden - Fordommene og den forkvaklede mening og "designer natur" ligge)

onsdag den 12. juni 2013

Masse bakterier og en enkelt hund !

Amerikanske forskere satte sig for at undersøge, hvilke bakterie-typerder findes i vores hjem. Det viste sig, at det at have hund bidrog til en større variation af bakterier i hjemmet, skriver Forskning.no. Alt i alt fandt forskerne frem til 7726 forskellige typer 'hus'-bakterier. Men ikke alle bakterierne fandtes i alle hjem. I hjem med hund var jordbakterier 700 gange mere almindelige.
»Det at eje hund, er den største forskel, vi har fundet indtil videre,« siger forsker Rob Dunn fra North Carolina State University i en pressemeddelelse. - »Vi kan sige om du ejer hund eller ej ved at se på de bakterier, som findes på din tv-skærm eller dit pudebetræk,« fortsætter forskeren. Undersøgelsen viste også, at nogle mikrober var sjældne i hjem uden hunde. Det kan måske forklare, hvorfor hunde og allergi hos mennesker nogle gange hænger sammen. Den videnskabelige undersøgelse er netop blevet offentliggjort i PloS One. ( Det kan godt være at mit syn på min hund er blevet lidt anderledes - Nu er det ikke bare hunden der kommer ind af døren. Nu er det også en ordentlig flok bakterier )

tirsdag den 11. juni 2013

7 tips til åben vand !

Hvis man har prøvet at svømme i en konkurrence i åbent vand, så har de fleste også på et tidspunkt haft en dårlig oplevelse, hvor fokus har ændret sig fra at svømme så hurtigt som muligt til bare at undgå druknedøden. Mange decideret frygter svømningen og specielt starten, men det handler i bund og grund om at have respekt for disciplinen, og så gør øvelse som bekendt mester.  
 


1) En tur i vaskemaskinen
»Svøm ved siden af hinanden. Svømmeren i midten skal udelukkende koncentrere sig om at holde sin teknik. Svømmerne på hver sin side skal gøre alt for at slå svømmeren i midten ud af kurs ved at skubbe, hive ham i arme og ben og svømme henover ham. Det kan lyde brutalt, og I skal selvfølgelig passe på hinanden, men dette er en simulationsøvelse af en konkurrencesituation, og specielt starten i en konkurrence er en slåskamp, og er kendt som ”vaskemaskinen”.  Lav øvelsen fra bøje til bøje, og skift svømmer ved hvert punkt«. 

2) Træn selve landgangen
»Her skal I bruge en strand, som I kan slutte øvelsen på. 5-10 meter inde på stranden placerer laver I et punkt. I starter ude i vandet samtidig, og så gælder det ellers om at spurte ind til stranden og nå først op til punktet. Hermed får I trænet jeres evne til at stoppe med at svømme på en sandbund, at få balancen og styr på jeres krop for derefter at løbe så hurtigt væk fra vandet og op på land.  I vil hurtigt opleve, at det kan føles hårdt, og ens ben kan føles meget tunge, når man lige har svømmet. Og det specielt hvis distancen er 3,8 km«. 
 
3) Lig 'på hjul'
»I denne øvelse kan I nøjes med at være to svømmere. Det handler om at lære at svømme på fødder, dvs. at udnytte draftingen fra den foranliggende svømmer. Man kan sammenligne det med cykling, hvor man også kan spare meget energi ved at ligge på hjul af rytteren foran. Svøm fra bøje til bøje, og skift så til at tage føringen. Når den forreste svømmer når bøjen, ruller man om på ryggen,og svømmer rygcrawl. Derved får man også trænet evnen til at orientere sig både foran og bagud. Samtidig giver det yderligere tryghed at kunne rulle om på ryggen. Det gør, at man altid kan vende sig om for at holde en pause, hvis man er blevet træt. Og man kan relativt nemt få rettet på sine briller, hvis de er blevet slået skæve, eller der er kommet vand ind«.
 
4) Øv retningssansen
»Det er vigtigt at have nogen punkter, som man kan orientere sig efter. I en konkurrence har du bøjerne og de øvrige svømmere, men sørg for inden start at finde et punkt på land, som du kan sigte efter. Det kan være et hus eller et træ. Gør det samme i denne træningsøvelse. Placer dig et par hundrede meter fra land. Find et punkt at sigte efter. Svøm så mod land, hvor du træner i at svømme den lige linje mod det punkt.  Her vil du også lære at tage hensyn til strømmen i vandet. Det kan være, at strømmen gør, at du skal sigte til højre eller venstre for det endelige mål. Dvs. at du orienterer dig efter et punkt, som ikke er målet, men strømmen gør alligevel, at du bliver skubbet den rigtige vej«. 
 
5) Hundeslagsmål undervejs
»Denne øvelse fungerer bedst, hvis I er fem eller flere svømmere. Målet er den første bøje ude i vandet. I starter i to grupper på stranden. Den langsomste gruppe starter først. Den hurtigste gruppe starter cirka 3 sekunder efter, men det afhænger af niveauforskellene. Det skal være sådan, at den hurtigste gruppe vil begynde at indhente de forreste omkring halvvejs ude mod bøjen. De hurtigste skal svømme ”igennem” svømmerne, så I kommer i berøring med hinanden, ligesom hvis det var en konkurrence. I skal alle gå efter at svømme den korteste og hurtigste vej rundt om bøjen. Når I har rundet bøjen, kan I vælge at svømme roligt ind mod land igen, eller I kan spurte ind for også at træne afslutningen af svømningen. I denne øvelse får I altså både trænet overhaling og positionskamp«.
 
6) Lær at trække vejr til begge sider
»De fleste har en foretrukken side at trække vejret i. Men i åbent vand er det vigtigt, at man er i stand til at trække vejret til begge sider. Man skal i hvert fald gerne være i stand til det, uden at ens position falder helt til jorden, og man skal bruge adskillige armtag på at vende tilbage til ens optimale position. Hvis man ligger på venstre side af en svømmer, er det også mest effektivt at trække vejret mod svømmeren, så man hele tiden kan holde styr på afstanden til svømmeren. Man skal placere sig så tæt på som muligt uden at ramme ind i vedkommende. Husk derfor at trække vejret til begge sider, når du træner i åbent vand, og selvfølgelig helst også i svømmehallen. Så lærer du også bedst muligt at orientere dig mod land, himmel, bøjer, punkter og de andre svømmere«. 
 
7) Tving dig selv ud i dårligt vejr
»Lær at svøm i alle slags forhold. Man kan ikke vide, hvordan forholdene bliver i en eventuel konkurrence. Så du skal tvinge dig selv til at prøve at svømme, når det er høje bølger, regn og blæst, og når strømmen er ugunstig«.  Nybegyndere kan også bruge svømmefødder. Det giver svømmeren en bedre position i vandet og en højere fart, og derved bliver det nemmere for nybegynderen at fokusere på teknikken i stedet for at bruge kræfterne på at holde sig flydende. Er man lidt usikker på sine egne evner i havet eller i søen, er det en særlig god ide med svømmefødder. Det gør det lettere at svømme, og du vil føle dig mere tryg og komfortabel i vandet.

mandag den 10. juni 2013

Pas på stolen !

Forskere fra England har samlet resultaterne fra 18 selvstændige undersøgelser med i alt omkring 800.000 deltagere.  Undersøgelserne viser alle sammen, at hvis du – som knap halvdelen af Danmarks befolkning – sidder ned det meste af din arbejdstid, øger du risikoen for hjertekar sygdomme og type 2 diabetes – også selvom du tager dig en løbetur efter arbejde. Hvert fjerde hjertetilfælde sker pga manglende fysisk aktivitet. Udover livsstilssygdomme giver det stillesiddende arbejde smerter i skulder, ryg og nakke.  Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi skal have pulsen op 30 minutter om dagen, men nu er de 30 minutters motion efter arbejde altså ikke godt til at sikre vores helbred. Vi glemmer at tænke på døgnets andre 23,5 timer. Det er ikke sundt at sidde ned hele tiden foran en computer eller en telefon eller et fjernsyn.  Danmark er det land i Europa, hvor vi sidder ned flest timer om dagen ( flere arbejder foran computerskærm og mere og mere af vores fritid går med fjernsyn og computer)  To – fire timers fysisk aktivitet om ugen giver tre – fem leveår mere end hos dem, der er aktive mindre end to timer om ugen. Vi bør gøre noget for at få folk op af stolen på alle de siddende arbejdspladser.

søndag den 9. juni 2013

Lego er nr. 10 !

Det er ikke kun i Danmark, at Lego har et godt image. Forleden kom det frem, at Lego topper den danske liste over firmabrands. Her viser tal fra Reputation Instititute, at Lego er på en 10. plads. For god ordens skyld skal det lige nævnes, hvem Lego er oppe imod og som topper listen: BMW, Walt Disney Co., Rolex, Google, Daimler, Sony, Microsoft, Canon og Nestlé. ( Det er da fantastisk at et lille land som Danmark kan fostre et så kendt brand. Især når man ser konkurrenterne i dette game. )  -  Kilde: JydskeVestkysten

lørdag den 8. juni 2013

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !
House of the Bulgarian Communist Party

fredag den 7. juni 2013

Positiv overrasket over kommunens service !

Forleden fik  jeg tømt min skraldespand af vores lokale skraldemand. Han kom ikke på den dag kommunen havde reklameret med - Han kom ret sent på dagen og han så ud til at have vældig travlt. Han løb rundt om bilen med gadens skraldespande. Og når de blev løftet op af bilen hydrauliske arm gik den med fuld fart. Faktisk så hurtigt at det gav en ordentlig brag når spanden ramte kanten af lastbilen. Og netop på grund af disse brag kiggede jeg lige en ekstra gang på spanden da han skraldemanden var kørt.
 
Jo, rigtig..... Spanden havde taget skade - (Se billedet) - Låget var revnet hele tre steder. Først ærgrede jeg mig over hans behandling, men blev dog ret hurtig praktisk og gik ind på Vejen kommunes hjemmeside. Her fandt jeg et sted, hvor man kunne anmelde skader på min skraldespand.
 
Og minsandten om ikke jeg dagen efter fik en mail fra kommunen - med en helt eksakt dag for, hvornår de vil komme og reparerer min spand. Fantastisk service - Og super hurtig. Her blev jeg virkelig positiv overrasket.

torsdag den 6. juni 2013

Intrum Justitia og Klarna på dybt vand !

Så er der nyt i det svindelnummer som jeg desværre er blevet udsat for. ( se Blogindlæg fra 1. juni ) - For et par dage siden fik jeg mail fra Intrum Justitia med ordlyden: Vi har modtaget din mail og har videresendt denne til kreditor, som vil fremskaffe de ønskede oplysninger. Skulle kreditor mod forventning ikke kunne skaffe disse, vil sagen selvfølgelig blive afsluttet. Du hører nærmere hurtigst muligt. - Med andre ord - Vi tror selvfølgelig at du har modtaget varen og vi skal nok få skovlen under dig !
 
Så var der væsentlig bedre service fra vores lokale politi (Som havde modtaget min anmeldelse) - De ringede i dag og spurgte ind til om jeg på et tidspunkt havde mistet mit sygesikringskort eller lignende. Hvilket jeg måtte sige nej til. Efter lidt snak kunne han så oplyse at nogen havde oprettet en konto ved Klarna i mit navn - med mit cpr. nummer. Og mest vigtig...... den bestilte varer var leveret på en adresse i Aalborg. - Han mente også at chancerne for at finde den IP adresse, hvor varen var bestilt fra ville være nem at finde.
 
Nu sidder jeg så og undre mig over at Intrum Justitia havde min adresse - Og ikke den adresse, hvor varen blev leveret...... Har de adgang til en database, hvor de kan slå mit personnummer op og derved få min rigtige adresse....... Og hvor har de gjort af de breve som de skulle have sendt til mig inden det afsluttende trusselsbrev ankom ( Måske har de sendt det til Aalborg adressen uden svar - Og derfor prøver at presse mig til at betale deres FEDE gebyr ) - Jeg er bestemt ikke den eneste som er blevet elendig behandlet af Intrum Justitia - Bare se HER ! - Ja Klarna er heller ikke for gost - Se HER !
 
Uetisk og tæt på en rådden forretningsmoral

Skvalderkål i min have !

Skvalderkål er en mørkegrøn plante med håndsnitdelte blade med savtakket rand og fine hvide blomsterskærme. De fleste kender dog skvalderkål som en meget irriterende ukrudtsplante, der breder sig hurtigt og blomstrer i juni-august, hvorefter den spreder frø sent på efteråret.
Skvalderkålen er svær at få bugt med, fordi den breder sig med rodskud – som hvide spaghettiarme, der kan sno sig op til halvanden meter væk fra planten. Og får du ikke hele roden op, kan den fortsætte med at brede sig.

Sådan bekæmper du skvalderkål

  • I græsplænen: Slå græsset ca. en gang om ugen – det er nok til at holde skvalderkålen nede og udsulte den.
  • I køkkenhaven: Løsn jorden omkring skvalderkålen med en gravegreb, få fat på de hvide rødder og pil dem op en for en. Hvis du er meget grundig, kan du efter et par gange komme skvalderkålen til livs.
  • I blomsterbedet: Hvis dine stauders rødder er infiltreret af skvadderkålrødder, er skvalderkålen umulig at få bugt med. Grav alt op, så græs i bedet i en periode, slå græsset ofte, så skvalderkålen slås ned. Eller vær effektiv til at fjerne de grønne blade, så snart de har foldet sig ud, så planterne bliver udsultede og dør.
  • Imellem fliser, i perlesten og belægninger: Skvalderkål kommer ikke mellem fliser, med mindre fliserne har ligget længe, så de er blevet forskubbede og har store mellemrum med bar jord. Fjern skvalderkål med fingrene eller et flisejern. Forebyg ved at fylde fugerne med fugesand, eller læg ukrudtsduge, kraftig mørk plastik eller fibertex under belægningerne. Det sulter planterne ihjel, fordi de ikke får lys.
    • I nærheden af hækken/naboskellet: Hvis skvalderkålen kravler fra naboen og gennem hækken ind til dig, så grav en lille voldgrav. Skvalderkålen sender sine rødder ligeud. Hvis de når en kant, stopper de som regel. Eller så en lille bræmme af græs, og slå den ofte.

    Kan en grøft holde skvalderkål væk?

    Skal du bruge flere dage på at fjerne skvalderkål fra et større område i haven, kan du minimere risikoen for spildt arbejde ved at grave en grøft mellem skvalderkålen og det sted, du er kommet til.
    Skvalderkåls rødder løber vandret og ligger kun omkring 15 cm. under jorden. Derfor kan en dyb grøft forhindre planten i at sprede sig. 

    Virker ukrudtsmidler på skvalderkål?

    Roundup og lignende ukrudtsmidler kan godt bruges mod skvalderkål. Hvor effektivt det er, kommer meget an på, om du bruger midlet korrekt, og hvor stort rodnettet på skvalderkålen er blevet. For den kan være sejlivet og komme tilbage.
    Sprøjt kun på selve skvalderkålen, så du ikke også udrydder blomster eller grøntsager, og sprøjt ikke med ukrudtsmidler i blæsevejr. Pensl evt. ukrudtsmidlet direkte på skvalderkålen. Og gentag om nødvendigt behandlingen flere gange.
    Mange gartnere advarer mod brugen af Roundup og andre ukrudtsmidler i private haver, fordi haveejere ofte bruger meget større doser, end der står anbefalet på produkterne, og det går ud over miljøet.
    Så deres råd er: Lug med håndkraft, og hvis du VIL bruge ukrudtsmidler, så husk altid at overholde de anbefalede doser. Og læs i øvrigt brugsanvisningen grundigt på etiketten, inden du bruger et ukrudtsmiddel.
    LÆS OGSÅ: Sprøjtemidler

    Hvornår skal du bekæmpe skvalderkål?

    • Årstid: Fjern skvalderkål om efteråret – gerne i oktober. Så får du fjernet frøstandene, inden frøet kastes og bliver til nye planter. Grav også bedet ordentligt igennem og få fat på samtlige skvalderkålsrødder i efteråret – det er nemmere, da du her ikke skal tage hensyn til blomster eller grøntsager, da sæsonen oftest er slut. Hvis der alligevel dukker små, grønne skvalderkål-skud op i marts/april, skal du fjerne dem med det samme, så de ikke udvikler deres store rodnet.
    • Vejr: Hvis du bruger en gravegreb, får du det bedste resultat i fuld sol, når jorden ikke er for våd. Så vil de planter og rødder, du har gravet op, visne hurtigt og være nemme at rive sammen, uden at de når at slå rod igen.
    • Hvor ofte: Hvis du får ALLE rødderne op, er skvalderkål væk én gang for alle. Men hold øje med genvækster i foråret, når jorden så småt begynder at blive varm igen, og fjern dem straks, hvis du finder nogen.

    Kan du bruge skvalderkål til noget?

    Skvalderkål er en ukrudtsplante, men du kan bruge den til flere ting. De unge skud fra planten er meget sunde og velsmagende i en salat, og tidligere var planten også kendt som et godt middel mod gigt – især podagra.
    Nogle synes også om skvalderkålen som prydplante, da den får nogle fine, hvide blomster.

    onsdag den 5. juni 2013

    Ko forskrækkelse i Billund !

    At man kan lave så meget ballade over en flok flotte Skotske højlandskvæg er næste uforståelig. Jeg ville elske at have disse smukke dyr gående tæt på min bolig (Jeg har heldigvis en ordentlig flok gående tæt på en af mine løberuter) - Men det er typisk dansk ligusterfascisme.

    Beboerne er kede af at disse dyr kommer til at gå på en område der i forvejen ejes af kommunen - Er kede af  en både økonomisk og naturmæssig forsvarlig afgræsning - Og samtidig flot at se på.

    Beboernes eneste agument er at de så ikke kan gå tur på engen - eller at de ikke kan lufte deres hund på engen. - Hvor tynd er lige den agumentation ! - Området bugner af stier - legepladser og luftningsmuligheder for hunde. Der burde være rum for kvæget, hvis beboerne bare var en lille smule åbensindet. - Men det er nok ligusterhækkens eller Mig selv og mine kulturen der slår igennem.

    tirsdag den 4. juni 2013

    Miljøpåvirkning !

    Vores hang til kød og andre proteinkrævende fødevarer har store effekter på det globale miljø, og det er en af hovedårsagerne til, at næsten halvdelen af en danskers samlede miljøaftryk på verden kommer fra vores forbrug af mad og drikke. Nummer to er vores bolig med energi, vedligehold og boligudstyr, der står for 21 pct. af aftrykket, skriver ing.dk. Transport og rejser kommer ind på tredjepladsen, og på fjerdepladsen ligger serviceydelser som restauranter, oplevelser og forsikringer, der udgør 11 pct. af aftrykket. På femtepladsen kommer endelig shopping, der dækker over tøj, sko, elektronik med mere. Det fremgår af en rapport fra Miljøstyrelsen, hvor rådgivningsvirksomheden Niras for første gang har opgjort danskernes miljøaftryk på en ny måde i forbindelse med Miljøstyrelsens rapport om effekterne af en række miljøråd. -  »Opgørelsen giver et meget godt overblik over, hvor det batter mest at sætte ind,« siger civilingeniør Niels Høst-Madsen fra Niras' CO2-afdeling. Niras' nye opgørelse dækker bl.a. over drivhuseffekt, naturbeslaglæggelse, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, partikelforurening og forsuring samt sundhedseffekterne heraf. ( Læser jeg rapporten korrekt, så skal jeg nok til at skrue ned for indtaget af kød. Det vil måske endda hjælpe på mit generelle helbreds niveau. Så det er nok are at gå igang )

    mandag den 3. juni 2013

    Havde han glemt skiltet !

    Jeg går altid og leder efter sjove indslag i hverdagen. Og ofte finder jeg underfundige indslag, som er hele anstrengelse værd. I weekenden var vi i Viborg og gik en tur i gågaden. Her kom vi forbi en lille hælebar, som også lavede dør skilte. Mellem alle de udstillede varer, fandt jeg denne perle. Et dørskilt til en tidligere amerikansk præsident...... Om han selv har bestilt skiltet, og bare glemt at afhente det står hen i det uvisse.

    søndag den 2. juni 2013

    Skide svaler !

    Normalt er jeg rigtig glad for naturen. De mange facetter - De mange oplevelser - De mange glæder som altid gør mig i godt humør. Men.......... Jeg er dog kommet i et forfærdelig dilemma ! - Der er et svalepar, som er ved at flytte ind i min garage. De er rigtig flotte og jeg kan komme meget tæt på dem, uden at de bliver skræmt. De synger flot og flyver tæt forbi mig, når jeg går rundt inde i garagen. Men de skider også en del. Deres skiden ligger på alting. Værktøj - cykler og på min bil. Jeg kan huske fra min Arla tid, hvor der var rigtig mange svaler omkring mejerierne, at deres skiden er meget ætsende. Altså laver det også mærker på tingene - ud over at det ser træls ud. Jeg har vedtaget at pille deres rede ned - Hvergang der er gået 2-3 dage. På den måde må de blive træt af mig, og jeg tager reden så tidlig at de ikke når at lægge æg.