Når jeg tænker tilbage på mit børneværelse, så er det jeg husker tydeligst en stor plakat, som var en kollage af forskellige billeder. En affyringsrampe til en måneraket - Månen, set på ret tæt hold - Et lille måneskib, som stod mellem store krater - En mand på vej ned af en trappe - Og et par andre billeder. Teksten for oven var " Apollo 11" - Teksten for neden var " Neil Amstrong". Jeg har lagt mange aftener i min seng og drømt om at gøre manden efter. At tage til månen - Og udforske alt det ukendte. Jeg drømte om den vidunderlige verden der ventede mig. Og havde slet ikke fantasi nok til at forstille mig det der skulle komme. En ting var sikker. Neil Armstrong var ligesom personificeringen af alt det nye og alt det spændende.
Nu er Neil død. - Han blev 82 år. - Mine drømme er ikke døde, men de har fået et betydelig andet indhold. Mere realistisk, og nok også væsentlig mere skeptiske. Jeg kan dog stadig mane den fornemmelse af naivitet - kilden i maven og fascinationen af det ukendt frem, som jeg havde dengang jeg lå i sengen og drømte om fremtiden og Neil Armstrong.
Og sjov nok, så var det først flere år efter månelandingen at jeg lagde mærke til hans udtalelse: "That's one small step for man, one giant leap for mankind". - Undskyldningen var nok at jeg ikke forstod engelsk dengang - Og jeg ikke forstod meningen i selve sætninmgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar