Tør du tage chancen !

Mine børnebørn har været på ferie i High Chaparral i Sverige. Et rigtig sted at være, når man er en knægt mellem 5 til 10 år. Stedet emmer at western - Der er cowboys - indianer - togrøvere - sheriffer og alt mulig andet. Og alt er live. Så der lugter både af hest og krudtrøg. De vidste også at deres bedstefar samlede på sjov skilte, så derfor sendte de dette billede fra deres ferie. Og sådan lige som for at understrege alvoren i skiltet, fik de så lige vinklet billedet sådan at man også kunne se tyren. - Så vær så god - Prøv om du kan nå det på 9.9 sekunder.

Psykisk syg kan koste jobbet !

Det kan gavne den enkelte og arbejdspladsen at tale åbent om psykisk sygdom, men åbenheden kan have negative konsekvenser, viser ny undersøgelse. 60% af 764 personer, der har deltaget i en rundspørge, og som har eller har haft en psykisk sygdom - og som har prøvet at blive fyret - mener, at deres psykiske sygdom var årsagen til fyresedlen. Johanne Bratbo, der er projektleder for 'En af os'-kampagnen siger, ".Hvis vi skaber et samfund, der hele tiden udstøder mennesker på baggrund af ting, vi burde være i stand til at håndtere, så får vi altså et samfund, der bliver meget fordomsfuldt til sidst." Og hun fortsætter, "Det er meget forskelligt, hvilken rummelighed kollegerne har. Og om man er på en arbejdsplads, hvor der er stor tillid mellem medarbejdere og ledere. For i en situation, hvor man bliver syg, betyder tillidsrelationen meget. Åbenhed på en arbejdsplads, hvor der ikke grundlæggende er tillid, er meget vanskeligt." Vilhelm Borg, cand. psych., ph. d. og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siger, "Deres ængstelse eller frygt for at blive diskrimineret er blevet bekræftet, og det er uheldigt. For de fleste tilfælde af psykisk sygdom kan man behandle. Og det er skadeligt for personer med psykiske lidelser at blive fyret. Det kan være med til at forværre sygdommen."

Ferie i Danmark er yt !

Danmark har rig mulighed for at skabe jobs i turistbranchen. Men mens Danmark fortsat har problemer med arbejdsløshed, rejser turisterne til andre skandinaviske destinationer i stedet. At Danmark ikke kan følge med væksten i turistbranchen er ikke nogen ny trend. Over de seneste ti år er Danmark sakket bagud i Europa. Det er især den danske kystturisme, der er på vej nedad, viser tal fra VisitDenmark. "Vores kystturisme er stadig selvservice, og de værdier, vi markedsfører Danmark med, kommer ikke ud til turisterne. Vi slår os op på Nordisk Mad, men i turistområderne er det meget svært at finde andet end røde pølser og slatne salater fra Holland," siger Szilvia Gyimothy, der er lektor i turisme ved Aalborg Universitet. ( Jeg har selv oplevet ovenstående. Efter en uge i sommerhus i Søndervig, må jeg sige at dansk kultur er: Tyrkisk pizzaria - Thailandsk strandtøj - Italiensk is - Fransk vin - Tyske skilte og sprog

Langt omkring !

På havnen i Pula var der en lille turbåd, som sejlede turister rundt mellem ørene ud for byen. Ved første øjekast på deres reklameskilt fik jeg dog et mindre grin. Hvis turbåden skulle sejle fra byen Pula til Rovinj - Lige et smut over Limfjorden i Jylland og så tilbage over St. Katarina. - -  Ja, så blev det noget af en tur. Man kom nok ikke tilbage til havnen de første 14 dage.

Rotten i Salzburg !

For mig er Salzburg ensbetydende med en fornem by i Østrig. Stedet hvor man har internationale møder -  laver store betydende traktater – Historiens vingesus og endda noget med skiferie. Derfor var det lidt skuffende at komme til en noget sammenklemt by, til et hotel midt mellem banegård og busstationen. Hvor butikkerne lukker en fredag aften kl. 19.00 – Og hvor næsten alle lokale spisesteder var drevet af udlændinge (Pizza – China food – Düner Kebab) – Vi fandt dog en Loke á like østrigsk krostue, hvor vi fik…. Pizza. – For at understrege elendigheden lå der en død rotte lige foran vores bil, da vi skulle af sted igen næste dag. Der behøver vi ikke lige komme igen !

Arbejde i ferien !

Mange ledere holder stort set aldrig fri og knokler også løs i ferien. En undersøgelse fra interesseorganisationen Lederne, som bygger på svar fra 1.512 repræsentativt udvalgte ledere viser, at hver anden leder, eller helt præcist 48 procent, ofte eller af og til arbejder i deres sommerferie. Kun 15 procent af lederne holder totalt fri fra arbejdet i ferien. Informationerne kommer netop som en anden undersøgelse fra Arbejdstilsynet fremhæver, at det ikke er lykkedes at nedbringe danskernes stressrelaterede sygefravær. Direktør Vibeke Skytte fra Lederne afviser dog, at ledere i stort tal er i fare for at få stress, fordi de arbejder i deres ferie. For det at være leder og chef er en livsstil, siger hun. ( Jeg bliver ikke ligefrem stresset af at arbejde i ferien. Nogen gange er det faktisk beroligende at holde øje med hvad der sker....... Men selvfølgelig når man så ikke at holde rigtig fri, og glemme hverdagen. Så man burde måske bare slippe sin pc. ) 

Brød til tiden !

…. Eller tid til brød.  Det spørgsmål stiller jeg mig selv hver morgen, når jeg går ned til Camping pladsens lille købmand. – De åbner kl. 07.30 – PÅ det tidspunkt er der en lille kø udenfor butikken. Samtidig, eller snare fem minutter senere kommer brød bilen. Så bliver de store plastik kasser med brød slæbt ind. Tre damer begynder at lægge det hele op på hylder og i glas disken. Og når alt er på plads, begynder den ene først at ekspederer. (De andre forlader området – Jeg aner ikke hvorhen) Nu er klokken ca. 07.45 og køen er ved at være noget lang. Dette gentager sig hver eneste dag. Når man nu har bare lidt forstand på kunder tilfredshed – Lean arbejdsgang og økonomi, så kan man godt blive lidt små irriteret over denne forestilling. Den ville aldrig være gået i Danmark. – Men selvfølgelig. Vi er i syd Europa – Og ikke mindst. Vi er i den eneste butik der sælger brød på campingpladsen. 

Tsunami surfing !

Nu kan man kalde sin forretning mange ting. Og ofte er det navne med et tvist der gør at man husker stedet. Nogle gang kan det ligefrem skabe associationer til noget der er en smule bedre end selve forretningen. Eller skabe forventninger der er meget højere end selve forretningens formåen. Jeg kom forbi dette skilt. En Surfer skole, med navnet Tsunami ! – Her må man håbe at der er tale om en kraftig overdrivelse af skolens formåen. Ellers ville selve undervisningen og måske også en del af omgivelserne nok lide voldsom overlast.

Gaber du om kap med din hund !

Vi kender alle, at et gab kan smitte. Men nu har forskere fra Portugal afsløret, at også hunde kan blive ’smittet’, når mennesker gaber. Hundene bliver smittet af gabenes lyd, og hvis de kender gabe-lyden særlig godt – fordi den tilhører deres ejer – er der større chance for respons. Forskerne mener, at det støtter teorien om, at smitsom gaben er baseret på empati – altså evnen til at føle med andre. Det skriver LiveScience.com. »Resultaterne viste ganske uventet en interessant sammenhæng mellem gab-smitte og socialt sammenhold. Ikke alene efterligner hunde menneskers gaben – de gaber også mere, når de er sammen med mennesker, de kender,« siger Karine Silva, dyreforsker ved Universidade do Porto i Portugal

Smitsom gaben skyldes empati

Tidligere forskning har knyttet smitsom gaben blandt mennesker til empati. Den forskning viste, at mennesker, der klarer sig bedst på empati-relaterede opgaver, også var mest tilbøjelige til at lade sig smitte, når et andet menneske gabte. Noget lignende viste forskernes hunde-forsøg. De spillede forskellige lyde for 29 hunde for at observere deres reaktioner. Lydene var:

• Hundens ejers naturlige gab.
• Et naturligt gab fra et andet menneske end ejeren.
• Kontrol-lyde, hvor forskerne spillede gabene baglæns.

Hunde har empati med mennesker

Kun 40 procent af hundene begyndte at gabe under eksperimentet. Gabene kom betydeligt oftere, når en hund lyttede til sin ejers gab. Samtidig skabte de baglænsspillede gab ingen reaktion hos hundene.

»Vi kan ikke fremlægge afgørende konklusioner om de mekanismer, der ligger til grund for smitsom gaben hos hunde. Men undersøgelsen har skabt de første data, som indikerer, at hunde gaber med hindanden, fordi de har empati,« siger Karine Silva. Hun mener, at dén opdagelse kan bruges, når der skal rekrutteres hunde til sociale opgaver – så som blinde-hunde og terapi-hunde. Sandsynligvis er det muligt at finde de mest empatiske hunde ved at se, hvordan de reagerer på gab.

Blæst og skovbrand !

Nu har det blæst i 3 dage i træk. Temperaturen er stadig høj. Og solen skinner da også mellem de spredte skyer. Men det blæser. Når området er så tør som nu, så er der støvskyer over alt. Og vi har brunligt støv over hele vores mobilhome. – Det tørre land sammen med blæsten har også gjort at området er plaget af brande, som ikke kan styres. Ikke så langt fra campingpladsen - (10 km) - var der en skov/mark brand som var løbet løbsk. Ud over det lokale brandvæsen var der 2 slukningsflyvere. Her kan man godt blive imponeret. 2 mindre vandflyvere, som med en enorm præcision flyver hen over overfladen og samler en ordentlig portion vand op – styrer i en vild vinkel direkte mod brandstedet og dropper sin last. Hvorefter den igen stiler mod vandet efter endnu en last vand. Når der så var to maskiner, så blev det rigtig effektiv. Det er første gang jeg har set sluknings fly på så tæt hold. Det må være et drømmejob for en pilot. Vild flyvning, samtidig med at man gør en god gerning.

Giv dig altid 100 %

Husk! Du bør altid give dig 100% på arbejdet:

12% mandag.
23% tirsdag.
40% onsdag.
20% torsdag.
5% fredag.

Afslappet stress !

Kan man blive stresset af ikke at have noget at lave
 ? – Kalder man det bare rastløshed ? – Ikke dermed sagt at jeg ikke nyder ferien, for det gør jeg. Men alligevel kan jeg få en slags uro i kroppen når vi ligger på stranden og laver absolut ingenting. Jeg prøver ellers ele tiden at holde mig lidt i gang. Alle dagens gøremål bliver nærmest udført i slowmotion (Derved fylder de lidt mere tid) – Jeg kan godt rydde op i vores mobilhome to gange på en dag, selv om det ikke er nødvendig. Jeg får skam også trænet hver dag.  Uden at have lagt mærke til det, så har jeg nok oparbejdet så højt et tempo i hverdagen, at der er rigtig langt ned til et fornuftig ferie niveau. Jeg har da heldigvis hele tre uger til at komme derned. Så jeg skal nok få slappet af.

Nudist camping !

Jeg har aldrig helt forstået ”Naturist”  camping. Og det skaber også nogle forvirrende billeder i mit hoved. Det ser ellers ud til at sådanne campingpladser er et hit i Pula områder (Kroatien) – Jeg har set to store reklamer for disse pladser langs vejen (Dog uden lokkende billeder af campingpladsens beboer) -  Nøgenhed er selvfølgelig en naturlig sag, men skulle jeg stå i camping butikken og købe madvarer – skulle jeg stå i kø ved iskiosken eller løbetræne på pladsen uden tøj……………….. Endsige omgås folk man kender fra den ” påklædte verden” – Som om der selv ikke var nogen forskel ! – Nej, jeg tror at den gamle sætning ” Klæder skaber folk” nok passer bedst til mig.

Danmark burde også have baby drop box !

I middelalderens Europa kunne fortvivlede mødre aflevere uønskede børn i kirker eller børnehjem, gennem det der blev kaldt et hittebarnshjul - en slags cylinderformet svingdør på ydersiden af bygningen, hvor det uønskede barn kunne placeres og cylinderen drejes rundt så babyen endte indendørs og moderen kunne forsvinde sporløst og anonymt. Hittebarnshjulet blev med tiden udfaset, mange steder under økonomiske nedgangstider hvor babypresset blev for stort og uoverkommeligt.

Men fænomenet har gjort comeback i Europa over de seneste 10 år, skriver BBC. Den moderne udgave af hittebarnshjulet kaldes i Ungarn for en babykasse, i tysksprogede lande for et babyvindue eller en babyluge, i Polen hedder det et vindue af liv, og i Italien er fænomenet kendt som en livsvugge. Det har også fået tilnavnet drop-box, med relation til den internetbaserede fildelingsprogram. Kært barn har mange navne. Og mange kære europæiske børn starter altså livet her.

Den første babyluge i nyere tid blev oprettet i Hamborg, som reaktion på en række sager i 1999, hvor babyer var blevet forladt, i flere tilfælde med døden til følge. De fortvivlede mødre fik herefter en hemmelig og sikker mulighed for at sende deres baby videre i livet, og denne mulighed har altså spredt sig rundt om i Europa. Det giver en chance for babyer, der måske ellers ville blive forladt eller dræbt. Gennem et babyvindue kan spædbarnet starte sit liv et sted hvor nogen tager sig af det i livets første uger. Hvis ikke moderen skifter mening i løbet af den tid og kommer tilbage efter sit barn, hvilket faktisk sker i rigtig mange tilfælde, vil det herefter blive bortadopteret.

Men ikke alle er lige begejstret for tendensen. Komiteen bag FN's børnekonvention kritiserer dropboxen for at være i strid med børns rettigheder, når barnet tvinges til at vokse op uden nogen dokumentation eller viden om dets ophav. Kritikere sider at det kan blive alt for let for forældre ikke at tage det fornødne ansvar. Og når alt er anonymt er der desuden ingen mulighed for rådgive de ulykkelige mødre, om den beslutning, der kan plage dem resten af livet. Der er i øvrigt ingen garanti for at det nødvendigvis er fortvivlede mødre der gør brug af muligheden, der lige vel kan udnyttes af skruppelløse familiemedlemmer, stedfædre, eller prostitueredes bagmænd, uden moderens accept.

En mulighed i den bedste hensigt, nemlig at redde menneskeliv, kan altså også misbruges mod moderens vilje.

I Danmark har vi endnu ingen babyboks.

Ægte drengerøv !

Da vi besøgte min svoger på Camping Lanterna, havde han arrangeret en 15 km. Tur på ATV motorcykler. Disse små 4 hjulet motorcykler, som er specielt bygget til at køre i terræn. Jeg har prøvet at køre den før, men aldrig i et udfordrende terræn. Det var ægte drengerøv. Vi fræsede så støv og udstødning stod i et – Vi hoppede og kørte på 2 hjul rundt i svingene – Og vi kørte flere gang ind i hinanden. Det var virkelig sjov. Ruten var ca. 15 km – Og lagt i skov – klipper – strand og på mark. Og vi kom ikke det samme sted mere end en gang. Så det var væsentlig anderledes end at køre på bare. Sådan en tur kan godt anbefales. Men det en nu godt at jeg ikke har sådan en derhjemme. Det vil jeg helt sikker komme voldsom til skade ved.

3000 bukker under for et hårdt job !

En ny analyse fra PensionDanmark viser, at 3.226 borgere i 2003 fik tilkendt førtidspension, mens tallet i 2011 blot faldt til 2.954. "Med en systematisk forebyggelsesindsats vil vi kunne få skåret antallet ned med en tredjedel eller til det halve", siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. "Vi skal ikke vente på, at mureren ikke kan løfte armen. Det skal tages i opløbet, inden det bliver alvorligt, og så kan der også gives råd om, hvordan nedslidning bliver undgået", siger Torben Moger Pedersen, der også roser regeringens planer om en garanti for en diagnose inden for fire uger. "Det drejer sig om at få udredt sygdomme i en fart, få sat den relevante behandling og forebyggelse i værk", siger han.  ( Derfor er forebyggelse gennem et godt arbejdsmiljø rigtig vigtig. - 3000 medborger, der kunne være din nabo, er alt for mange ofre for at vi sjusker med arbejdsmiljøet )

Sejllads for sjælen !

I dag tog vi en turbåd ud i øhavet omkring Pula. Det er næsten som at se en film fra Bounty land. Flotte kyster med vegetation og klipper i en skøn blanding. Kun adskilt af et azur blå hav. (Fyldt med fisk) – Vi sejlede rundt om Titos ø. Drømme sted, hvor den tidligere diktator havde sin sommer residens. At han nok var en forfærdelig mand, så havde han dog smag for hvor en perfekt sommer skal afvikles. Vi fik 2½ time på havet, Med fri bar og mad. Det kan anbefales. Maden var måske ikke noget at råbe hurra for. Men det blev rigelig opvejet af oplevelsen og det visuelle. (Og så skal det lige nævnes, at jeg faktisk fik de allesteds nærværende måger til at spise direkte af hånden)

En ny chance !

Det er både en katastrofe for den enkelte og for samfundsøkonomien at antallet af yngre førtidspensionister nærmest er eksploderet de seneste ti år, og stadig flere af dem må forlade arbejdsmarkedet med psykiske diagnoser. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion blandt 404 virksomhedsledere viser, at mange virksomheder er klar til at give det høje antal af psykisk syge lønmodtagere en ny chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dog understreger arbejdsgivere, at der er visse betingelser, der skal være opfyldt for at beholde en ansat med en psykisk lidelse. Over halvdelen af de adspurgte virksomhedsledere siger, at det skal være muligt at fyre de psykisk syge medarbejdere, hvis de ikke kan finde sig til rette. Dog står virksomhedsledere ikke tilbage for at ansætte fleksjobbere, idet de gerne vil støtte med praktikpladser og være med i løntilskudsordninger.

Farvel kære MTB !

Jeg skulle bare være væk fra min MTB i en kort stund, så blev den stjålet. Efter en lille rundspørge mellem feriehusene, kunne jeg forstå, at der var kommet en lokal udseende ung forbi vores mobil home. Lige pludselig sprang han på min cykel og spurtede væk. Sådan noget ærgrer mig voldsom. Jeg ved godt at den burde være låst. Og at jeg ikke skal stille en dyr cykel lige foran huset, som en slags ”tag selv bod” – Men det er dæleme også frækt at man direkte går på tyve jagt mellem turisterne, for at se om der skulle være noget at stjæle. – Jo, jeg har forsikring – Og cyklen var da heller ikke ny – Men dog opgraderet flere gange. Nu håber jeg i mit stille sind at knægten en dag bliver taget som tyv. Eller endnu bedre, at han vælter og slå sig gevaldig på min cykel. Den er vinklet så hårdt på sæde og styr, at den kan være svær at styre.

Indflydelse på adfærd !

Den 15. august træder en skærpelse af rygeloven i kraft. Den indebærer, at virksomheder nu kan nedlægge totalt rygeforbud for medarbejderne. Det er blot medarbejdere, der arbejder isoleret, der fortsat må pulse løs: i kraner, i firmabiler og andre steder, hvor røgen ikke generer kolleger. Den strammede rygelov er udtryk for en tendens, hvor arbejdsgivere får større og større indflydelse på medarbejdernes opførsel og forhold på arbejdspladserne. ( Man kan måske også sige at arbejdsgiveren får større og større indflydelse på den adfærd, som han betaler for blandt de medarbejdere han har ansat )

Kamenjak !

Navnet dækker over en naturpark, som ligger for enden af Pula halvøen. En ret støvet og tør område, der dog er fuld af sjældne sommerfugle og Orkide planter.  Et super sted at kører MTB. Da der er mange små stier med klippefremspring og løse sten. Der er også en 4 km kørevej gennem halvøen. Tager man den vej kommer man ud til et område med stejle klipper, der går direkte ned i det blå Adriaterhav. Og her er det at det rigtig skægge starter. Her er det muligt at springe i vandet fra klipperne. Fra en 1 meter klippe – Helt op til en 16 – 17 meter. Og folk springer som gale. Det ser fantastisk ud. Vi var ikke helt så modige. Men min svoger tog den da fra 8 meter. Det sted skal man besøge, vis man er i området. Ikke bare for klippe udspringet – Men også for de flotte små vige mellem klipperne – Mange små intime lommer af strand og den barske natur. Der er flere vandre stier, hvis man har mod på at gå rundt.

At presse citronen !

En bar i København var overbevist om, at de havde verdens stærkeste mand som bartender, og udlovede derfor en dusør til den, der kunne overvinde ham.

Konkurrencen gik ud på, at bartenderen med de bare næver pressede en halv citron så kraftigt han kunne, hvorefter den blev givet til udfordreren. Hvis han kunne presse bare een ekstra dråbe ud af citronen, ville han vinde 1000 kr. Mange havde prøvet i tidens løb, men ingen havde kunne vinde over bartenderen.

En dag kommer en lille tynd mand i jakkesæt og hornbriller ind i baren for at deltage i konkurrencen. Da latteren har lagt sig presser bartenderen citronen som han plejer, og giver den til den tynde mand. Til alles overraskelse lykkes det for manden at presse yderligere seks dråber ud. Da jublen har lagt sig og manden har fået sine 1000 kr., spørger bartenderen:   - Er du bryder eller hvad?
- Nej, jeg arbejder i skattevæsenet, svarer manden.

Helle gik i banken !

Helle Thorning-Schmidt går ind i sin bank og siger til personen ved kassen: - Godmorgen, kunne du venligst indløse denne check til kontanter for mig?

Kassereren:- Ja, jeg ved godt, hvem du er, men med alle de statslige regler, overvågning af bankerne på grund af bedragere og falskmøntnere osv. skal jeg insistere på at se ID.

Helle Thorning-Schmidt:- Sandheden er at jeg ikke har taget nogen form for ID med mig, da jeg ikke mente, at der var behov for dette. Jeg er jo Helle Thorning-Schmidt, Danmarks statsminister.

Helle Thorning-Schmidt:- Bare spørg hvem som helst her i banken, alle ved hvem jeg er,

Kassereren:- Jeg er ked af det, men der er statslige - og bank regler, og jeg skal følge dem.

Helle Thorning-Schmidt:- Jeg opfordrer Dem venligst til at at indløse denne check nu.

Kassereren:- Hør her: En dag kom Thomas Bjørn ind i banken uden ID. For at bevise, at han var Thomas Bjørn, tog han sin putterjern frem og slog en golfbold med et smukt slag på tværs af bankens forhal og ned i en kop. På grund af dette slag genkendte vi ham alle samme som værende Thomas Bjørn, og vi indløste hans check til kontanter.

- En anden gang kom Caroline Wozniacki ind uden ID. Hun tog sin tennisketsjer frem og lavede et servees direkte ind i midten af vores banklogo 90 meter væk. Med dette spektakulære slag indløste vi hendes check med det samme. Så hvad kan du gøre for at bevise, at du er den, du siger, du er?

Helle Thorning-Schmidt: stod der og tænkte og tænkte og siger til sidst: - Helt ærligt, jeg kan ikke komme i tanke om noget. Jeg kan slet ikke komme på bare en enkelt ting, jeg kan gøre. Det eneste jeg kan sige er, at der kommer en rigtig god løsning i morgen

Kassereren:- Skal det være store eller små sedler, fru Statsminister?  være mig en fornøjelse frue. Kan du vise mig noget ID?

Skipper Skræk var på rette spor !

Med sine store biceps som resultat af store mængder spinat, har Skipper Skræk siden 30'erne opfordret børn over hele verden til at tage del i spinatens glæder, skriver Telegraph. Nu viser ny forskning, publiceret i tidsskriftet Nutrition & Dietics, at børn i den grad lytter til opfordringen.

Forskere har opdaget at børn, der regelmæssigt ser Skipper Skræk-tegnefilm, fordobler deres indtag af grøntsager. De fire-femårige børn, der deltog i forsøget, spiste fire portioner grøntsager efter at have set Skipper Skræk, sammenlignet med to inden forsøget. »Vi har fået børn til at så grøntsager, deltage i grøntsagssmagninger, lave grøntsagssuppe og se Skipper Skræk-tegnefilm,« fortæller Professor Sirikulchayanonta, der er leder af studiet på Mahidol Universitet i Bangkok, til Telegraph.

Sirikulchayanonta tilføjer dog, at Skræk ikke havde indflydelse på børnenes indtag af frugt, men at dette muligvis skyldtes, at de spiste meget frugt i forvejen.

Camping Medulin !

Fantastisk campingplads. Ligger nærmest på en halvø. Der er masse af mennesker. Flere restauranter, aktiviteter og over 4 km. Strand (Halvø giver masse af strand) Vores mobil home ligger helt perfekt. Vi har endda fornøjelsen af en ordentlig flok chikaner (Konen syntes at de larmer) – Stedet kan varmt anbefales. Eneste minus at der er rigtig mange andre danskere. Nogen vil syntes at det er en plus.  Jeg føler dog ikke at jeg er på ferie i udlandet. Hvis mange omkring mig taler dansk.

Facebook i arbejdstiden !

Det er nødvendigt at sætte grænser for de ansattes brug af sociale medier som Facebook og Twitter i arbejdstiden mener en række danske virksomheder. En ny undersøgelse fra Lederne viser, at en tredjedel af lederne har formuleret etiske retningslinjer for, hvad de ansatte må og ikke må i arbejdstiden i forbindelse med de sociale medier. "Når et så forholdsvis stort antal ledere har sat grænser for og fører kontrol med de ansattes færden på sociale medier, understreger det behovet for at melde virksomhedens holdninger på området klart ud", siger Helle Bruun Madsen, der er ledelsesrådgiver hos Lederne. Desuden, påpeger hun at sociale medier også rummer et stort potentiale i forhold til PR, produktudvikling og rekruttering ( Personligt er jeg ikke på Facebook, men kender mange der er på stedet. Jeg ser dog ofte at en skærm eller en smart phone er logget ind på facebook når jeg går gennem firmaet. Det mener jeg er en uvane )

Svært når man ikke kan se det !

I følge regeringen skal det være slut med psykisk syge unge på førtidspension. Det afslører oplægget til en ny førtidspensionsreform, hvor man vil afsætte 1,4 milliarder til at sørge for, at de mennesker, der er på førtidspension, kommer i arbejde. Planen er at, det i fremtiden ikke skal kunne lade sig gøre for folk under 40 år at få førtidspension. Reformforslaget bliver fulgt af et storstilet forskningsprojekt, der sætter fokus på, hvordan psykisk syge kan få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet er bl.a. finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og satspuljemidler. 

Der er mange handicaporganisationer, der er rigtig gode til at få blindskrift i alle elevatorer og sørger for kørestoladgang næsten over alt, men når det kommer til de psykiske handicap, har vi knap nok forstået, hvad handicappet egentlig indebærer. 

Koper kaos !

Når man skal til Kroatien og kører over Italien (Triest) – Så skal man gennem en smal stykke Slovenien. Også kaldet Koper passet. Og her er virkelig tale om et smalt pas. Man racer ned gennem Europa på 2 og 3 sporet motorvej, og ender i en et sporet landevej gennem Slovenien, inden man igen kommer til en motorvej i Kroatien. Jeg kan godt forstå at slovenerne ikke gider ofre det store på en god vej, når turisterne nærmest bare bruger deres land som transit. (Ikke engang holder ind og tanker eller spiser) – Men så kunne de da for pokker opkræve en 100 kr. seddel pr bil. Så ville der hurtig være penge til en ordentlig vej og måske endda noget til overs.  -  Skulle der være retfærdighed til, så ville de klæde den Kroatiske stat at gå ind og støtte en ordentlig vej gennem Slovenien. Det er jo Kroatien der har gavn af / tjener på alle de turister som passerer nåleøjet i Slovenien.  At det skal tage 3 timer at kører ca. 35 km. Det kunne jo holde nogen fra at besøge Kroatien en anden gang !

Løb livet længere !

                                                                                                                                                                                                       

For 35 år siden troede mange, at jogging var sundhedsskadeligt. Derfor satte danske sundhedsforskere gang i et projekt, som nu er afsluttet. Konklusionen er klar: Vi forlænger vores liv, hvis vi motionsløber. Mennesker, der jogger, kan forlænge deres liv med over fem år. Det viser en ny, stor dansk undersøgelse, som er baseret på tal for københavnernes levetid. Undersøgelsens resultater er endnu ikke blevet publiceret i en videnskabelig artikel, men de er netop blevet præsenteret på konferencen EuroPRevent2012 i Dublin. »Undersøgelsen viser, at mænd lever 6,2 år længere, hvis de motionsløber. Kvinder lever 5,6 år længere,« siger manden bag forskningen, seniorforsker, dr.med. Peter Schnohr fra Bispebjerg Hospital.

Har undersøgt danskere i 35 år

Resultatet er fundet på baggrund af den såkaldte Østerbroundersøgelse. Det er en meget stor undersøgelse, som indtil nu har resulteret i over 700 videnskabelige artikler om sundhed. Undersøgelsen blev sat i værk helt tilbage i 1976. Danske sundhedsforskere ville dengang nemlig vide mere om danskernes hjertesygdomme.

Troede, at jogging dræber

En af de læger, der var med at sætte projektet i søen, var Peter Schnohr selv. Han havde i 1969 været med til at arrangere det første eremitageløb i København. Et løb, som skabte overskrifter: En 46-årig militærmand faldt om med hjerteproblemer og døde. Det blev startskuddet til en lang række avisartikler om, hvordan den ny dille ’jogging’ slog midaldrende mænd ihjel. Op igennem 70erne kom historierne i en lind strøm fra USA, hvor midaldrende joggere faldt døde om under løb. »Derfor var spørgsmålet: Er det her farligt? I Østerbroundersøgelsen interesserede vi os derfor for jogging helt fra begyndelsen – blandt andet pga. dødsfaldet ved Eremitageløbet. I dag – 35 år senere – kan vi endelig konkludere, at det ikke er farligt at jogge. Derimod er det gavnligt,« fortæller Peter Schnohr.

Løbere har 44 procent mindre dødsrisiko

I Østerbroundersøgelsen har omkring 20.000 københavnere mellem 20 og 93 år deltaget.

• Alle deltagere blev løbende spurgt til deres motions- og løbevaner. De blev bedt om at opgive den tid, de hver uge brugte på at jogge. Og de blev bedt om at vurdere deres løbetempo – om de løb langsomt, middel eller hurtigt.
• Det viste sig, at ud af de ca. 20.000 københavnere dyrkede 1.878 motionsløb på fast basis – svarende til 1.116 mænd og 762 kvinder.
• I løbet af de forgangne 35 år døde 10.158 af de københavnere, der ikke dyrkede motionsløb. Blandt løberne døde 122. Forskerne har på baggrund af de tal regnet ud, at risikoen for at dø i løbet af de 35 år var 44 procent mindre blandt de københavnere, der havde for vane at løbe – og det gælder både mænd og kvinder. I udregningen var forskerne opmærksomme på forskelle som alder, rygevaner, blodtryk og kolesteroltal.

  Kollega: Troværdig forskning

  Det nye resultat fra er blot det seneste ud af over 700 i Østerbroundersøgelsen. Peter Schnohrs forskning er derfor kendt og anerkendt i forskerkredse. Også af Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor, overlæge, dr.med. ved Rigshospitalet. Hun kan ikke vurdere det det nye studie, fordi det endnu ikke er publiceret. Men hun har stor tiltro til Peter Schnohrs generelle forskning. »Jeg kender hans arbejde ud og ind. Det er troværdig, modig og fremsynet forskning. Han er fantastisk, og jeg synes, at hele hans projekt er en fantastisk pionérting.« »Da Peter Schnohr gik i gang med projektet i sin tid, vidste man ikke, at motion er sundt. Han måtte kæmpe imod mange, der troede, det var farligt. Det er godt, han holdt fast og gav os den information, at motion faktisk er sundt,« siger Bente Klarlund Pedersen.

  Usundt at jogge for meget

                                                                                                                                                 Peter Schnohr fortæller dog, at det kan være usundt at jogge for meget. I tallene er der en tendens til, at de mennesker, der jogger rigtigt meget, faktisk dør lige så tidligt som dem, der ikke motionsløber. »Det er sund fornuft, at man restituerer mellem løbeturene. Særligt gamle mennesker skal ikke løbe tre gange om ugen,« siger Peter Schnohr. Jo ældre du er, desto større udbytte får du af motion. Men midaldrende mænd skal passe på, at de ikke overanstrenger sig ved jogging. De skal kun blive lidt forpustede. Han kommer med et forsigtigt bud på, hvor meget løb der umiddelbart er sundt. »Jeg vil sige, at man bør jogge i alt 1-2,5 timer om ugen, og ikke fordelt på mere end tre gange. Det vigtige er, at man bliver forpustet under joggingen.« - »Tallene er ikke helt på plads endnu. Men der er en tendens til, at ingen motion er skidt og alt for meget motion er skidt. Og det gælder både cykling, gang og jogging,« fortæller Peter Schnohr.
  

  Løb bliver mere effektivt med alderen

  Hvor mange år, man skal løbe i stræk for at få forlænget livet, fortæller undersøgelsen ikke med sikkerhed noget om. »Vi ved det faktisk ikke. Men jeg tror, at den gode effekt kommer hurtigt. Vi ved, at du som 70-årig vinder 2-3 år ved at begynde at cykle. Jeg plejer at sige, at jo ældre du er, desto mere får du ud af træningen,« siger Peter Schnohr.

  Syge mennesker stillede op i 70erne

  Myten om, at motionsløb forkorter livet er nu endegyldigt lagt i graven. Men hvad forårsagede så de mange dødsfald blandt joggere i 1970erne? - »Man vidste ikke så meget om hjertesygdomme dengang, så folk stillede op til løb, selvom de var syge.« - »I dag ved folk mere. Men der er stadig dem, der ikke ved, at de har en svær hjertesygdom. Senest har vi jo set, hvad der kan ske, da Jan Trøjborg døde,« siger Peter Schnohr. Han fortæller, at hvis man er fyldt 40, er selv langsom jogging ret hårdt. Derfor skal man være opmærksom på ikke at overanstrenge sig

Bilvrag som øje bæ !

På min vej hjem fra Ringkøbing, er jeg kommet forbi denne havareret bil ( I grøften udenfor Grindsted ) - Den har stået der i mere en 10 dage. Det ser nærmest forfærdelig ud. Og en skændsel at den ikke bliver fjernet. Politiet har sat bånd på bilen, så den er registreret. Den startede endda med hele ruder, men er nu smadret til ukendelighed. - Med alt det vi gør for at holde Danmark rent, så ligner det sløseri. ( Og man kunne jo bare fjerne bilen på ejerens regning - Bilen har nummerplade så ejeren skulle være nem at finde. )

Hvordan overlevede vi som unge !

Telstar blev opsendt 11. juli 1962, som den første aktive kommunikationssatellit, designet til at transmittere og overføre telefon- og high-speed data-kommunikation, ligesom det var den første privat ejede satellit. Navnet anvendes fortsat i en lang række forbindelser tilknyttet satellitter, der transmiterer tv- og andre kommunikationsdata, og Telstar 18 blev således opsendt i juni 2004. - ( Tænk - Det er kun 25 år siden den første satellit blev opsendt. Man kan slet ikke forestille sig en verden uden satellitter i dag. Radio  og tv  fra hele verden - Telefonopkald fra den anden ende af jordgloden - GPS i bilen. Alt sammen helt almindelig og fuldstændig uundværlig. - Nogen gange må man knibe sig i armen og tænke. Hvordan klarede vi os dengang jeg var ung. )

Smerte helvede - og elendig humør !

Det er simpelhen noget af det mest ubehagelige jeg ved - TANDPINE - I sidste uge havde jeg en tand der godt kunne mærkes, så jeg var ved tandlægen. Plumpen var løs, så jeg fik en ny sat i. Jeg syntes at det gjorde noget ondt og spurgte om vi ikke skulle slå nerven ihjel, da plumpen var virkelig tæt på. - Tandlægen sagde dog at det nok skulle gå - godt !

Og gå - det gjorde det også - Men godt ! - 

Ugen startede med at det gjorde noget ondt - så blev det langsomt værre. Og tirsdag var et helvede. Jeg kunne ikke spise noget. Åd Pinex som slik og kølede konstant min tand med koldt vand. Efter 1½ døgn i smerte helvede, hvor min lunte bliver meget kort - Og jeg glemmer mine gode maner, fik jeg en tid ved tandlægen. Denne gang døde nerven. -  Og efter en aften med lidt "eftersmerte" + en god nats søvn var jeg tilbage ved mit gamle jeg. Det er utrolig så meget ens humør forandre sig - Hvor meget ens opgaver bliver ligegyldige - Hvor meget man kan have ondt af sig selv. - Altsammen på grund af en lille bitte smule betændelse i en nerver der ikke er større end en lille flue.

Dovne danske arbejdsløse !

Inden for de seneste 14 dage har Adm. direktør Peter Christian Jensen, Ruths Hotel i Skagen, modtaget ansøgninger fra 25 personer, der personligt er mødt op for at søge arbejde som stuepiger og opvaskere. Men ingen af dem var danskere. "Jeg tror bare, at vi skal se kendsgerningerne i øjnene. Danskerne vil ikke have sådan et job mere. Men jeg kan godt se det skæve i, at vi har mange arbejdsløse og samtidig bliver nødt til at tage arbejdskraften udefra", siger Peter Christian Jensen. 16 personer er nu ansat til at gøre værelserne klar og til at stå i opvasken. Alle 16 er udlændinge med en overvægt af folk fra Østeuropa. De ansatte arbejder efter overenskomsten, og de får 125 kroner i timen, hvilket ligger lidt over tariffen. Jeg siger ikke, at danskerne er dovne. Det er bare blevet en ændret mentalitet, som vi skal forholde os til, udtaler Peter Christian Jensen, der selv som ung gik med aviser og vaskede op på en restaurant. ( Den slags udmeldinger har jeg rigtig svært ved at forstå. Hvad er det der gør at danskere ikke vil tage sådanne job. Hvis man er økonomisk trængt, er lønnen jo ok - - Men kan det være at den danske niveau for offentlig ydelser til arbejdsløse er for høj - Så en timeløn på 125 kr. Ikke er noget man gider ?? )

Dobbelt uheldig arbejdsskade !

Nyt lovforslag skal gøre anmelderpligten mere klar, lyder det fra Socialdemokraterne. Læger er for dårlige til at melde arbejdsrelaterede sygdomme. Det viser en rapport, som en arbejdsgruppe under Beskæftigelses ministeriet og Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet. "Det er et stort problem, hvis man både er så uheldig at komme til skade på arbejde og ikke kan arbejde videre, og så oveni risikerer ikke at kunne få erstatning, fordi ens sag ikke bliver anmeldt korrekt", siger Jens Joel (S). Vi skal sikre, at det ikke er for besværligt at anmelde, og at læger får incitament til at gøre det. Der skal ikke være nogen hindring for at anmelde på korrekt vis,fortsætter Jens Joel . ( Så vidt jeg ved får lægerne allerede en god betaling for at anmelde en arbejdsbetinget lidelse eller en arbejdsskade. Så det burde ikke være et økonomisk spørgsmål. Men det kunne jo være at lægerne ikke har den store interesse i deres patienter )

Stress eller manglende trykhed !

Krisen afholder os fra at sygemelde os selvom flere oplever stresssymptomer. 12 forskellige fagforbund melder ud at stadig flere danskere henvender sig med symptomer på stress. I Djøf forventer man i år at modtage over 1.100 henvendelser om stress. Overlæge Bo Netterstrøm, fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital udtaler "Der er en stigning i antallet af personer, som oplever at være stressede. Krisen gør, at folk er blevet mere usikre, siger han. For stress handler sjældent om, at man skal løbe hurtigere eller arbejde mere. Stress udløses derimod af usikkerhed. Mennesker vil have tryghed. Jo mere tryg man er, des mindre stresset er man. Lige nu føler vi os utrygge. Vi er usikre i vores job, og vores økonomiske fremtid er usikker".

Det er stressende at det ikke virkede !

En storstilet strategi for at nedbringe antallet af stressramte på arbejdsmarkedet er slået fejl. Det viser en evaluering fra Arbejdsmarkeds styrelsen, der endnu ikke er offentliggjort. Det er VK-regeringens plan fra 2005, der viser sig at være ganske effektløs. Målet var at nedbringe antallet af stressede danskere til 10 procent - men det er i stedet steget fra 15 til 19 procent. Det er dog fejlagtigt at give arbejdsgiverne skylden, mener Dansk Arbejdsgiverforening: "Kun syv procent af de psykiske arbejdskader bliver anerkendt, fordi de ikke kan relateres til arbejdet. Vi har en stor interesse i at nedbringe sygefraværet, men det er en fælles indsats, hvor medarbejderne også skal være bedre til at kommunikere med deres leder," siger arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig (DA). ( Jeg ved godt at det er svært at lave nationale planer for stress - Og det gør ikke opgaven lettere at vi har en finanskrise der presser alle til det yderste. Men derfor skal vi ikke opgive. Stress er nok den største bombe under vores håb om at beholde vores velstand )

Hvad jorden dog gemmer !

Det skulle bare have været en lille udgravning i udkanten af Hørby Skole ved Hobro, men da arbejdet gik i gang afslørede mulden mere end arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum havde beregnet med deres forundersøgelser. Arkæologerne havde udset sig to områder, hvor de skulle udgrave forhistoriske bebyggelsesspor, men da arbejdet gik i gang viste området sig at rumme langt flere fund, skriver historie-online.dk ifølge jp.dk. Ikke færre end 11 langhuse fra den ældste del af jernalderen ( ca. 300 f.kr) er foreløbigt blevet udgravet på stedet. Jernalderbopladsen ligger på en sydvestvendt skråning på en lille bakketop, men det er ikke kun antallet af huse på pladsen, som har overrasket arkæologerne, men også deres bevarelse adskiller sig fra tidligere fund fra jernalderen. Her er flere dele af husenes dele stadig intakte, blandt andet et lergulv i et af husene samt dets indgangsbrolægning. Et af de andre huses brobelagte staldgulv er yderst velbevaret, mens et tredje hus er nedbrændt, til stor glæde for kommende naturvidenskabelige analyser. ( Udgravningerne ligger nærmest lige oven på mine gamle løberuter i Hobro. Det havde været fantastisk at følge deres arbejde. Nu må jeg få en update fra min datter, der stadig bor i området )

Kommunal logistik fælde !

Som borger i Vejen har jeg lagt mærke til de flotte skilte rundt i byen, der peger mod Borgerservice. Og syntes også at de er rigtig fornuftige, da næsten alle henvendelser til kommunen jo skal den vej igennem - Og at stedet godt kan være svært at finde for en person, der ikke lige kommer der ofte.

Men så faldt jeg alligevel i den kommunale fælde.

Mit ærinde var at afleverer en udfyldt formular til Borgerservice. Jeg fulgte skiltningen og fandt rigtig nok stedet.................... MEN - De kan ikke tage imod breve. Der henvises til Rådhuset - Et andet sted i byen. Hvorfor nu det ? - Hvad er lige meningen med at have én vej ind i det kommunale system, som ikke kan modtage post. Hvor er logikken ? - Hvem i kommunen har udtænkt denne logistik fælde ? - Har kommunen overhovedt reflekteret over ordet " Borger - service" - Jeg troede at tiden, hvor vi sang med på den gamle vise: "Ih hvor er det kommunalt" var forbi.  Borgerservice i Vejen. Det er en ommer !

Jeg kender ikke antallet af folke der, lige som jeg har gået forgæves. Ensige kommet til at lægge vigig post i en af de postkasser, som hænger på borgerservice bygningen, men tilhører private firmaer. Få nu styr på jeres interne post. Og giv mulighed for at afleverer post til borgerservice - ved borgerservice.

Ikke underlig at skatte procenten er høj !

Under tre procent af den arbejdsdygtige del af befolkningen modtager ikke løn eller offentlige ydelser. Antallet af borgere som forsørges af offentlige ydelser er steget fra 574.000 i 1980 til i dag at rumme over en million mennesker. Tidligere overvismand, Torben Andersen, fra Aarhus Universitet forklare, at når der reguleres i en ordning, vil der blot blive flere der får del i andre ordninger. Det har ligeledes vist sig over tid, at velfærds ordninger som eksempelvis fleksjobordningen blot er medvirkende til at holde flere mennekser på overførselsindkomster. ( Ja - Ja, vi kan altså ikke leve af at flytte penge rundt mellem os danskere. Der skal også nogle penge ind i kassen. Med den udvikling, så bliver vi kun fattigere )

Indflydelse giver et sundere liv !

Folk, der arbejder på skiftehold, har det bedst, hvis de selv har indflydelse på, hvornår de skal tage vagter. Valgfriheden betyder, at de få færre søvnproblemer, mindre behov for at slappe af efter arbejdstid og færre fysiske og mentale symptomer. Det viser resultater af et studie på 28 arbejdspladser i sundheds- og plejesektoren med skiftearbejde, skriver arbejdsmiljoforskning.dk.

Forskere brugte kontrolgruppe

De 28 arbejdspladser gav enten de ansatte indflydelse på deres arbejdstider, eller også var de kontrolgruppe. Medarbejderne besvarede et spørgeskema om søvn og helbred. Helbred var delt op i:

• Fysiske symptomer – for eksempel hovedpine og hjertebanken.
  
• Mentalt velbefindende – For eksempel svært ved at slappe af og at være irritabel.

Forskerne indhentede også oplysninger om medarbejdernes konkrete arbejdstid i fire uger før og efter interventionen.

Resultat gælder både dag- og aftenarbejde

Efter at forsøget havde kørt i et år, viste det sig, at de ansatte med valgfrihed, havde det bedst. Resultaterne afhang hverken af køn, alder, familiemønster, grad af beskæftigelse eller tidligere arbejdstid (for eksempel dag, aften eller nat). Så alle medarbejdere havde samme fordele af interventionen. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Scandinavian Journal of Work, Environment and Health.

Lad vær ! - Du bliver altid opdaget !

Ikke mindre end 300 studerende bliver hvert år taget i at plagiere i deres eksamensopgaver og bortvises af denne grund. Universiteterne er alle enige om, at der skal en fokuseret indsats til for at holde dette nede. På SDU havde man 81 sager sidste år, hvilket ifølge studiechef Per Andersen er få set i forhold til de mange tusinde eksamener. "Men vi ved også godt, at hvis vi ikke gjorde noget, ville omfanget af plagiat være større, derfor gør vi en indsats for at holde os på et lavt niveau, og vi gør meget ud af at fortælle om, at vi scanner opgaver," siger Per Andersen. »Vi konstaterede, at der var kommet lidt flere sager de seneste år, som underviserne selv opdagede, og så valgte vi at købe programmet. Jeg tror, at det har en præventiv effekt, lidt ligesom når man langs motorvejen skriver, at der i perioder er kontrol af hastigheden for at få bilister til at sætte farten ned,« siger Preben Sørensen, studiechef på Aalborg Universitet. ( Hvad hjælper det at snyde sig til en eller anden titel. Når man kommer ud i den virkelige virkelighed, så skal man have kundskaberne i orden, ellers falder man igennem.  - En klog man sagde engang: Man bedømmer sig selv på det man er i stand til - - - - Mens omgivelserne bedømmer en på det man har udført. )

Ren forskelsbehandling

Fagbevægelsen lider et nederlag efter weekendens forlig om førtidspension og fleksjob. Ifølge regeringens oprindelige udspil, 'En del af fællesskabet' fra februar i år, skulle reformen på flere punkter tilgodese a-kasse-medlemmer. Kun fleksjobbere, der har meldt sig ind i en a-kasse, skulle således kunne få det højest mulige tilskud til fleksjob på 200.000 kr.årligt, mens ikkemedlemmer højst ville kunne få 180.000 kr. Det betyder dermed at fleksjobbere ikke får flere penge end tidligere, og desuden stiller det fleksjobbere, der ikke er medlemmer af en a-kasse, dårligere. Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs siger til Information: "Vi var ikke enige i den forskelsbehandling, som regeringen lagde op til. Der er ingen andre end fagbevægelsen, der har efterspurgt det forslag, mig bekendt heller ikke fleksjobberne selv. Derfor kunne vi ikke andet end se det som en tak for indsatsen til fagbevægelsen, og det var vi selvfølgelig ikke interesserede i at bidrage til". Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard finder det vanskeligt at forstå den foreslåede forfordeling af fleksjobbere, der ikke er medlem af en akasse, som andet end et forsøg på at finde en måde for fagbevægelsen at rekruttere nye medlemmer på. ( En af fagbevægelsens fornemste mål, er at der ikke er forskel på Fru Hansen og Hr. Pedersen - Men det er selvfølgelig ikke det sammen som Fru Hansen ( Ikke medlem af en A-kasse) - Og Hr. Pedersen ( Medlem af en A-kasse ) - Eller hvad !  )

Sort underleverandør !

Problemerne med sort arbejde er stigende på trods af, at ledigheden vokser. Arbejdstilsynet, Politiet og Skat har ved fælles indsats øget kontrollen for at komme det ulovlige arbejde til livs. Adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr Hansen ser positivt på indsatsen, men mener ikke, at det løser det grundlæggende problem med sort arbejde."Vi er glade for den øgede indsats mod social dumping og sort arbejde, for det vil vi selvfølgelig til livs. Men kædeansvar er den forkerte vej at gå, for det vil skade virksomhedernes konkurrenceevne yderligere. Når den udenlandske arbejdskraft kommer herop i så vid udstrækning, skyldes det, at omkostningerne ved at ansætte danskere, er alt for høje" ( Jo - jo - Det er rigtig nok, at vores løn niveau er højt, men det kan aldrig undskylde, at nogen entrepernører laver underentrepriser med udenlandsk arbejde og derved får udført sort arbejde. Man skal helt sikkert gå efter kædeansvaret. De samme entreprenører vil jo gerne nyde de mange gode vores danske famfund kan byde på....... Så må de også spille efter reglerne og betale deres del )

Sådan får du tjek på fuglesangen !

En ny applikation til smartphones - udviklet af Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet - kan identificere fugle ud fra deres lyde. Det betyder, at du kan tage telefonen med i lommen og få en helt ny indsigt i naturens mangfoldighed af fugle, skriver au.dk i pressemeddelelse. Når du hører et fuglekald, optager du lyden med telefonens mikrofon. Efter få sekunder fortæller den dig, hvad det er for en art, der er tale om. Den viser et billede af fuglen, og du får adgang til en kort leksikonartikel. »Det er unikt, det vi har lavet. App’en identificerer fuglen ved hjælp af akustisk genkendelse. På et splitsekund bygger den en matematisk model af fuglens pip, som den bruger til en præcis artsbestemmelse,« siger Jesper Gaarsdal, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.

Beregner fuglens pip

Der findes allerede enkelte fugleapplikationer på markedet, men denne er den første af slagsen, der spotter en fugl på baggrund af dens unikke akustiske karakteristika eller såkaldte dialekt. »Vi har udviklet en avanceret matematisk model, der vurderer den enkelte fugls lyd. Det giver en hurtig identifikation, der også kan tage højde for afvigende dialekter,« siger Maiken Bjerg Møller, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet. For fugle har ligesom mennesker en række forskellige dialekter, der kan skifte fra flok til flok og fra år til år. Det gør det vanskeligt at bruge de kendte systemer til lydgenkendelse, som fungerer ved at sammenligne en optaget lyd med en tilsvarende lyd, der er gemt i en database. De to studerende har i dag en fuldt funktionsdygtig og gennemtestet prototype på applikationen. Foreløbig genkender den dog kun tre af Danmarks mest almindelige fuglearter: Bogfinke, blåmejse og gransanger. Til næste forår, hvor fuglesæsonen begynder, forventer de studerende at være klar til at lancere app’en på markedet med en database på mere end 50 forskellige fuglearter.

Familiedag på fabrikken !

I går havde vi familiedag på min virksomhed. Ledergruppen havde inviteret alle medarbejdere, med familie og børn, til et tre timers arrangement. Helt praktisk var det en rundtur i produktionen - Et par konkurrencer - Lidt grill selv udenfor kantinen og en is at slutte af på. Jeg stod og bød velkommen og kom derved til at hilse på alle gæsterne. Det var rigtig sjovt at se familierne - konerne - mænderne.... Som står bag de folk jeg til daglig ser på fabrikken. Det giver et lidt bredere viden om folk. Dagen var en succes og ikke sidste gang vi laver noget lignende.