Det er irriterende og dyrt for alle os husejerne når postkassen bliver sprængt i stumper og stykker. Besværet med at købe en ny - Kontakt til forsikring - Og nogen er endda selv betalere ( Med en pris der godt kan nærme sig en 1000.- krone seddel.) - Så kan jeg slet ikke se det sjove i denne handling. Derfor fandt jeg disse råd.
1. Tøm postkassen. Det vigtigste er, at postkassen er tom for aviser, breve og reklamer. For det første kan du minimere risikoen for, at postkassen og området omkring den, bryder i brand. For det andet mister du ikke vigtige breve. Hvis du ikke selv er hjemme, så lav en aftale med naboen om, at han skal tømme den.
2. sæt vand i bunden. Et andet godt råd er, at stille en foliebakke med vand i bunden af postkassen. På den måde vil et kanonslag blive slukket, når det rammer vandet. Det kræver dog tøvejr. Kommer du salt i vandet, kan det holde sig flydende et stykke under frysepunktet.
3. Lad lågen stå åben. Du kan også lade lågen stå åben nytårsaften. På den måde vil hærværks mændene ikke få samme effekt ud af drengestregerne.
Post Danmark har taget konsekvensen. Post Danmark har i lighed med tidligere år forseglet postkasserne over hele landet. Det skete rent faktisk allerede den 22. december. Sikringen er sket ved, at åbningen til postkassen er gjort mindre. Det er stadig være muligt at åbne postkassen så meget, at breve op til 1,4 centimeter i tykkelsen kan komme i. Postkasserne vil være sikret frem til den 3. januar.
Personlig er jeg en lille smule mere ihærdig. Jeg skruer hele postkasse af - fjerner alt, der kan sparkes - sprænges eller bare flyttes foran huset. Og så håber jeg at selve huset ikke tager skade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar