Som en heldige kartoffel kunne jeg godt flyver triumferende op fra sin stol og hiver et styks halvgennemtygget mandel ud af sin risalamande-fyldte mund, mens lyset automatisk slukkes i øjnene på alle de andre, der sidder bænket rundt om det smukt dekorerede julebord. De har igen igen fået en lang næse og må væbne sig med tålmodighed endnu et år, før de får en ny chance for gevinst. - - Men sådan opfører jeg mig normalt ikke.
Dog er det ingen hemmelighed at jeg "næsten" altid får mandlen og derfor også mandelgaven. Tænker jeg grundig over hvorfor, har jeg ingen logisk forklaring.
1: Har jeg mon selv lagt mandlen i skålen? Det har jeg kun prøvet én gang - så dét kan ikke være en relevant faktor. Jeg er normalt heller ikke til stede, når mandlen bliver puttet ned i skålen.
2: Tager jeg en større portion end de andre? Det er næsten altid i første portion, at jeg finder mandlen - og mi
ne portioner er højest marginalt større end de andre.
3: Har jeg mon fisket efter mandlen? Nej, den slags gør jeg altså ikke - det ville hurtigt blive afsløret, og der ville blive protesterer.
4: Har konsistensen af risalamanden en betydning? Det gør ingen forskel, om den er lind eller ej - jeg finder alligevel mandlen.
5: Tager jeg altid først af skålen? Nej, jeg har både taget først, sidst og alt midt i mellem.
6: Befinder mandlen sig altid i et bestemt område af skålen? Måske, ved nærmere eftertanke kan det meget vel tænkes, at jeg ubevidst graver i et bestemt område af skålen, hvor mandlen af uransagelige årsager har en større sandsynlighed for at befinde sig – det er vel mit bedste bud på en logisk forklaring.
MEN NU HAR JEG MÅSKE NÆRMERE EN FORKLARINGEN !
Lektor Jacob Sherson fra Institut for Fysik og Astronomi fra Aarhus Universitet lægger en bund i skålen. Han er ekspert i statistisk fysik og er derfor vant til ved hjælp af fysikkens fundamentale love at regne ud, specifikt hvor i et givet fysisk miljø (grøden) man kan gøre sig forhåbninger om at finde et bestemt objekt (mandlen). »Man kan med sikkerhed sige, at mandlen ikke befinder sig i grødens toplag, da man altid rører rundt, indtil man ikke kan se mandlen mere. Den optimale strategi er derfor at tage så lidt som muligt fra toplaget,« råder Jacob Sherson. Den eneste, der ikke kan benytte sig af denne strategi er den person, der tager først, forklarer han. Vedkommende har derfor statistisk mindst chance for at finde mandlen, medmindre man tillader omrøring for at få øje på mandler.»Men det er vist en almindelig regel, at det ikke er tilladt…den, der tager først, har mindst chance for at få mandlen, og den optimale strategi for alle andre er at tage fra det hul, den første har skabt,« påpeger han.