Det var med vemod, at jeg læste en af mine mails i dag. Vores lokale svømmeklub kom med et nødråb om nye medlemmer til bestyrelsen. - Ja, faktisk er det så skidt, at findes der ikke tre nye medlemmer, så overholder man ikke de vedtagne regler. Og må derfor lukke klubben ned engang til marts.Hvad er det lige der sker i vores verden af frivillige. Jeg ved godt at det er svært at finde tid til alting - At alle har en fortravlet hverdag - Og at man nok regner med at "Tordenskjolds soldater" klare opgaven. Men så nemt er det bare ikke. Man bliver nød til at arrangerer sig i samfundet. Om ikke andet, så i nærsamfundet. Der hvor ens børn færdes - Der hvor man selv træner - Der hvor ens bopæl ligger. Ikke nok med at vores samfund bliver fattigere af den manglende arrangement. Jeg tror også at man mister en hel del personlige værdier, når man frasiger sig alle disse gode muligheder for berøringsflader med det omgivende verden.
Jeg skal ikke pudse glorien, for pt. er det nok begrænset, hvor meget jeg deltager i. Men konen er vældig aktiv. Og vi var bestemt også med i børnenes unge dage. - - Forældreråd i børnehaver - fritidsklubber - klasseråd. - - Eller i triathlon klubben - Dommer til svømmestævner og hjælper til spejder.
Min opfordring må være. Brug noget tid på det frivillige. Gerne i ens nærsamfund. Indsatsen er den usynlige lim der skaber sammen holdskraft i vores fortravlet verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar