lørdag den 29. oktober 2011

En stor bunke affald !



Man kan godt frygte at det bliver øgenavnet til den nye kunst, som er blevet sat udenfor Vejen Idrætscenter (VIC )


Selvfølgelig er det kunst. Men nok en meget realistisk én af slagsen. Min forståelse af kunst er ellers at det kan ligne ( Mere eller mindre ) - Og så er der plads til at beskueren kan lægge det sidste til. Så man får en form for sammensmeltning af kunsten og ens eget sind.

Det kan man ikke sige om den nye kunst ved VIC. Her er alt penslet ned til mindste detalje. - Pizza bakker - Roundup dunk - Chips pose - Navkapsel o.s.v. Der er kun tilbage at tolke på de tre personer, som stå på toppen af denne bunke affald. Er det familien Danmark, der kæmper sig vej gennem "brug og smid væk samfundet" - Eller er det selve menneskehedens kamp for at overleve den verdensomspændende forurening. Jeg ved det ikke.

Men jeg ved at den er lavet af kunstner Peter Carlsen - ( Som sjovt nok også sidder i Vejen Kunstmuseums bestyrelse ) - Og at den har kostet 600.000.- kr. Hvilket er forholdsvis billig. - Det eneste der er givet fra kommunen er en garanti på 75.000.- kr.


Velkommen til kunsten / skulpturen. Den skal nok falde ind i billedet af VIC - Vi faste brugere af centret skal nok blive blind på den - Men udefrakommende får helt sikker en Aha - oplevelse med hjem.

Ingen kommentarer: