torsdag den 24. juni 2010

Sørgmodig Sankte Hans !



I år var Sankt Hans ekstra deprimerende. Jeg ved godt at man skulle fejre midsommer, hygge sig og bare nyde aftenen. Og i år viste vejret sig da også fra den helt rigtige side...... Men jeg har altså et eller andet med at fejre denne dag ! Det betyder jo at vi nu IGEN går mod kortere og kortere dage. Jeg syntes kun lige at vi har fået taget hul på sommeren. Det er da lidt svært at fejre. Og så I år, hvor konen er i Malaga og knægten fejre aftenen på efterskolen. Jeg kiggede lidt på hunden og spurgte den, om den havde helt vild meget lyst til at se bål ved Skodborg Brandstation. Den kiggede bare med sine store øjne og sagde ingenting. Det tog jeg som et tegn på at vi tilbragte aftenen i hinandens selskab, ude i haven med et nyt gnaveben til hunden og et glas vin ( Måske to ) til mig. Fiskene i dammen fik også lidt ekstra. Bål blev der ikke noget af, men jeg kunne lugte at en fjern nabo havde gang i grillen. Jeg overvejede seriøs at kører en lang tur på race cyklen og se på de forskellige bål i området. Men så var jeg nok blevet stemplet som nørd/særlig af alle der så mig. Og hunden ville nok savne mig ( Bildte jeg mig selv ind )

Ingen kommentarer: