onsdag den 23. juni 2010

Lean uden den fysiske påvirkning !



Var i dag til et tema møde ved Arbejdstilsynet Region 3 i Kolding. Emnet var Lean og arbejdsmiljø. Der var folk fra virksomheder som Carlsberg og Sanistål. Hoved indlægget kom fra Rikke Vestergaard Matthiesen. Hun fortalte om en NFA forskningsprojekt, hvor man havde set på Lean og psykosocial arbejdsmiljø. Indlægget og projektet var sådan set meget fint. Hun kom over mange af de sammenfald der er mellem Lean - social kapital - indflydelse på eget arbejde og ledelse. Mange af emnerne, om ikke dem alle handler på en eller anden måde om information. Niveau af information. Og om at parterne skal være på bølgelængde/ forståelsesniveau, for at det kan lykkes. Men noget af det der undrede mig, og jeg var slet ikke den eneste. At deres forskningsprojekt slet ikke have taget det fysiske arbejdsmiljø med i deres projekt. Jeg mener at et hårdt eller presset arbejdsmiljø, kan være en stor kilde til et dårlig psykosocial arbejdsmiljø. Man kan selvfølgelig fravælge denne del i et Lean / arbejdsmiljø projekt, og man kan nok også begrunde fravalget. Men i min verden er det så et projekt der står på et ben og nemt kan komme til at virke meget " Ingeniør agtig" - Og ikke særlig brugbar i den virkelige verden.

Ingen kommentarer: