Så hørte jeg lige socialdemokratiets Sofie Hestorp Andersen i radioen. Hun plæderede for at barnløshed skulle være en samfundsopgave. Og at det ville være helt naturlig at samfundet betalte alle udgifterne, både for barn et - to og måske tre. Og at der ikke skulle være ret mange grænser for hvem der skulle tilbydes denne behandling. Og hun sidesatte disse behandlingers vigtighed med kræftoperationer, førlighedsoperationer og lignende. Her er hun virkelig laaaaannnngt ude. Ok. Det er måske traumatiserende at være barnløs. Men det er ikke livstruende. Det er ikke invaliderende, det er ikke en samfundsopgave. En lytter ringede ind og beklagede sig. Hun mente at samfundet havde tudet hende ørene fulde om, at hun først skulle tage en uddannelse og etablerer sig, inden hun begyndte at få børn. Og at hun nu nærmede sig de 40, og havde både svært ved at få et barn, og svært ved at finde en mand. Så nu måtte samfundet da støtte hende. BAVL ! - Men flot fulgt op af Sofie Hestorp Andersen. Som faktisk havde lidt ondt af lytteren. TAG DA ANSVAR FOR EGET LIV ! - Vi har nok alle prøvet at vælge forkert eller kommet i uheldige situationer. Nogle kan være mere eller mindre selvforskyldt. Men det kan ikke være samfundets skyld. Hvis der er noget jeg ønsker brændende nok, skal jeg nok finde en vej at financierer det. Adoption kunne jo også være en mulighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar