Gadefest i Skodborg

Vi var, sammen med to andre par, primus motor i dette års gadefest på Rosenvænget / Møllevej. Vi havde samlet 29 voksen og 12 børn. Hvilket var et fint antal. Og ca. det vi kan være i teltet. Den stod på børneleg fra kl. 17.30 - og derefter fælles grill med ben, kylling og pølser. Det er en god og meget uformel måde at møde sine naboer. Og komme i snak med dem, man bare vinker til, når man racer forbi. Vejret var ikke det bedste, men vi kom da tørskinnet gennem hele festen. Der afholdes aktion på den gave, som man skal have med til festen ( Minimum pris 25 kr - men ofte er de væsentlig dyrer ) Der bliver budt i en lind strøm. Nogen gange køber man katte i sækken, andre gange er det næsten et røverkøb. Næste år skal vi helt sikker også med til festen.

Stem kamphunden hjem inden du bliver bidt !

Så få dog disse kamphund væk fra offentlig område ! Det kan ikke passe, at man må lade et farligt dyr gå løst rundt og være til fare ( Livsfare ) for almindelige mennesker. At ejerne siger, at " Den bider da ikke. Det har den aldrig gjort !" er noget værre fis. Selvfølgelig har den aldrig bidt, for så havde de forhåbentlig reageret. Og så skal der jo også være en første gang. Og det er netop det man ser. Der er jo heller ikke nogle, der går bytur med en giftig slange eller en aggressiv vædder. Forbyd hunderacen i Danmark. Giv bøder og tvangsfjern de eksemplarer der bedømmes at tilhører kamphunde gruppen. Og lad et par gode hunde eksperter udtale sig om hvad denne kategori skal indeholde. Og se også lige på hvilken hunde der allerede har angrebet. De skal helt sikker ind i denne kategori.

Den negative aura ødelægger alt !

Er man positiv og fokuserer på det der går godt, kommer man lettere hen over de ting, som ikke lige gik efter planen, eller ting som man måske godt vidste kunne være bedre. Derfor bliver jeg grå indvendig, når folk omkring mig bruger uforholdsmæssig tid på at brokke sig - hele tiden taler om de små ting, der ikke lykkes og spreder den negative stemning. Nogle gang kan man ligefrem mærke en "negativ aura " omkring disse mennesker. . . . . . Jeg kan fint leve med deres tilstedeværelse, men jeg har virkelig ondt af dem. De må have en liv i slæbsom fremdrift, hvor man nærmest må snappe for vejret, for at få luft. Jeg var aldrig kommet til dette punkt i mit liv, uden at bruge den positive vinkel. . . . . Og ofte har jeg lyst til at sige til dem: Tag dig dog sammen - drop selv ynken - vær glad for det du har - og få det bedste ud af det !!!!!

Svineinfluenza - H1N1 !

Jeg har det lidt svært med denne influenza. Jeg mener at den er talt op ( Som finanskrisen ) Og at den nok ikke er så farlig, som man skulle tro. På min arbejdsplads er der da noget snak. Og nogle frygter selvfølgelig, at den halve fabrik ligger sig syg. Men vi har nu ikke set noget der bare ligner ! Jeg har købt spritdispenser til alle vore kantiner og vi vil kører en hygiejne kampagne på info skærmene. Men almindelig omtanke og flere gang håndvask om dagen. er vejen frem. Det er nok her jeg ser den største forhindring. Det er ikke mange af mine kollegaer, der vasker hænder, inden de går i kantinen. Og det er jeg træt af ( Det kan godt være at min fortid i fødevarer branchen forfølger mig ) Men det er sgu klamt at bruge de samme regskaber på tag-selv salat baren - kniven i brødkurven eller oste rondellen, når den kan være fyldt med coli bakterier fra mine kollegaer.

Nyt dyr i huset

Så skal der gang i cykeldelen af min træning. Jeg havde længe gået og drømt om at få en ny cykel. Min gamle Trek var da ok, men efterhånden 8 år gammel og ca. 5 opgraderinger bagud. Pludsentlig var det økonomiske grundlag og så var det igang med at lede. Først så jeg på nye modeller, men så faldt blikket på DBA.dk. Og her fandt jeg " dyret ". En ægte håndbygget amerikansk triathlon enkeltstart cykel. Quintana Roo / Lucero. Ren carbon og titanium. Keramiske lejere og en meget stram geometri. HED 3 super hjul. 2 år gammel, men ser ud som ny. Jeg har kørt den første tur på "Dyret " og den triller som en drøm. Den skal helt sikker nok få motivationen til at stige og vi vil sammen få mange gode stunder. Men også turer, hvor max puls - smag af blod og vildt ondt alle steder.

Drømmeferie som sølvbryllupsgave !

Så er sølvbryllupsrejsen bestilt. 14 dage til Den dominikanske Republik. Sydamerika. Stedet er valgt ud fra en ordentlig temperatur, et smukt sted og en lokaltion man normal ikke tager til. Det er godt nok først til februar, men jeg glæder mig allerede. Det skulle være et rigtig " Bounty sted", med palmer, Kridt hvid strandsand og asurblå vand. Mulighederne for at se noget, man aldrig har set før og prøve noget man nok aldrig sidenhed vil prøve, trækker også voldsom. Vi skal på hvalsafari, med monster truck i sumpområdet, dykke på koralrev og på fisketur et sted, fyldt med eksotiske fisk og farlige hajer. Og så skal man jo heller ikke kimse af at vi har holdt sammen i 25 år. Det er da noget at fejre.

Er kassen tom - Tom !

Nu skal man ikke tro på alt det man hører, og man skal da slet ikke " skide i egen rede". Så det at jeg kommer fra Hobro og da også har mødt Tom K. gjorde mig naturlig skeptisk, da man begyndte at tale om skattesvindel i forbindelse med Tom. Men der må alligevel være lidt om sagen, når Skat er så åben om sagen. Selvfølgelig har jeg da også tænke mit, når jeg ofte så Tom i byen, selv om han var "udenlandsdansker". Men jeg troede at han var på den rette side af loven. Viser det sig, at han har unddraget sig skattebetaling, og holdt en hel by for nar (I Hobro ser Tom som deres lysende stjerne ) Så må hammeren falde og han må betale. For hans "Hanne" og hans børn drager jo nytte af vi andres betaling. Så burde han også lægge sin lovpligtige del af formuen i fælleskassen. Efter hvad jeg ved, lider han jo ikke nogen økonomisk nød. / Og så er den nylig opsatte reklamefilm for SAS, hvor Tom flyer med firmaet nu pludselig blevet tvetydig. Som noget af det sidste i filmen, ses Tom sidde i flyet og teksten er " Snart hjemme". Skal vi tage det for pålydende, er han skatteborger i Danmark

Skodborg rock - børne druk !

Vores lille by holder hver år et Open Air koncert, med flere forskellige semi - berømte orkestre. Det er et fint arrangement og lokker også rigtig mange af byen borger til at nyde hinandens selskab og et par øl eller fem. Men dagen har også en voldsom skyggeside. Godt nok bliver der ikke serveret øl til børn og unge på selve festpladsen, men det kompenserer de unge så for, ved at stå og drikke over hele byens torv. Allerede kl. 18.00 var der rigtig mange mellem 13 og 17, der stod og var strang Barcardi. Vi så nogle der stod og tissede i busskuret, en ung mand der kastede op midt på gaden og et par drenge der stod og sparkede til tomme flasker, så det gav glasskår i området. Det er, efter min bedste overbevisning, ikke ok. Jeg har ikke noget imod at de unge smager på varen, men at de skal langt over grænsen, tyder på en slap og ligegyldig holdning fra forældrene. Og jeg ved at flere af disse forældre sad på festpladsen. De kunne, med en meget lille indsats, runde området torvet, og få styr på deres barn / børn. Men det ville ok være at forlange meget.

www.kunstbutikken.dk

Det er simpelhed UTROLIG. Verdens første selvbetjenings - kunstbutik. Som skiltet sagde på butikken vindue. / Vælg et billede / Udfyld en købsaftale / Tag billedet med hjem !! ?? !! Det troede jeg aldrig, at skulle opleve. Enten er butiksejeren utrolig naiv, eller han er en positiv menneske, der tror på alt det gode i sine medmennesker. Hvad skal jeg sige ? Det er rigtig godt gået. Jeg håber indelig at han får det til at virke. Selv om hans udvalg ikke lige tiltalte min smag, var jeg faktisk tæt på at købe et billede. Bare for at støtte hans ide og for at være en del af et projekt der er mest for fanaster. Besøg www.kunstbutikken.dk

Pralhals ! og en stolt fader !

Ved stranden skulle vi selvfølgelig prøve de to kajakker. Og jeg kom da også rimelig af sted i den mest fladbundet. Men det røde lyn ( Billedet ) Var lige en tand for rund i bunden til at jeg kunne styre den. ...... Nå, min knægt var også med, og han havde aldrig prøvet en kajak. Efter en kort tur i den fladbundet, som han klare usandsynlig godt. Udfordrede min kammerat knægten med det røde lyn. Og vupti ! Han smuttede lige ned i lynet, sejlede ud gennem bølgerne, vendte kajakken i brændingen og sejlede ind igen. I de 20 minutter han sejlede rundt i bølgerne, væltede han kun én gang. Vi var noget måløse, og jeg var fader - stolt over hans legende måde at styre, sejle, dreje og holde balancen på. SUPER Sønnik.

Sektor 27 - Øøøøhhh - hvad !!

Weekend i Hals. På besøg ved et par gode venner. Vejret var perfekt og vi var både på stranden, på gå tur ved havnen og sad på terressen til langt ud på aftenen og pimpede rødvin. Vi skulle selvfølgelig have fisk til aften, og gik til den lokale fiskehandler. Et rigtig lokalt sted, som havde mange sjov og spændende fisk. Den noget tykke ejer, var voldsom snak saglig, og gav både gode råd om tilberedning og anekdoter om selve arten.
Pludselig fik jeg øje på et skilt i butikken. " Alle fisk, som ikke er mærket med fangststed, er fanget i Sektor 27". Hva ! - Sektor 27 ?? Så jeg måtte lige spørge. Så fik jeg en længere forklaring om sporbarhed på fødevarer og veterinær myndighedernes krav. Alt sammen noget jeg godt vidste fra min tid i Arla Foods. Men da han så skulle forklarer, hvor Sektor 27 lå, blev det lidt svært. Så jeg lovede ham, at næste gang vi kom til Hals, ville jeg lave et mere forbruger oplysende skilt. Eventuel med et kort over Sektor 27. Så må vi se om jeg kan klare opgaven.

Moster Emma

Så er den nye hund under integration i vort hjem. Emma er dens navn ( Vi kalder de Moster Emma ) Den går sammen med den gamle hund, og vi håbede på, at dette kunne virke en smule opdragende. Men det er nok ikke det der gælder. Den virke nærmest som "pain in the ass" for den gamle hund. Den sniger sig indenfor rækkevidde, og springer så frem og snappe ud efter alle. Den bidder ikke til, men dens små spidse tænder kan alligevel godt mærkes. Og så var dens vare deklaration ikke helt ok. Den skulle være renlig. Men - men - men !!! det må nok siges ikke at være sandt. Og den skal stadig ud og tisse et par gange hver nat.

14 dage uden regn !

Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft 14 dages ferie, med dag temperaturer over 30 grader, ikke en eneste sky og aldrig en dråbe regn. Der har været rig lejlighed til at slappe af og dase, selv om der selvfølgelig også er trænet, handlet ind, været på marked, set på kultur eller spist på restaurant. Vi er blevet pænt brune og har næsten fået svømmehud mellem tæerne. Konens hårfarve er blegnet lidt i solen, knægtens teenager hud er blevet en del pænere og jeg har gået langskæget rundt og lignet en hulemand. I dag starter vi med at pakke bilen, for at kører mod det regnfulde Danmark. Efter en overnatning i Tyskland skulle vi rammen Skodborg søndag. Hjem og se om slangen, guldfiskene og alle urtepotterne også har holdt ferie. Og allerede mandag er der nye oplevelser. Jeg tager på arbejde. Knægten pakker til 3 dages ferie i Hobro og konen skal hente sin nye hund !!!!! Den skal der helt sikker komme rigtig mange gode / mindre gode blog indlæg omkring.

Italienske skilte !

Jeg har altid vidst, at italienerne er glade for skilte. De overplastre alverdens ting og steder med tekst og billeder på ting man må og ikke må. Man sætter reklameskilte op over alt. Både så de skæmmer naturen og så det virker mere vildledende end vejledende. Og jeg tror at denne tro på skilte som budbringer, er vokset med årene vi har holdt ferie i landet. Og nogle af skiltene skal man bestemt kke tænke dybere over. Eksempelvis er der et skilt på molen, hvor der med symbol vises: Forbudt at gå ud på molen. Og lige nedenunder et symbol der viser: Forbudt at springe på hovedet i fra molen ???? Jamen, må man ikke gå derud, så kommer man vel heller ikke til at springe på hovedet i. Så skulle man vel også forbyde fiskeri fra molen – solbadning på molen – Is spisning på molen – elskov på molen !! eller hva´.
På billedet ses skiltningen på vores campingplads. En cykelsti krydser hen over de små gader der er mellem teltene. Ved alle krydsninger er der opsat et stort Cykling forbudt skilt, og lige efter krydsningen. Et krydsning tilladt skilt. Der 18 af på en 200 meter strækning. Deres funktion er mest som chikaner på vejen, og gør at cyklerne har mere travlt medat undvige skiltet end at se om der skulle komme en bil. Men som konen siger, så er alt skiltning i Italien nok mest ment som en slags vejledning, ikke et definitivt krav eller påbud.

Morgenstund - når den er bedst !

At sidde en stille lørdag morgen kl. 06.00 på en campingplads med kaffen på kanden og solen i ansigtet er utrolig fredsfyldt. Rigtig rigtig langt fra den hverdag jeg normalt farer rundt i.
Sidde og lytte til at campingpladsen lige så stille vågner til en ny dag. Et barn der græder lidt, en gryde der skramler, en ældre herre der komme forbi, på vej til toilettet med en alt for stor morgenblære, og hår ud til alle sider. En enkelt kvindelig løber med Ipod og moderigtig out-fit og familiefaderen der tysser på sin morgen aktive tre år gamle knægt, der VIL kører på sin tre hjuler nu ! Og så de mange sprog. Tysk, hollandsk, svensk, italiensk, tjekkisk og dansk. Og nogle jeg slet ikke kan sætte i bås. Sådan går der hurtig en time eller halvanden, hvor jeg sidder og smiler og siger en lyd der nok betyder ”godmorgen” på et blandet campingsprog, hver gang der går nogle forbi vores mobilhome. At komme så langt ned i gear er utrolig, og man får faktisk mange små nuancer med, som jeg slet ikke opdager i hverdagen. Ferie er nu godt ! Og så er det tid at hente Panne del Fione (Italienske rundstykker).

Brian !

For ikke så længe siden, læste jeg en artikel om navnet Brian. Hvordan dette navn, faktisk ved en tilfældighed, var blevet til et skod navn. I folkemunde var en ” Brian ” over ret kort til, blevet til en ung træls mands person, som havde nogle, eller alle de menneskelig egenskaber, vi alle elsker at hade. Og der var frit valg for at danne en “Brian”. Selv om en rundspørgsel havde vist, at der ikke var et særlig entydigt billede af en ” Brian ”. Så blev navnet nævnt, samtidig med at man vrængede ansigt og viste afsky. Altså en god fælles betegnelse på en person vi ikke kunne lide, og som vi selv kunne danne oppe i hovedet. Uden at skulle definerer for ens medmennesker. Og for egen regning kunne jeg forlænge artiklen med at sige, at det jo også kunne være fatalt. For det kunne nemt være, at vi ikke havde helt de samme nuancer på, hvad der var god og dårlig opførsel. Derved kunne vi få nogle ubehagelige diskussioner, og i værste fald blive kategoriseret som en ”Brian”. Så alle dem der i dag hedder Brian er nok blevet syndebuk for alle vi andres dårlige kommunikationsevner. Som en lille trøst, fandt jeg en by med det udskældte navn. De havde trolig fastholdt navnet. Endda opkaldt en lokal pizza restaurant og markedsplads med navnet. Så lad os håbe at deres holden fast vil smitte lidt af på os andre. Og vi kan lade være at nedgør uskyldige medmennesker, og blive bedre til at udtrykke nøjagtig hvad vi merer.

Beskæftigelse på stranden !

Strand livet er for mig tre ting. Enten svømmer jeg, sidder og kigger på alle andre badegæster, eller ligger på badehåndklædet i en mærkelig form for halv bevist drømmeland……. At betragte de andre badegæster og prøve at sætte baggrund på dem, at se deres indbyrdes familieforhold, at se deres sociale status, bare ved at følge deres attituder og opførsel kan være rigtig sjov. Og man kan faktisk få meget menneske kendskab ind i hovedet ved at prøve denne leg. Derimod syntes jeg at den halvt bevidstløse tilstand jeg rammer, når jeg ligger med lukket øjne og solbader er lidt uhyggelig. Jeg hører næsten alle lyde, men glider umærkelig over i et drømmeland, hvor fakta og fiktion er en stor blanding. Jeg kan altid tydelig huske, hvad der er blevet mikset sammen, ofte total sø realistisk og fuldstændig uden sammenhæng. Langt fra den effektive måde, jeg bruget tankerne på når jeg løbet. Under sådanne ture kan jeg arbejde med ideer og få dem pudset af, så de kan bruges ”in real life”. Det er helt klart ikke noget jeg skal prøve med mine solbadningstanker. Men en psykolog ville nok kunne få rigtig meget ud af disse tanker….. Nå, jeg må anse dette beviste drømmeland, som en slags rydde op fase. Hvor der bliver smidt alt mulig ubrugelig information væk, og mens det ryger ud, passerer det lige forbi min bevidsthed og bliver til noget værre bævl !

Konens racer vækker opsigt !

I Italien er det meget normalt at familien tager sig af sine gamle medlemmer, og ofte ser man de gamle blive skubbet rundt i rullestol, når de er med rundt i byen. Når konen så kommer kørende på hendes el-crosser bliver der behørig opmærksomhed. Gamle damer går helt i stå, når hun triller forbi. Når vi er på marked kan vi få hele områder til at gå lidt i stå. Flere har været henne og spørge til køretøjet og endda også selv bilen med lift og specialudstyr. De skal gerne se det hele virke og hører til prisen. På et tidspunkt blev hun fulgt af en ældre herre i hans rullestol rundt på hele markedet. På et tidspunkt blev jeg faktisk i tvivl om det var køretøjet eller konen han jagtede !

Al Campiello........ Advarsel !

Frit oversat må det være advarsel ! Jeg tror aldrig at jeg har spist på en dårligere restaurant.
Stedet var ellers valgt, fordi deres menukort var lidt mindre pizza og spagetti og lidt mere Jensens Bøfhus. Vi bestilte Rinderfilet med pebber sauce und pommes / Grill vegstebel.
Købet var ok. Men lagt ovenpå et stykke sumpet toastbrød. Pebersovsen skilte og pommes frittes var ovnbagte. Og de grillede grønsager havde nok set en grill engang, man havde været i mikroovnen inden de så vores tallerkner. Og serveringen ramte helt bunden. Vi bestilte 3 forskellige drikkevarer, og så tre ens retter. Drikkelsen kom hurtig og efter 15 min. Kom én tallerken med Rinderfilet. - - - - Efter 5 minutter måtte jeg en tur i køkkenet for at hører på de manglende to tallerkner. Tjeneren så helt forkert ud i hovedet, og på Italiensk/tysk fik han sagt:” Jeg troede kun I skulle have én portion”. Idiot ! Man sidder sgú da ikke tre personer og deler en ret……. Nå, men det sidste mad kom efter 10 minutters venten. Kun en ting ved dette sted var prisen. 64 Euro var det dyreste vi indtil dato har betalt for at spise ude. Mens vi spiste, så jeg en børnefamilie, hvor børnene blev færdige med deres pizza, inden de voksne fik deres tallerkner med kød / fisk. Ren mareridt. Moralen: Man skal nok huske det gamle tricks, se på gæsterne, er der mange og er der nogle lokale imellem er stedet ok. Ellers hold dig væk. / Fulde adresse: Al Campiello – Lorenzon Fabio – Calle Lunga n. 22 – 30021 Caole ( Venedig )

Adriateica Club Charter !

…. Eller 10 timer på havet med en fiskerbåd. Det var en fantastisk tur. Der var plads til de rigtig professionelle, med udstyr til mange tusind kroner og så til vi glade amatører, der havde en rygsæk med vand, solcreme og fotografiapparat. Vi tog af sted kl. 07.00 fra Porto San Magaritha og var en times tid om at komme ud til første fiskested. Her var knægten og jeg ikke super søstærke, men vi klarede dog opstarten uden at få brug for ” Ulrik ”. Bådens besætning, var Skipper og Matros. To velvoksne herre, fyldt med humor og service. Vi amatører fik noget super grej og en meget grundig indførsel i agn, linekast og fisketyper. ( På en blanding af Italiensk / Tyske, men vi forstod over halvdelen ) . Og så skulle der fiskes. Vi fangede store makral, et par mindre Aborre lignende og en enkelt ” nemo” i carmoflage farver. Andre fangede store rokker og en fed karpe fisk på mere en 7 kg. Vi så også søskilpadder, og de allesteds nærværende måger. Midt på dagen blev der serveret ” Penne del mare ” – Makaroni med alskens ting fra havet. Noget lignede mistænkelig de små blæksprutter vi brugte som agn. Mest fascineret var jeg af skipper. Han gik hele tiden rundt og viste os, hvordan man lige skulle gøre det med agn, godt kast, vente lidt og vupti !! Så var der bid. Han gjorde det HVER GANG ! Man fik så stagen, og kunne selv trække ind. Han må have magiske fingre. Selv knægten var dybt imponeret efter at han havde fået hjælp et på gange. Dagen sluttede af med, at vi stegte og spiste vores fangst. / Herre tur for far og søn.

Træningen fik en ny vinkel !

Hav svømning er selvfølgelig ikke helt ufarlig. Der kan være uforudsete kølvandsbølger, og man kan passe på dem der laver kølvandet. Man kan blive grebet af understrømme eller komme ind i et meget koldere område, på grund af strømmen. Ja, og så er der selvfølgelig faunaen. Normalt ville jeg her tale om brandmænd eller større ulækre tangklatter. Men denne ferie satte dog andre tanker i gang. …… Ved en lokal fiske udstyrs butik, havde han mange foto´s hængende i sit vindue, over stolte fiskere med den fangst, de havde gjort i området. Flere med vægt på fisken og dato for fangst. Og midt mellem det hele var et billede af en lille tyk italiener med EN STOR HVID HAJ. Vægt 3500 kg - år 2004. Ups. Der var måske andre ting at dage hensyn til. Når jeg svømmede meter i havet.

Gadeoptræden

At folk kan optræde med dyr og fugle er fantastisk. Man ved at der er lagt rigtig mange øve timer i nummeret og at artisten må have haft en engels tålmodighed gennem denne proces. Og så ved jeg faktisk ikke mere om opgave. Men er nok slem til at lægge noget menneskelig i dyrene, og tro at de faktisk både kan tænke og hører, hvad der bliver sagt. Vi så en mand i Carole, der optrådte med tre Husskader. Ja… Den fugl kan faktisk en plage i Danmark…. Han håndterede dem utrolig godt. De fandt pengesedler i hans lomme – de satte vat i i hans øre og tog cigaretter ud af en pakke, vendt den rigtig, fløj op og satte den i munden på manden. Alt imens han pludrede med fuglene. ( Her var det at selv knægten sagde:” Jeg tror de forstår Italiensk”. De var dygtig som gadeoptræden og man kunne faktisk ikke se, at det var et fast indøvet nummer. Og alligevel strejfede tanken mig. Mon de forstod bare lidt Italiensk !!

WWW.LAGOMARE.IT

Stedet hvor vi i år havde bestemt at tilbringe 14 dages ferie. Et helt ny etableret ferieområde i nærheden at Carole, Langs Adriaterhavet. Et område der er under rivende udvikling og hvor der stadig bygges på livet løs. Man kan se at allt er gennemtænkt. Der er lavet veje på kryds og tværs. Der er parkeringspladser nok og skiltningen er overskuelig. Og så b or vi i det næsten ny mobil home. Masse af plads. 2 toiletter, en børneafdeling, og en teresse, hvor man sagtens kunne opholde sig hele dagen. Og så er der rigelig med plads til at holde bilen ved siden af huset. Havet ligger et stenkast fra stedet og poolen er ok. Området er måske lidt fladt, men der er alligevel meget at se på. Så på en scala på 10, ….. Så er det vel meget godt !!

Sandfigurer !

Sandet på stranden er rigtig sandfigur sand. Så der bliver bygget mange borge, krappe bassiner og forskellige flotte figurer. Nogle kan man se, at der er langt både talent, flid og et stykke tid i at bygge op. Og de fleste (Også de rigtig store borge) Får lov at stå hele dagen. Næste morgen kører en traktor hen over stranden med en skidtopsamler og en harve, og så ser stranden ud som ny igen. Klar til endnu en gang fantasibyggeri. Jeg fandt en, som nok ikke var mellem de kønneste, men som var fyldt med fantasi og dramatik ( Billedet ) En svømmer, som desperat prøvede at undslippe en haj. Den understreger også min forrige blok om hajer i vandet og satte endnu en pind i min haj frygt. Noget jeg tror startede, da jeg som ret ung mand så Dødens gab i biografen

Den indre bilkø dæmon !

Hvad er det lige ved bilkøer der er så galt ? Jeg må sige at det bringer det værste op i mig. Jeg bliver irriteret, får hjertebanken, bliver træls at tale med og begynder at se alt det negative i alle mine medmennesker. Og er der en enkelt bilist eller flere, der formaster sig til at tage nødsporet, for at komme længere frem i køen, kan jeg direkte mærke at jeg bliver hidsig. Og begynder at skælde ud, selv om de selvfølgelig ikke kan hører mig. Det er måske noget jeg burde arbejde lidt med. Jeg kan sagtens se det urationelle i min opførsel. Nogle vi endda kalde det barnlig, Og det påvirker mig mere end jeg vil indrømme. Ind til videre trøster jeg mig med, at det er rigtig sjældent, at jeg kører i kø. Men min opførsel er helt klar ikke acceptabel, så jeg skal have gjort noget ved det.

Fartfest for de indviede !

Fartkamera er normalt en forbandelse, som jeg nok har betalt min del til, men nu er de tider slut. Min kone har fået ny GPS, og den har indbygget signal, når man nærmer sig et kamera. Den kom første gang i brug da vi kørte til Italien på ferie. Og jeg opdagede også, at vi ikke er de eneste der har en sådan GPS. For når vi kørte ned a motorvejen i Østrig, op nærmede os et kamera, så satte alle andre også farten ned, Næsten som en synkron bevægelse. Og var der en enkelt der ræsede forbi, kiggede vi andre på hinanden, nikkede og man kunne næsten se at de sagde: Så den en fattigrøv, at han ikke har en moderne GPS. Og nu bliver han lige om lidt endnu fattigere.

Vi voksne kan også være bange !

Normalt bare en sang for mig, men nogle få gang krøller tankerne samme i en sen nattetime og man får helt ondt i sjælen. Forhistorien er at en god kollega og min storebror, har på kort tid fået lavet en ballon udvidelse, på grund af alvorlige problemer med kredsløbet ( Man kan også sige at det er et vink med en vognstang om, at livet også ta` slut ) Begge havde talt om at de strålede ud i deres arm. For leden spillede knægten og jeg så meget bold, at jeg blev øm i min højre arm…… Og så var det at jeg vågnede midt nat med ondt i armen og pludselig kunne høre mit hjerte. Der i mørket er det svær at overbevise sig selv: ”Rolig nu Nils, du dyrker masse af motion, du ryger ikke, dit blodtryk og helbred er i top. Og du har aldrig ondt ”. Når baghovedet siger ” Din far havde problemer med hjertet – din lillebror har også lidt – du nærmer dig den magiske 50 – 55 års grænse for mænd – du spiser også en gang imellem chips og drikker et glas rødvin – du har vejet 3 -4 kg mindre. ) Når man først er kommet ind på så krøllet en gang tanker, og man begynder at tænke på alt det man kunne miste, så kan sådan en nat godt blive lang. Det er heldigvis ikke noget der sker tit. Og man skal da heller ikke fylde livet med bekymringer.

Hjernen er noget krøllet noget !

Min kone arbejder i øjeblikket som personlig pleje assistent for en borger der er på sommerpasning på det lokale plejehjem. Han har været udsat for en hjerneblødning for mange år siden og fungerer ret dårlig. Ulig der hvor han er i dagligdagen, er her en slags "Mandsopdækning". De spiller spil og laver små bevægelsesleje, og pludselig kommer der ord frem, som gør det helt klart, at der fungerer noget i hjernen. Vi forstår det bare ikke. Eksempelvis spillede de et ret gammel spil billede lotteri, hvor der var et billede af en mærkelig "kasse". Normalt siger han ikke et eneste ord. Bare flytter rundt på brikkerne og lægger dem meget sirlig. Da billeder med kassen blev vendt, sagde min kone: "En højtaler" - Hvorpå han straks sagde: " Nej - et fotografiapparat fra gammel tid". Min konen blev først forskrækket, men så fik hun blod på tanden, til at lokke mere ud af ham. Og minsandten om hun ikke daglig kommer hjem og fortæller om nye ting han har sagt og gjort. Det er både opløftende og livsbekræftende, når man på den måde kan trække en menneske op og gøre livet lidt mere værd at leve.

Får bag hækken - Lyden af lammekølle !

Den lokale fåreavler har flyttet sine får over på marken, lige ved vores hæk. Først virkede det lidt fremmede, med får der gik og brægede lige udenfor haven, men ret hurtig vender man sig til lyden. Og nu er det er enorm hyggeligt at lytte til. Om morgenen er det næsten, som kalder de til morgensamling. Der er der virkelig volumen på. Min lillebror har også får. nogle sorte modeller, som både laver kød til fryseren og uld til hjemme strikkeriet. Det ser ikke ud til at der er megen passen. Dog var han nærmest ved at komme til skade, da de skulle indfanges til vinter. ( Det siger måske mere om ham end om fårene ) ... Nå, han har lovet noget til min fryser, når slagte tiden starter. Så nu må vi se om han kan leve op til udtrykket " Hjemmeavl". P.t. bliver jeg daglig mindet om hans løfte med lyde fra hinsides hækken.

Management på den sjove måde !

Den der kan grine af sig selv har virkelig forstået hvad humor er. Og kan man se sig selv, lidt fra oven, kan man også nemmere lave om på sig selv. I den rigtige retning. Jeg fik dette klip at Villemose, som spidder Management på en kærlig, men også tankevækkende måde. Og man kan godt se sig selv i hans billede af ledelse. Især hans korte passage om målsætninger ramte virkelig plet. ....... Nå, se den selv og grin. Er den for plat, har du nok ikke evnet at se det hele lidt fra oven.

Millimeter demokrati !

Der findes mange variationer af demokrati, men millimeter demokrati er nok den værste. Alle skal have det samme, på samme tid og lige længe. Altså laveste fællesnævner for altid. Nogen gange syntes jeg at det lugter langt væk af små borgelighed og misundelse. ( Janteloven ) Forleden bestemte vi at give pølser til alle på fabrikken, som tak for en god indsats og som startskud til deres ferie. Rigtig mange var glade for ideen, og spiste med smil på læben. Men så var der lige dem, der ikke tilførte den fabrik, - - - - dem som ikke lige var på arbejde den dag, - - - - eller dem som bare ikke ville vente en ½ time på at pølsemanden blev klar til uddeling. Hold op hvor de brokkede sig !! Sådanne mennesker gør mig grå indvendig ! De er så navlebeskuende, at det næsten gør ondt. Ikke at de ødelægger noget i mit humør, men de ødelægger chancen for at man prøver med andre tiltag, som måske ville være deres chance for at få noget, de andre ikke fik. ( Og skulle det ske, ville de helt sikker ikke brokke sig. Nok bare pille lidt i navlen og fryde sig ) Millimeterdemokrati er et andet ord for dansk jantelov, sødgrød og misundelse.

Skal vi ik´ sammen.......

....tag en tur ud på damme.... Bare os to, dig og mig ! .............................Ja, man kunne næsten bryde ud i sang over at være færdig med mit 8 måneders projekt " Havedam". Nu er jeg endelig færdig og mangler kun et par små detaljer. Et mindre springvand ud af den gamle gårdpumpe skal lige laves. Men eller har jeg allerede siddet og drukket en øl, med tæerne ned i vandet og fiskene svømmende rundt mellem benene. Jeg skal selvfølgelig også have et par åkander, men de var nu så dyre ved planteskolen, at jeg skal have fundet et alternativ. ( kender du et sted, hvor de er billige, er du velkommen at give lyd ) ... Nu skal der gå et par måneder inden næste projekt, en petan bane langs nord muren. Og måske lukning ag bagsiden af den åbne garage. Desværre siger konen, at det næste projekt skal være en ny hund. Det lyder ikke ubetinget spændende.

Min fatteevne rækker ikke så langt !!

På min arbejdsplads har vi en regel om, at gravide ikke må arbejde i produktionen. Meget fornuftig, da de stoffer vi arbejder med er mistænkt for at give skader på ufødte børn. Vi har så en god ordning med at disse kvinder kommer over i administrationen og hjælper til. Job funktionen er tilpasset, således at de kan være "pletvis " syge, have nedsat tid eller nedsat arbejdsbyrde ( Eller en kombination ). Alt sammen rigtig godt for de gravide. Men så er det at min fatteevne ikke rækker. Jeg ved godt at det er at træde ind over folks private liv. Men der er nogle fra gravid gruppen, der står med i rygergruppen, når administrationen skal have stillet nikotin trangen. Hvordan hænger det lige sammen ?? Selvfølgelig skal de ikke dermed jages over i produktionen. Men de burde da i det mindste tænke: Her er et ansvarlig firma, der sætte mig på skånejob, for at jeg give mit ufødte barn, så stor en chance som mulig. Så burde jeg også selv bidrage med et rygestop. Men der er rigtig langt mellem det som medarbejder kan forlange af virksomheden, til det som virksomheden kunne ønske af medarbejderen på dette område.

Lance Armstrong igen - igen - igen - igen !

Lance Armstrong er et af de mennesker, som er ikon for mig. Hans menneskelighed / hans umenneskelighed. Hans fokus og hans måde at takle problemer på. Hans totale hengivenhed for det han er i gang med er fantastisk. At han skulle med i Tour de France igen, var for mig ingen overraskelse Og at han pt. ligger lige med nr. 1. er heller ikke nogen overraskelse. Jeg tror at hans kraft gror ud af viljen, og at janteloven er ham total ligegyldig. ........ Om han kan vinde, - selvfølgelig kan han vinde. ....... Han tror det helt sikker selv. Så hvorfor skulle vi ikke også tro på det. Har man fulgt Lance i mere end bare cykelløb. Eksempelvis læst hans bog / bøger. Ved man at han er meget mere end cykelløb og stram trikot.

Stettin

Jeg var i sidste uge i Goleniów / Polen. På vores nye fabrik i området. Jeg boede i den nærlæggende by Stettin. En rigtig polsk arbejder by, som dog var igang med den store forandringsproces. Min morgenløbetur havde jeg bestemt, skulle gå langs kanalen i byen, og ud i de kvarterer, som ligger lidt fra al fartsvej. Det var både fascinerende og noget skræmmende. Jeg løb igennem gamle boligkvarterer ( Se billedet ) Hvor blokkerne lå så tæt, at man kunne spytter fra det ene hus til det andet. Forbi kæmpe store industribygninger, hvor man kunne se, at der havde foregået store ting. I dag var de bare spøgelsesbygninger. Vinduer var smadret, grafitti mange steder og græsset var groet op mellem fliserne. Det så meget sørgelig ud. Nogle havde dog brugt lidt grafitti tid på at lave et par pæne billeder under en bro. ( Måske hedder det ikke grafitti, når det er noget der pynter - Tankevækkende ) Men alt i alt, var det en fin by. På vej i den rigtige retning. Og jeg kunne nok anbefale en weekendtur i byen.

Haj til middag !

... Og så var vi to mand, inde at spise på en nærliggende restaurant Fint udsmykket, som et spisested ved havet. Og udenfor hang der en drabelig haj ( Kopi ) Den så nu meget livagtig ud, og gav et klart indtryk af, hvor lille man er i forhold til denne dræber maskine. ..... Nå, maden var fin og den var tillige billig. Selv betjeningen var o.k. Lidt mærkelig var det dog, at der stod Carlsberg over alt. Stole, øl glas, servietter og på måtterne. Fint nok med et dansk mærke, men lidt overvældende. Vi spiste T-bone steak og ikke haj. Jeg kunne faktisk ikke finde haj på menu kortet. Men hvad, det kunne jo have stået på polsk. Skulle prisen på øl have bestemt aftenen, skulle vi nok have blevet noget længere, men det var arbejde der betalte og arbejde der kaldte næste dag.

Åben vands svømning. Ren nydelse !

Og så blev der selvfølgelig også til lidt træning. Og med så meget vand i området, skulle det selvfølgelig være åben vands svømning. Vand og vejr var perfekt. Godt med bølger, så man kunne mærke det åbne vand og klart vand, fyldt med små vandmænd. Det var en herretur på et par kilometer, og en god bodshandling efter en aften, hvor vi havde spist og drukket lidt mere end godt er. Og så skal man nok lære at kunne lide træning i åben vand. Jeg brugte mere en 3 år på at bliver dus med denne for for træning. Men i dag nyder jeg det lige så meget som en god løbetur. Og så ser man en del af verden / dyrelivet, som ikke lige ses af alle.

Drengen med sin harmonika !

I en af nabo sommerhusene boede Michael. En ung dreng der lider af DAMP. Han var medicineret, så det ikke var så synligt. Men han brugte også en træk harmonika til at styre sine symptomer med. Og det var fantastisk at høre en så ung mand spille. Han brugte begge hænder og der kom fine toner ud af apparater. Han var ikke genert og spillede bare løs på vores ønsker. Vi opfordrede ham til at tage en hat med, så vi kunne samle ind. Og det gav da også en god skilling til knægten. Sjælden har jeg set så meget talent i en knægt. Og jeg tror faktisk ikke at han selv vidste det. Så hvis systemet ellers kan passe på ham, så har man virkelig en chance i samfundet.

Sankt Hans Louns bredding

Igen i år var vi til forsinket Sankt Hans fest ved Louns Bredding nær Hvalpsund. Et sommerhusområde, hvor nogle af vore nære venner her et par sommerhuse. Dette sommerhuse område holder normal forsinket fest, den første weekend efter den korrekte dato.

Og det er et helt speciel møde ved bålet, som kun står 30 meter fra stranden. Alle hilser på hinanden og der bliver virkelig sunget igennem. Der er ingen tale, men en lokal sang om Hvalpsund. Områdets formand deler sangbøger ud og samler den ind igen efter at bålet er brændt godt ned. Selv om vi ikke "rigtig" hører til, er der stadig mange venlige og glad mennesker der hilser. Og så blev aftenen ikke ringere af, at vi først havde siddet 14 mennesker og spist røget muslinger. Dyreryg med salat og skulle hjem og have jordbærkage.

hængekøjen er ren lise for sjælen !

Jeg har altid drømt om at få en hænge i min have, men har desværre aldrig haft et par træer, der stod med rette afstand og i den rigtige tykkelse. DET HAR JEG NU ! Så da jeg fandt et tilbud på en stofhængekøje måtte jeg bare eje den. Nu er den kommet op at " hænge " og er blevet et sted i haven der trækker i kroppen. At ligge og kigge op i krisebær træet, mens solens stråler kun sporadisk bryder gennem træets krone, er en lise for sjælen. Og jeg har da også allerede sovet en lille time i køjen. Konen har også set lyset i denne køje, så der er rift om at lægge og flade ud. Jeg taber for det meste kampen, men hvad !! Jeg har også for meget ild i rø... til at lægge stille for længe af gangen.

Sidste aften på Skodborg skole !

Så var vi til dimenssion fest på Skodborg skole. Den sidste dag for min dreng i folkeskolen. Og et fint år. Selv om han kom som ny elev i 9 kl. Et par meget kompetente lærer, hjalp ham på vej, og han blev hurtig dus med forholdene. Så selv om skolen er en lille lokal skole, uden de store midler til IT udstyr, og alt det andet, der kunne løfte undervisningen, så har lærene alligevel formået at putte en masse viden ind i drengen. Og samtidig gjort det så intressant, at han faktisk selv søgte mere viden. Med drengens sidste dag, mister vi nok også en af bindingerne til lokalområdet. Det må vi se at holde fast i, på en eller anden måde.

Etnisk musik / Irsk folkemusik

.... Og så gav pedellen et musisk indslag. Han var ærke Irlænder, fra byen Dublin. Han gav den på båd guitar og slagredskab. Og han sang faktisk rigtig flot. Han sluttede af med sangen " Street of London". Og der var ikke et øje tørt. Men jeg sad dog alligevel og små grinede i mit overskæg. Han havde været pedel på Skodborg skole over 10 år. Alligevel talte han et noget dårlig dansk. Blandede engelske ord ind i sætningerne og havde et kraftig irsk accent. Havde han været eksempelvis Iraner, havde vi nok sagt, at han var dårlig sproglig integreret, og at han burde tage noget dansk undervisning, for at kunne klare sig i det danske samfund. Men nu var han Irer, han kunne underholde og hans udseende lignede os til forveksling. Så hans skæve sprog var nærmest charmerende og et strejf fra den store verden. ( Dobbeltmoral eller hva´)

Sankt Hans i Skodborg

Brandstationen lagde grund til Sankt hans bålet i Skodborg. ( Ikke fordi det var et farligt bål !) Vældig hyggelig. Brandvæsnets frivillige musikkorps gik byen rundt og spillede folk sammen til båltalen. Selve talen var dog ingen succes. En, for mig anonym politikker fra Jels, som ikke kunne tale mængden op og ikke fangede ret mange med sine væverier over emnet Sanktehans. .... Nå, jeg fik hilst og snakket med en del naboer, og ikke mindst, mødte jeg en arbejdskollega, som spillede tromme i det frivillige orkester. Det er altid sjov og lærerigt at se, hvad folk laver, når de tager den blå arbejdsuniform af. For alle er jo noget andet end det jeg ser til daglig, og det giver en lidt bedre forståelse af folk, når man kender den anden side af " medaljen".

Altså Arla !!

Nu føler jeg mig svigtet på mine principper. En ellers meget god kollega fra mit tidligere job. Astrid Gade Nielsen, er gået i medierne for at forsvare et par Arla foods produkter, som mildest talt har en vildledende indholdsfortegnelse. ( Nogen ville nok kalde det snyd ) Man kan jo ikke kalde et produkt koldskål, uden at det har set kærnemælk. Eller rødvin sovs , som kun har set ekstrakt af rødvin. Hvad er nu det for noget ?? Arla havde en svipser med Metrosagen. Dengang vedtog man at blive på den etiske rette sti. ( Jeg var selv en del af organisationen dengang ) Og så bliver man alligevel taget på venstre fod med denne form for markedsføring. Man kunne jo naivt spørge sig selv: Var det rigtig, dengang kritikkerne sagde, at Arla var blevet så stor, at den ene hånd ikke vidste hvad den anden gjorde. Eller de mere onde tunger: At Arla var blevet så selvsikker, at man ikke gik ydmyg til opgaven. - - Stram nu op Arla. - - I lever af den direkte kunde ved køledisken. - - I har ikke råd til flere pletter på navnet - - At være stor har endda flere indbygget forpligtigelser end de små - - Jeg ved at Arla kan - - Brug styrken til at være ærlig og ydmyg, det sælger på den lange bane !!

Barndommens drøm kom lige forbi !

Jeg kom kørende forbi Vamdrup Lufthavn, på vej mellem to møder. Og pludselig landede et gammel krigsfly hen over hovedet på mig. Den var "næsten" et tro kopi af originalen, og den lignede nøjagtig de plastik flyver, jeg lavede i samlesæt som 8 - 12 år. Straks kørte jeg ind og tage et par billeder, og mens jeg stod og ventede på det rigtige billede, kunne jeg mærke barndommens vinterhygge. Lugten af lim og saftevand. landet med maling og våde pensler. Jeg brugte enorme mængder af tid på at samle plastikflyvere og kampvogne, og drømte mig ud i verden med disse små maskiner. Jeg kunne næsten mærke lykke og længselsfornemmelsen i maven, da jeg stod der og betragtede 1 til 1 størrelse flyveren. Sådanne glimt fra fortiden kan man leve længe på.

En anderledes dag med ledergruppen

Chefen havde inviteret på kajaktur og fælles madlavning for ledergruppen. På et fantastisk sted. Houens Odde. Sjælden har jeg set så flot og velholdt naturområde. Et rigtig spejdersted. Hvor kærlighed og samhørighed med naturen virkelig gav sig til kende. Alle var en tur i kajakken, og sejlede rundt om et par små øer. Vi var et par stykker, der tog en halv grøndlændervending ( Blev gennem våde ) Men hvad !!! Vi skulle have det hele med. Senere var der fælles madlavning, under kyndig vejledning af Kok sammen kokken. Og der var faktisk utrolig, hvad vi kunne trylle frem under denne vejledning. Men mest af alt, var det utrolig dejlig, at tale med sine kollegaer om andet en arbejde. At se mennesket bag jobfunktionen og få bare lidt mere at vide om den baggrund de forskellige har. Det giver en forståelse for hinanden og en styrke i forskelligheden, der gør at vi sammen kan skabe endnu mere. En rigtig god aften.

Facinerende handelstalent - Får nu af stokken !

Han er ikke bare en handelsmand. Han er en hel institution. Jeg har fulgt hans gøren og laden i mange år. Og hver gang jeg har været på marked. Og Låsby Svenden er til stede.... Ja, så har jeg stået i lang tid og set på hans salgstalent. Meget negativ kan man sige om manden. Men han er gudsbenådiget med et handelstalent, som er vokset direkte op af den jyske muld. Jeg er vildt fascineret Han kunne sælge en hundelort, bare den var pakket fint ind ! ..... Selvfølgelig har han også lavet meget skidt. Udnyttet social dårlig stillede, snydt kommuner, om gået loven og opført sig som herremand. Og for det bliver han nu ordentlig straffet. Erklæret konkurs af retten i Viborg . Med en skattegæld på mere end 43 millioner. Svendsen siger selv, at sælger han de par hundrede ejendomme i dårlig stand, som han har spredt rundt i landet. Og trækker den sidste seddel op af lommen, så har han stadig en gæld på 15 millioner. ..... Aaaaahhhh !!! Kan det nu også passe !! Lur mig om der ikke er flere lommer i hans bukser, hvor der ligger lidt flere sorte penge ! Det eneste man ikke kan tage fra ham, er hans handelstalent. Så han kommer sikkert stærkt igen. " PS: Jeg har engang købt et tæppe af Låsby Svendsen. Vi startede med 1600 kr. - Jeg fik det for 850 kr. Et godt nedslag, Men jeg følte mig stadig snydt, da jeg kom hjem !

skiltning

Selv om man mener at have den bedste markedsførings ide, så skal man lige tænke alle facetter ind. Som på dette billede, hvor ejeren helt sikker havde fået en meget god ide til navnet på sin restaurant At et par enkelte udfald af noget neonlys skulle ødelægge det hele var nok ikke indtænkt i konceptet. Og så alligevel. Jeg var en af de kunder, der helt sikker ville tage ind på denne restaurant Bare for at se om det var et teknisk uheld eller det var ærlig reklame. Så hvem ved om det rent faktisk var et rigtig godt gennemtænkt koncept. Grundlæggende, så pirre dette skilt til nysgerrigheden. Og det er en af de basiske drifter i mennesket, der har ført os til det vi er i dag. Jeg har ikke prøvet stedet, men må alligevel sige velbekomme til de nysgerrige.