Jeg var i sidste uge i Goleniów / Polen. På vores nye fabrik i området. Jeg boede i den nærlæggende by Stettin. En rigtig polsk arbejder by, som dog var igang med den store forandringsproces. Min morgenløbetur havde jeg bestemt, skulle gå langs kanalen i byen, og ud i de kvarterer, som ligger lidt fra al fartsvej. Det var både fascinerende og noget skræmmende. Jeg løb igennem gamle boligkvarterer ( Se billedet ) Hvor blokkerne lå så tæt, at man kunne spytter fra det ene hus til det andet. Forbi kæmpe store industribygninger, hvor man kunne se, at der havde foregået store ting. I dag var de bare spøgelsesbygninger. Vinduer var smadret, grafitti mange steder og græsset var groet op mellem fliserne. Det så meget sørgelig ud. Nogle havde dog brugt lidt grafitti tid på at lave et par pæne billeder under en bro. ( Måske hedder det ikke grafitti, når det er noget der pynter - Tankevækkende ) Men alt i alt, var det en fin by. På vej i den rigtige retning. Og jeg kunne nok anbefale en weekendtur i byen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar