tirsdag den 28. juli 2009

Brian !



For ikke så længe siden, læste jeg en artikel om navnet Brian. Hvordan dette navn, faktisk ved en tilfældighed, var blevet til et skod navn. I folkemunde var en ” Brian ” over ret kort til, blevet til en ung træls mands person, som havde nogle, eller alle de menneskelig egenskaber, vi alle elsker at hade. Og der var frit valg for at danne en “Brian”. Selv om en rundspørgsel havde vist, at der ikke var et særlig entydigt billede af en ” Brian ”. Så blev navnet nævnt, samtidig med at man vrængede ansigt og viste afsky. Altså en god fælles betegnelse på en person vi ikke kunne lide, og som vi selv kunne danne oppe i hovedet. Uden at skulle definerer for ens medmennesker. Og for egen regning kunne jeg forlænge artiklen med at sige, at det jo også kunne være fatalt. For det kunne nemt være, at vi ikke havde helt de samme nuancer på, hvad der var god og dårlig opførsel. Derved kunne vi få nogle ubehagelige diskussioner, og i værste fald blive kategoriseret som en ”Brian”. Så alle dem der i dag hedder Brian er nok blevet syndebuk for alle vi andres dårlige kommunikationsevner. Som en lille trøst, fandt jeg en by med det udskældte navn. De havde trolig fastholdt navnet. Endda opkaldt en lokal pizza restaurant og markedsplads med navnet. Så lad os håbe at deres holden fast vil smitte lidt af på os andre. Og vi kan lade være at nedgør uskyldige medmennesker, og blive bedre til at udtrykke nøjagtig hvad vi merer.

Ingen kommentarer: