onsdag den 29. juli 2009

Morgenstund - når den er bedst !



At sidde en stille lørdag morgen kl. 06.00 på en campingplads med kaffen på kanden og solen i ansigtet er utrolig fredsfyldt. Rigtig rigtig langt fra den hverdag jeg normalt farer rundt i.
Sidde og lytte til at campingpladsen lige så stille vågner til en ny dag. Et barn der græder lidt, en gryde der skramler, en ældre herre der komme forbi, på vej til toilettet med en alt for stor morgenblære, og hår ud til alle sider. En enkelt kvindelig løber med Ipod og moderigtig out-fit og familiefaderen der tysser på sin morgen aktive tre år gamle knægt, der VIL kører på sin tre hjuler nu ! Og så de mange sprog. Tysk, hollandsk, svensk, italiensk, tjekkisk og dansk. Og nogle jeg slet ikke kan sætte i bås. Sådan går der hurtig en time eller halvanden, hvor jeg sidder og smiler og siger en lyd der nok betyder ”godmorgen” på et blandet campingsprog, hver gang der går nogle forbi vores mobilhome. At komme så langt ned i gear er utrolig, og man får faktisk mange små nuancer med, som jeg slet ikke opdager i hverdagen. Ferie er nu godt ! Og så er det tid at hente Panne del Fione (Italienske rundstykker).

Ingen kommentarer: