I Danmark gør reglerne på
arbejdsmarkedet det relativt let at fyre ansatte, men arbejdsgiverne tør
omvendt også ansætte nye folk. Det samme gør sig gældende i vore nabolande. Det
har ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) gjort danskere og andre
nordeuropæere til de mest optimistiske, når det gælder om at finde nyt arbejde.
"Lønmodtagerne har den største tro på at kunne finde et nyt job i de
lande, hvor der er tradition for at skifte job, og hvor det populært sagt er
lettest at hyre og fyre. I de lande, hvor der er mere restriktive regler og
mere beskyttelse af de ansatte end i Danmark, er arbejdsgiverne langt mere
påpasselige med at ansætte nye medarbejdere, fordi arbejdsgiverne kan risikere
at stå med ansatte, som det er meget dyrt og langvarigt at afskedige igen, hvis
det for eksempel pludselig går skidt for virksomheden.
Derfor er troen blandt
lønmodtagere på at kunne komme videre i et andet job også mindre," siger
overenskomstchef Martin Steen Kabongo, D A.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar