Nye tal fra Skat viser, at antallet af erstatningsnummerplader er steget fra cirka 23.000 i 2009 til over 28.000 sidste år. Det svarer til en stigning på over 20 procent på bare et år. Hos Rigspolitiet melder man, at antallet af anmeldelser om tyveri af nummerplader er steget tilsvarende, skriver Politiken.
Hos politiet i Nordsjælland oplever man, at de stjålne nummerplader bliver sat på gerningsmændenes egne biler, når de begår indbrud eller stjæler benzin fra tankstationerne, siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer. Han tror, at de stjålne nummerplader kan være et udtryk for tyvenes magelighed. At det kan være nemmere at stjæle en nummerplader i stedet for en hel bil.
Blot klipset på
Nummerpladerne er nemme at stjæle, de er blot klipset på en tynd plastikramme, og det udnytter tyvene tilsyneladende. Flemming Drejer tror dog ikke, at alle 28.000 forsvundne nummerplader er stjålet, En stor del er simpelthen falder af bilen. Forenede Danske Motorejere, FDM, anbefaler bilisterne enten at skrue eller lime nummerpladen fast, så den ikke falder så let af og er sværere at stjæle. - Fundet på dr.dk / Pia Dramshøj
Jeg har aldrig selv fået stjålet mine nummerplader, eller for den sags skyld tabt en nummerplade, men jeg har set mange nummerplader ligge i grøften, når jeg løber/cykler rundt i det ganske land. Men noget burde der gøres. Både så man ikke skal betale for nye og så tyvene ikke kan bruge falske nummerplader til alverdens unoder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar