onsdag den 6. august 2014

Røde rejer !

Det ser ud til at de røde danske koldvandsrejer fra Skagerak og Nordsøen for alvor er blevet røde. De er landet på WWF "Nej - Liste" over fødevarer der ikke er bæredygtige. Det vil sige at de anbefaler at man går udenom disse rejer, når man står i supermarked. - Jeg kan ikke lige huske hvilken rejer jeg købte sidste gang. Det kunne sagtens være disse "Røde rejer" da jeg gerne går efter danske produkter når vi snakker mad fra havet. Jeg må nok hellere kigge efter næste gang....... Og så alligevel ! - Er de mon ikke bæredygtige. Hvilken skala bruger WWF til at måle bæredygtigheden med. Er den mon retfærdig eller er den farvet en smule "green peace" grøn af de politisk rigtige holdninger. Det mest forfærdelige er at jeg ikke har overskud til at undersøge de mange påstande som popper op - Ensige indsigt nok til at gennemskue WWF´s måde at score de forskellige fødevarer. Men en ting er sikkert. De har nu plantet en dårlig samvittighed ved mig, næste gang jeg skal købe rejer.
 
Berettiget eller ej !
 
Til dem der er overbevist om at WWF har ret, kan man altid købe MSC certificeret rejer fra Grøndland.

Ingen kommentarer: