Hele stedet var selvfølgelig "amerikaniseret" - Altså lavet så kommerciel at det næsten var for meget. Men alligevel passede det ind i netop denne sammenhæng. Da alt omkring Elvis er/var stort, gjorde det ikke noget at opsætningen omkring Graceland nærmest var pompøs.
Vi fik set hans hjem - Som en slange af turister, gik vi gennem alle rum. Nogle af rummene kunne jeg endda "kende" fra billeder og film, som jeg havde set i tv om Elvis. Det var lidt underlig at komme så tæt på, da stedet osede af privatliv og ikke som andre berømtheder var fyldt med design og
dyre ting. Det var - med et godt dansk ord - et hyggeligt hjem. Størrelsen var til at overkomme, men var nok stort i forhold til 1960 - 1970érne.
Der var selvfølgelig mange små butikker, hvor man kunne købe alverdens ting med Elvis. Men de havde også et par perler. En stor samling af hans guldplader - Rigtig mange af hans originale dragter og ikke mindst hans bilsamling.
Her var hans Pink Cadillac nok den flotteste ( Bestemt ikke den dyreste - da der også var et par Rolls Royce ) - men Cadillacén trak nok flest folk til. Selve bilen er i en super stand og den er i bundflade på størrelse med en mindre bus. Og så udstråler den personlighed på en måde jeg sjælden har set. Dertil kommer så værdien af at det har været Elvis Presley´s bil ( Som han senere gav til hans mor og kalde Glady´s car )
Godt at vi fik set stedet. Det var fin oplevelse og nok også en øjnåbner for hvor meget Elvis faktisk betyder for den amerikanske selvforståelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar