Vi startede meget tidlig fra Nashville og kørte til Memphis for at se Graceland. Jeg havde aldrig drømt om at se denne attraktion, men da jeg sad og kiggede på et kort over vores rute gennem USA, så jeg pludselig at Memphis ikke var så langt væk. ( 335 km ) - Og da konen er inkarneret Elvis Presley fan, så måtte vi forbi stedet.
Hele stedet var selvfølgelig "amerikaniseret" - Altså lavet så kommerciel at det næsten var for meget. Men alligevel passede det ind i netop denne sammenhæng. Da alt omkring Elvis er/var stort, gjorde det ikke noget at opsætningen omkring Graceland nærmest var pompøs.
Vi fik set hans hjem - Som en slange af turister, gik vi gennem alle rum. Nogle af rummene kunne jeg endda "kende" fra billeder og film, som jeg havde set i tv om Elvis. Det var lidt underlig at komme så tæt på, da stedet osede af privatliv og ikke som andre berømtheder var fyldt med design og
dyre ting. Det var - med et godt dansk ord - et hyggeligt hjem. Størrelsen var til at overkomme, men var nok stort i forhold til 1960 - 1970érne.
Der var selvfølgelig mange små butikker, hvor man kunne købe alverdens ting med Elvis. Men de havde også et par perler. En stor samling af hans guldplader - Rigtig mange af hans originale dragter og ikke mindst hans bilsamling.
Her var hans Pink Cadillac nok den flotteste ( Bestemt ikke den dyreste - da der også var et par Rolls Royce ) - men Cadillacén trak nok flest folk til. Selve bilen er i en super stand og den er i bundflade på størrelse med en mindre bus. Og så udstråler den personlighed på en måde jeg sjælden har set. Dertil kommer så værdien af at det har været Elvis Presley´s bil ( Som han senere gav til hans mor og kalde Glady´s car )
Godt at vi fik set stedet. Det var fin oplevelse og nok også en øjnåbner for hvor meget Elvis faktisk betyder for den amerikanske selvforståelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar