fredag den 20. juni 2014

Designer natur !


Dyrehaven blev i går officielt 37 hektar større, da miljøminister Kirsten Brosbøl åbnede hegnet til Stampeskoven, der er kendt for sine skovklædte bakker med 300 år gamle egetræer.  Jægersborg Dyrehave er med sine 7,5 mio. årlige gæster det mest besøgte skov- og naturområde i Danmark. Sammenlægningen af de to skove vil give nye oplevelser til publikum og bedre vilkår for sjældne arter som skorpioner og eghjorte.
De gamle ege var ved at blive skygget ihjel af yngre træer. Men nu vil Dyrehavens 2.000 hjorte holde de små træer nede, så de gamle ege lever videre. Stampeskoven er en ideel bolig for kæmpebillen Eghjorten, der for første gang blev udsat sidste sommer efter at have været forsvundet i 50 år.
Miljøminister Kirsten Brosbøl udsatte nye eksemplarer af Eghjorten hentet i Polen og Tyskland. Billen er på størrelse en iPhone, har kindbarker der minder om et hjortegevir, og lyder næsten som en helikopter når den kommer flyvende. Stampeskoven er også hjem for den sjældne 2,5 millimeter lange Stellas mosskorpion og fugle som fluesnapper og rødstjert.
Mærkeligt som vi forholder os anderledes i forhold til de forskellige arter af dyr, som enten genindføres eller bare indføres i vores natur. Vi indsætter, med stor festivitas, både kæmpebiller og skorpioner - Vi klapper i hænderne over Den røde glente og hav ørnen......... Men når vi så taler om vaskebjørne eller ulve, så får piben en anden lyd.  Jeg syntes at det er ok at vi prøver at forvalte naturen. Men vi skal lade være med at sige at det er for naturens skyld. Det er ene og alene fordi vi har en trang til at designe vores omgivelser. Ikke andet.

Ingen kommentarer: