Jeg støder ofte på ting som langsomt og helt umærkeligt er forsvundet ud af mit liv. Ting som har eller har haft en praktisk betydning, men som enten er blevet yt - eller bare er forsvundet ud i containeren og derefter ud i glemslen. Rokokkopuden - Lattermaskinen - og messing lyseslukkeren. For nylig var jeg i en isenkræmmer forretning og så en brødkasse. Sådan en havde ethvert hjem da jeg var barn. Lige så sikkert som at affaldsspanden altid er under vasken, så var brødkassen på køkkenbordet. Ikke langt fra skærebrættet. Jeg kan dog næsten ikke huske hvornår jeg sidst så en brødkasse i et køkken. Jeg havde ikke lagt mærke til at den langsom var gledet ud af billedet - Men væk har den været.
Nu er det åbenbart blevet tid for en "genopdagelse" - Eller retter. Der er nogen der mener at den skal ind på køkkenbordet igen. Jeg tror desværre ikke at det lykkes. I dag skal køkkenet være stilrent og uden for mange forstyrrende småting stående overalt. Og skulle den endelig "In" - Så vil folk have en retro model - Købt på loppemarked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar