Fagbosserne er ikke bedre selv. De kritiserer danske virksomheder for at sende danske arbejdspladser til udlandet, og så gør de det selv. LO får trykt blade i Serbien hos det kriseramte firma JSL Media, som LO ejer en stor aktiepost i via A-Pressen. "Vi har aldrig trykt vores magasiner i Danmark, for det kan slet ikke betale sig. Samtlige af vores danske magasiner bliver trykt i Serbien. Det er vores ejere informeret omkring, og det har ikke været et tema for dem," udtaler direktør i JSL Media Jesper Sehested Lund. "Man kan sagtens forstå, hvorfor folk undrer sig. Det her ser ikke kønt ud, og det viser jo desværre, at når man kan få lavet tingene billigere uden for landets grænser, så bliver man ofte fristet. Samtidig kan man spørge om, hvad glæde LO overhovedet har af at trykke den type magasiner," udtaler arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar