Jeg var inviteret ud til en af mine kollegaer for at se hans GARAGE. Hans navn er Bruce Hart og han har Hart Attack Racing. I hans unge dage både byggede han og kørte han race cars. Og som man kan se på hans væg, har han også været ret dygtig. - Og Race cars var indbegrebet af Bruce - Ja, eller også var det omvendt. Jeg kunne simpelhen ikke se hvor skillelinjen mellem Bruce og hans racebiler lå. Huset han bor i ligger midt i et industriområde. Det er primært et stort værksted, hvor han så har tilbygget køkken - toilet og soveværelse. Selve værkstedet er hans stue. Det var udstyret med et enorm køleskab fyldt med Ribbon øl - 2 store fladskærme hang i rummet og der stod et par barstole og en sofa. Så her tilbragte Bruce og vennerne tiden når de skulle hygge. (Og de ikke lige var på arbejde) - Han bygger stadig race cars, men er blevet for gammel (Tung) til at kører selv. Så han har en ung og frygtløs fyr, som jeg også hilste på, som førstekører. - Fantastisk at se et menneske - Så dedikeret til en ting og så passioneret når han fortalte om løb han havde kørt. Steder han har været og ting han har vundet. - Han sagde selv at der ikke var plads til kone og børn. Og at familie var noget man mødte i hans lokale kirke. Utrolig unik fyr. Fantastisk at møde ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar