Lørdag 5. maj begynder de lyse nætter for alvor, men himlen vil stadig virke mørk om natten. Forklaringen ligger i definitionen på tusmørke.
Det er Solens højde under horisonten, der bestemmer tusmørket, og dermed hvornår vi har lyse nætter. Ifølge veludrustede kalendere er 5. maj den dag, hvor de lyse nætter begynder - i hvert fald i København. Men hvorfor bliver det så stadig mørkt om natten? Forklaringen ligger i, at der findes tre forskellige grader af tusmørke: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke. Tusmørket er pr. definition det tidsrum, der går fra solnedgang, til Solen har nået en vis højde under horisonten. For det borgerlige tusmørke er denne grænse seks grader, mens det nautiske og astronomiske tusmørke slutter, når Solen er mere end henholdsvis 12 grader og 18 grader under horisonten. De lyse nætter begynder, når Solen på intet tidspunkt kommer mere end 18 grader under horisonten - altså når det astronomiske tusmørke her varer hele natten. I det astronomiske tusmørke opleves himlen imidlertid ikke særlig lys. Bor man i eller tæt ved en stor by, hvor lysforureningen i forvejen gør himlen lys, vil der ikke være nogen synlig forskel. Først når vi kommer tættere på sommersolhverv, vil Solen kun dykke så meget under hosisonten, at vi natten igennem har nautisk tusmørke. I København starter denne 'lysere del' af de lyse nætter 3. juni. Når Solen ved sommersolhverv 21. juni når det højeste (nordligste) punkt på sin bane på himlen, vil den samme nat maksimalt komme 10,9 grader under horisonten i København. Fra det tidspunkt går det så igen den anden vej, og 7. august må vi så atter en gang sige farvel og på gensyn til de lyse nætter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar