Danmark ligger på en delt andenplads på en europæisk liste over innovative arbejdsformer, som EU's arbejdsmarkedsanalyseinstitut Eurofound har lavet. Man har haft fokus på fleksible arbejdstider og uafhængighed i arbejdet, hvor mere end 27.000 virksomheder fra 30 forskellige europæiske lande har deltaget. I Danmark kender man heldigvis en del til den slags i mange danske virksomheder. "Blandt de undersøgte danske arbejdspladser benyttede 64 procent sig af to eller flere af de moderne arbejdsformer. 27 procent benyttede sig af en enkelt, mens 9 procent ikke benyttede sig af nogen. Og det er netop disse arbejdsformer, der gør danske virksomheder til attraktive arbejdspladser," vurderer Anders Raastrup Kristensen, der er arbejdslivsforsker på CBS. Han mener, at virksomheder fra andre lande arbejder på at blive mere som dem i Danmark og resten af Norden. "Det handler i høj grad om, at de fleste medarbejdere i Danmark ikke har et fysisk produkt. Arbejdet er tænkearbejde, og det er derfor nemmere at være fleksibel," siger han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar