Ifølge nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed betyder det, at 180 danskere hvert år dør af passiv rygning på arbejdspladsen. Tal viser også, at omkring 700.000 danskere udsættes for den tobaksforurenede luft på jobbet. - Den her nye undersøgelse viser, at cirka 180 om året dør af tobaksforurening. Politikerne må indse, at der en gang for alle skal sættes en effektiv stopper for, at mennesker udsættes for sygdomsfremkaldende røg fra andres rygning på arbejdet. I lyset af disse tal ser jeg ser gerne en strammere rygelov. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed dør 59 af lungekræft, 54 af iskæmisk hjertesygdom, 49 af apopleksi og 21 af KOL pga. passiv rygning. Derfor ser både Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening gerne, at politikerne strammer rygeloven yderligere, fordi rygekabiner og rygerum ifølge WHO ikke er effektive løsninger i forhold til at fjerne de farlige stoffer i røgen. - Blot en times udsættelse om ugen for passiv røg øger risikoen for hjertekarsygdomme. Det er uforståeligt, at Danmark i forslaget til ændring af rygeloven ikke følger WHO og EU's anbefalinger om at flytte røgen 100 procent udendørs. Vi har i dag så omfattende dokumentation for, hvor skadelig den passive røg er. Politikerne må simpelthen vise mod og tage det sidste afgørende skridt og indføre rygeforbud indendørs på landets arbejdspladser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar