søndag den 4. september 2011

Vinderne af " Stafet for Livet " !



Igen i år havde Kræftens Bekæmpelse arrangeret "Stafet for livet" i Vejen. Og igen i år stillede klubben et hold. Formålet er at skrabe penge ind, og metoden appelerer til rigtig mange mennesker. Stafetten er et 24 timer løb i centers banen ved VIC. Hvor adskillige hold har opsat telte på midten af banen, så de kan støtte deres hold. Jeg havde løbe tjansen fra 01.00 - 02.00 - Jeg vælger gerne denne tid med vilje, da stemningen er helt anderledes på dette tidspunkt. En afdæmpet, men stadig munter skare, der går, løbet, humper, sveder og smiler sig gennem den ene omgang efter den anden.Visuelt er det også specielt, med de mange lysposer og folk der sidder tæt sammen ved holdteltene i deres soveposer og hygger. I år blev mit hjerte ekstra rørt af holdet " Team Stine" - Et hold der løb for en ung kræftramt pige ( Hendes billede hang på deres telt ) - Og så beundre jeg alle de mennesker på banen, der tydeligvis aldrig laver sådanne udfoldelser. En rigelig kraftig dame - En ældre herre med rollator - mindre børn med en prustende fader i hånden. De er lige så meget vindere som Kræftens Bekæmpelse. Vi andre løber måske stærkt og flest omgange. Men for os er det mere et anderledes og sjov træningspas.

1 kommentar:

Nils Mogensen sagde ...

Lige lidt tal fra arrangementet - Der var 43 hold - Ialt 1472 løbere - som tilsammen løb/gik 18978 omgange. Svarende til 7.571 kilometer. - Vejen Tri og Motion tilbagelagde 663 omgange og blev nummer to. Efter K. Alfreds efterfølger, som nåede 672 omgange